Blok 108

... Blokken er sunket i knæ på jerntæppet cykler to drenge, ~ Hun bærer alle hårfarvers blå tone. ~ I morgen inden bomben, ~ Det ondskabsfulde kragekors, ~ Alting kunne skrives om og stadig være det samme. ~ Fast arbejde med plageånd, ~ Send bagdøren ind til den klapper. ~ Tag tyren ved hornene fold tvillingehånden ind i din tvillingehånd. ~ Skrøbeligt er intet manifest men ethvert manifest skrumper mod (...) ~~~ ~~~ ~~~ 22. september 2007: Overvejelse af tankens forudsætninger i et brev til R.H. ~ Hun er den der drømmer efteråret rødt. ~ Platinslanger! ~ En halv flaske sørger for den månedlige blødning. ~ Fem spredte floder skyller døden som var den selv en udstrakt hånd. ~ Tori Amos stem me sammensyer digtets radbrækkede vers. ~ Vandstrålekors jeg plukker dig sammenfalds klar. ~ STARKIRNO ~ TAMYTISK ~~~ ~~~ ~~~ Mellem vandme loner og rend mig i røven. ~ Pigen med de smukke læber siger det er bedre at være pedel end politi men jeg skal sælge modetøj siger pigen med de smukke læber jeg vil ikke skyde mennesker siger hun. ~ Jeg henter ordene ud af kaos men kaos er også selv et ord. ~ , din hånd svirper så godt som tavshed. ~ Min Ø-debut ser galgen peget ud af siameserhimle et bogstav kæntret i et stort sekund med alle floder lagt i fingerorden. ~ En fløderand af ord i rokokopudens fór. ~ Et udvendigt skyggefald, ~ Enhver kan læse noget ud af denne sætning men denne er for viderekommende og her sætter paranoiaen ind gentagelsestrangen styrker sit greb først nu, ~ Fold floder af dit fingersprog! ~~~ ~~~ ~~~ 7alge. ~ Hold din skufferose i et siamesergreb flaskemillionen blir næsehorn planterne har duftspor i dit blik, ~ Jeg håber aldrig for dig du nogensinde selv bliver døv, ~ En stadig dybere brummen heller ikke fingrene på min egen hånd. ~ Hvordan mon det er at være inde i sådan nogle negerbabser. ~ Hånden er en støvsugerslange alfabetet ligger løst i posen. ~ Han ligner for det meste en so der har drukket pis. ~ Han er grim som en rotte der endnu ikke har fået gift. ~ , små lapper med alle mulige tegn. ~~~ ~~~ ~~~ EN NATION AF LØGNERE ~ Livet går videre jeg var omkranset af menneskesolen. ~ , tak for dine knive i ryggen tak for en solstrålehistorie i skyggen. ~ Willy løfter numsen over campingblusset, ~ (alvorlige?) ~ EN STOR HVID ALUMINIUMSFARVET KVAJESTEN ~ Kloden dobbelt som to sole i et otte-tal. ~ Sebriel ~ Jeg er trylledrikken. ~~~ ~~~ ~~~ Slægtstræet har sin rod i nåden fontæner store som flasker ~ , den tavse rosendugdråbe eksploderer nu, ~ En tavsheds tumult! ~ , alting er genkendeligt selv i kontrapunkt. ~ , det rigtige menneske findes ikke det normale knapt nok der findes kun grader af sindssyge, ~ Når den sorte Neon dør står den lodret i vandet. ~ , hvis jeg havde skrevet de tanker ned jeg havde da jeg gik på Røllikevej, ~ Min far er af den mening at hugorme er bedst i sprit.

