Puster på mig selv hvor dynen har tusinde fingre
svimmel og svanger fanger sejrskåben
gøgens gudefødte ånde
vi må læne os imod snigende faner
gø som en pude presset mod hvert fjæs.
Merkurvuggens voliere af myrer og fugle
ser gennem kurvestolshækken
de juvelbesatte floder
løber på tværs af drømmenes fartøjer.
Se selv i kuvøseført alvor
dæmonerne lyser glædesstrålende tårer
stemmen stirrer parat i alle skrigs sorte sole.
No comments:
Post a Comment