:::

 

Birkenes rislende himmelstøv

overfor egens vredne tyngde

intet lys mangler sit krybbeseptemberspil

spurvene på nippet til at heile

med en nakkefold sol gennem løvet

selv platantræet overvinder sit handicap

med en overbærende glemsel.

De dødes svampe samler klokkeslag sammen i mørket

et enligt halsbånd lufter sin barndom

som var solen en sjælden gæst af dobbelt glæde

ingen knude er for lille

til at rumme universet i et saligt suk

selv platantræet overvinder sit handicap

med en overbærende glemsel.

 

 

.:.:.:.

:::

Selv i ruinen

kan duen finde et par øjne

at berige med lyden

af baskende vinger.

Ruinen har øjne

der tæller dine lys

op i søjler.




  

...

 sommerfuglen er et væsen, der er i stand til at være fysisk til stede ved sin egen begravelse.

:::

 

En fredskasse er, hvad vi har brug for:



 

:

Jeg er stilhed

 

 

:

Den, der intet frygter, lever evigt.