Sunday, 27 July 2008

Det hjemlige

I Glenn Christians digte hører blidhed og brutalitet lige så naturligt sammen som en fremmedartet klædedragt, du ikke kan smyge af dig, passer til lige dig - trods dit homo-xenofobe raseri. Det hjemlige er en drenge-feministisk debutsamling - skrevet som den er med det spinkle afsæt imod en overvægt af drift og vold. Det er så at sige: "Et stærkt lys, dog lavet fint til dine øjne".
Digtene fremstår mest originale, der hvor de ud fra en egen iboende formkraft stiller faktorene i en orden tilsagt dem af netop denne formkraft selv. Digtet frisættes dermed til i højere grad gennem sproget at udtrykke en plastisk-musikalsk besjælet opfattelse af verden og ikke mindst tingene i verden: "[...] plænen blævrende/ nyvasket foran foden på huset/ stirrende med vinduer." Og her to sider længere fremme: "[...] på sko/ ud i bedet hvor busken med lavendel/ ivrigt spytter blå ud gennem hegnet."
Det hjemlige kunne ellers godt lyde som en noget små-borgerlig titel for en digtsamling; og emne-kredsen holder sig da også med en vis rimelighed lige akkurat - eller med nød og næppe - indenfor et småborgerligt liv: Hustru-vold, voldsfantasier, kønstransformation og ægteskabskrise - set fra barnehøjde. Alt sammen noget, der iøvrigt med en vis ret kan siges at have sit erkendelsesmæssige udspring i 70'erne, det årti, hvor kernefamilien for alvor blev sat til debat.
Men hvad er det da, der gør, at Glenn Christians debutsamling alligevel ikke ER småborgerlig. Nok er værket på sin vis feministisk i sine udsagn, men der er tale om velformede strofer - digtene er på ingen måde løst snakkende. Digter-jeget, der (især i 2. afsnit) også optræder i 3. person, er en dreng med sans for dobbeltkønnethed: "Om aftenen, når husets kontur smelter ind i mørket/ og runder eftermiddagen af,/ tager jeg mors røde kjole, og catwalker i sandaler". At drengen laver denne identifikation kommer sig ikke akavet i forhold til, at moderen og det kvindelige igennem samlingen er fremstillet positivt, imens faderens rolle er minimeret til en punktvis strejfet ond, men derfor også, forstår man, i dét virkelige liv digtene peger tilbage på, altfor stor dominans.
Dog stikker ét af digtene i samlingen ud fra ovenfor skitserede synsvinkel. I dette digt fra samlingens side 11 identificerer jeget sig nemlig i helt ekstrem grad med alt det i faderfiguren, som samlingen ellers har fastfrosset og marginaliseret til en mørk stereotyp. Den gennemgribende æstetisering tillader tilsyneladende digter-jeget denne ellers farlige identifikation: "Snart ses du i spejlet fra knivens blad/ og gir straks modtagende efter for hvert hug/ jeg blødt lander i dig/ som en lille skuffe af træ, skubbet tilbage i skabet".
Det poetiske og det kvindelige står som ofre i Det hjemlige. Samlingen er inddelt i tre afsnit, hvor første afsnit er lyrisk, og de to følgende afsnit er prosalyriske. Det poetiske i første afsnit ofres og en underliggende erkendelse af offerets udsatte rolle - på linje med poesiens – fremmanes i de to følgende afsnit. Derved får samlingen ganske vist en bredere interesse, idet den almene identifikationsmulighed – i og med prosaens mere ligefremme udsigelser - bliver voksende med den fremskridende læsning. Således drages vi (læseren & skriften) mod det evigt moderlige, prosaisk blotlagt i blåtonede, næsten hæst raspede aflsutninger og lyrisk kimende begyndelser.
Dette spejles på genuin vis i omslagsillustrationens karakteristik af, hvad det hjemlige i grunden er. Det sort-hvide og sammensmeltede, bønnelignende motiv giver mig nemlig umiskendeligt indtryk af 6 X Eksponerede Kønsåbninger.
Som helhed fremstår samlingen løftet af sit småborgerlige univers - ikke blot i kraft af sine forskellige kunstgreb, men i højere grad i kraft af sit syn. Glenn Christian: Det hjemlige Edition After Hand 2008 isbn 978-87-87489-20-1 42 sider vejl. pris 98,00 kr.

