Af alle elementer genlyder moderen
i sæsonens høst
som en søvn livet har ophøjet til lov
opvågning ruller sit rygte
lægerne fumler med lunger
længe før
sygeplejersker ydmygt samler
ansigter sammen af splintrede stavelser
imens dukker taler osmotisk gennem murene
ender det med at selv rynkerne krymper
til et lille tal på en maraton trøje
lumsk lurer skoene på
at ingen drøm trækker større spor
og lige før gravhøjen
vakler søsterens nordre længsel.
No comments:
Post a Comment