'

Tak for brev! Efterårsbladene samler sig blå og kaotisk i en gennemvædet respons. det surrealistiske fællesskab? Jeg fik det i hænde søndag! Godt. Det er jeg ikke. Udlængsel og dødsdrift driver ind. Der er ikke nogen kendt destination. Men. Jeg heller ikke, mange tårer fylder mine øjnes dage, også nu. Tak. Solen skinner igen i min elskedes sind, vær ikke bekymret, fuldmånen er sindsyg labil, og vi må leve i det håb og den betræbelse at skabe frirum for hinanden. Det er min pligt at vise dig begge sider. Også af glæde kan jeg græde. Livet er i den grad foruroligende, men hvorfor blir jeg så bange. Ha ha - dine slutninger er sjove og helt uden punktummer. En veninde sagde til mig i week-enden, at man som minimum i et samliv skulle sørge for at have en time om ugen, en dag om måneden og en uge om året, hvor man er sammen med ingen andre end hinanden. Romantikken kræver helt konkrete rum for at udfolde sig. Bestemte destinationer og en tidshorisont. In nomine. Ja så kan du læse om Høecks første forlægger. Det var lige den side, jeg slog op på i boghandlen. Ja, lige præcist! Hvordan går det, er de feberfri og mere friske? Er der noget vi mangler? Jeg tager noget med! Det var sært. Men hoster hun? Hun drak jo af badevandet. Man kan blive syg af det, sagde hun i det samme. Godt. Konvolut kysset klar. Hej, godt at høre fra dig!

'