Den Lodrette Beståen

Essensen af Albert Dams verdenssyn er den helt geniale tanke, at dyreracen er et fald fra menneskestammen. Den tanke genindsætter mennesket som det egentlige ledebillede. Uden at give afkald på det skæbnefællesskab, vi har med dyrene. De kan ikke blive andet end dyr. Dermed bliver medlidenhed, den dyd vi naturligt må møde dyret med. Mennesket kan udvikle sig som menneske ud fra sit billede, sin idé; og på en måde synes vi at stå i gæld til det offer dyrene synes at have bragt ved for tidligt at have bragt sig ind i en specialiseret form. Studiet af embryonaludviklingen for f.eks. en hest viser, at heste-embryoet går fra en tilstand, hvor der forefindes lemmer med fem fingre/tæer til at have en enkel hov. Det ser jeg som et helt konkret billede på det ovennævnte fald fra menneskestammen. Medlidenheden kommer ind i billedet, der hvor vi indser, at dyrene for stedse har mistet de muligheder, vi har, og tilmed i og med det offer har gjort det muligt for os at blive mennesker gennem en sådan af os praktiseret medlidenhed.