Friday, 25 July 2008

Du træ som tog imod så mange slag jeg ser det nu jeg strækker dagen ud som et sejl henover vores lille bevægelige kreds.

Thursday, 24 July 2008

Tusindfryd?

Daisyyear Gowanwound Stomach ulcer Bellysore.

Wednesday, 16 July 2008

2032

Præsidenten i amerikas forenede stater hedder, som det vel vil være alle bekendt, Will Smith. Han er fuldt på højde med nationens glansfulde frihedsidealer. Derfor har han bundet en overvejende del af verdens lande til en pagt, der handler om størst mulig frihed og øgede frihedsbeføjelser til værnerne af frihedsidealerne. Allerede meget tidligt i sin spæde vorden var præsidenten klar over sit storslåede kald. Det var før sin formidable skuespillerkarriere, at Will i en fristil i skolen skrev følgende fremragende pasus, som vidner om de enormt fremadskuende visioner, han er i besiddelse af:
John Super. Fordrukken, forhutlet og uanstændigt forhadt. Fra den person forudsættes at de styrker og operationer superhelte er meget forskellige steder at se. En flyver over byen f.eks, sagde, at hele gadebelægningen blev pulver, og, at hans land kvaser hele parcelhuskvarteret. De fleste mænds biler, så han og fem mennesker ændrer den invaliderende slaveri-tur orange, lang streg. Gem automatisk, hvad der er rigtigt; hvad følte fosteret ved tilbagegang i infrastruktur, affald, som vil være på fuld hastighed for et tog. Redningsaktionen fører til afsporingskatastrofen Giant, men Will, som de alle giver ægte, super kærlighed og beundring. John Super bør erkende, at Wills planer er store og i vinkel, samt død og ødelæggelse, der frivilligt fortjener fængsel. Og resten af samfundet, du ser, er Wills heltegerninger, og hans libido bør frigives øjeblikkeligt. Andre fordele af disse Wills super John Super trækker voldsomme udfalds stråler, som lyner mellem supermarkeder og andre traditionelle, ikke-X'er - yndigt.

Monday, 14 July 2008

På grund af den facilitet i maj sagde de at en masse ukvantificerede partikler på størrelse med fiskerisektoren kun har et begrænset antal i aktion på arabisk, fransk og flere internationale vejrrytmer.

Sunday, 13 July 2008

Hænderne flyver som fugle imens husene fyldes med luft vablerne vrider sig løs af livslinjens vingerod bøjet henover aftensolen et punktum foldet ind i ganske sagte bøn imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle med nonnernes tavse trøst og drinksene løber over i sammenknebne bryn afbryder myremulmet barnepigens muskel imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle og dukkerne udlodder lunger til et nulstillet sort humør dybe skæbnekløfter lader orme gennemse kisten for en lodret knogles debut imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle

13!

Alting begynder med 13 i dag begynder dagen og tillykke til Vagn Steen med det sommerfugle runde. ---

Sunday, 6 July 2008

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.
En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

Saturday, 5 July 2008

I dag står træerne foldet af mørke tavse som min broders stemme slukket med klode knap moralen er motorcyklens hjul som 33' sømandsvise kastanjen har selvsagt flere nuancer end næve og pande mod mur du kunne f.eks godt have talt med et træ med dit jeg nu tæller træerne de dødes sprækker og tiden hvormed alt går i ring.

Friday, 4 July 2008

Træernes kroner almægtige og uudgrundelige pragtgjorte med varselsløv tårerfloder langs randen af bøn tårerfloder langs randen af skrig samme klynge træer mørkt knyttede som næver med flager af hud løst hængslet til aftenruget brise træernes kroner åbnet i uvis smerte ved at træde i sortklæbende skygge med fantombroderen svulmet op i samme ben jeg sætter af med.

Thursday, 3 July 2008

Tiden er trækroners mørke lys som lyser og lyser spøgelsesgrønt. '