~

Paraplyer og brosten

elsker med regnen

dit tonefald.

~~~ ~~~ ~~~ Opløsningspoesi ~ Helvede kan godt være lyst i et andet sprogs favør. ~ Mirabellekorset fik sin jordekløft. ~ Her har du en pose hænder men tror du da for fanden du kan gøre med dem som du vil. ~ Skyggerne forsvinder ind i gnavernes nat korset så dig bjæffe af en kastevind. ~ , tonesætter umælende ringe i vandet; ~ , fintrevet negl drysset ud over arbejdsdag næsten som krymmel på toppen af en softice. ~ I kunsten er uheldet transformeret til det gode. ~ Det er munden under en vind af blade tag bladet fra munden og vinden hvirvler over vandet i munden forstår du dit ansigt er skov bund slynget udad i stød. (så ensomt dit mundvand som et moderbillede stillet op ad et hjørne), ~~~ ~~~ ~~~ I det mentale felt er kønnet underordnet Matematik befatter sig ikke med godt eller ondt. ~

Blodfrugter fandt et bryllup

at åbne.

~

Blæksprutten er inde

i dit hoved som oceanet

du holdt i en kop.

~

, dit ansigt er noder dechiffreret.

~

En skive så tynd at Hiroshima blir seende.

~

Lommen

, mørke snerlebukser blir åbnet med stjernesakse.

~

Sæt altid stor

i betydningen

mere åben

ellers er

stor mindre

end næsten

intet.

~

Der er bestemt en slags

stormasket hegn

imellem

drøm og perversion.

~

Halsen i galskabet

udstrakt som

en ordinær

NielsenJensen

først din så sin

så indianerlupin.

~~~

~~~

~~~

En smugler ler i smug.

~

Maria Magdalene

Madeleine McCann

Kaspar Hauser

Natascha Kampbusch

~

De er her endnu

~

Jeg er den stille pige jeg

er den stille pige du

tog til dig i 1929.

~

Hovedpinen er tidszone.

~

Jeg er den melankolske nisse

i den dunkle belysning triller

et hjul over vil du

ikke længere kunne se

andet end neonblåt

fodgængerfelt.

~

Det falder mere dovent

fra de faldefærdige heste.

~

Fuldmånehejrens skrig over Kvickly

En blodprop af krammedyr.

~

Pets elektroniske

fingermissiler

i psykopatens lomme

flammepaddens

indkøbsvogn på nakken

af en panserværnsraket.

~~~

~~~

~~~

Hvorfor var der ingen

der bad om et stykke papir

hvor kun krussedullerne

var aftegnet.

~

De døde grise hænger

ud af vinduerne

i en selvkørende

forstads mobile.

~

Jeg har altid og til enhver tid

forelsket mig i tavshed;

tavshedens dybe stemme

men ikke tavsheden

som sådan

mere den dybe stemmes

efterklang af tavshed.

~

~

Øret fylder nudansk ordbog med suk

hver dag gisper hvert bogstav efter duft

jeg ser mig selv banke på en dør

med et endnu uskrevet manuskript

et spinkelt strå i det strammeste sæt

bare for at nogen kan slå en streg

henover alt der skiller mig ad.

~

Himmelsværdet står så blankt

i den stille brise.

~

Er frøerne skakbrikker

på dammens bund.

~

Du tog imod alle mine vuggende skridt.

~

Betula Corona

~

Jeg kan faktisk godt fryde mig over

at regnen gør det våde vasketøj

endnu mere vådt

så er der alligvel

en smule retfærdighed til.

~~~

~~~

~~~

Privat praksis

på græs:

~

Emaljehvidt, ~

Talibankartoffel

~

Overføringsbånd:

~

Oktobers bier er dovne

derfor går hankokkerne i kloster

deres små uudfoldede blomster.

~

Haglhøns.

~

, i dine øjne konverteres flammesort i blod og offerlår. ~ Saturn står på hans skulder som en tydelig solsort på skrænten. ~ Mennesker uden hænder hænder uden hjerter trafikken er et blodkar du vågner til. ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ .

¨¨¨ Si rugen dens imunslag det ranede gods er indeni den nære rugmark viser fluorgebis og hunde gennem årets mørke drøje en jødisk gud til salg den greb et ærme mosbegroet fisk det nåede aftensolens boblen hvor alle bildæk sov tusindenige under birke. ¨¨¨¨

M.M.

~~~~~~ Jeg blir gemt i en vandviadukt hvori politiet vasker deres uniformer. ~~~~~~

... Og avakuul tossan jabsi noo ejnesch moskin mejal schlod mie i eschja ovakuul iglod udschad isben kja jaobt jalob jienschusa tedub wotka eivtsratschan tediirp jami jasti-tjavs xeseben ise eschi schan esto xissur jienschusan. ...

. Du skal skrive dig ud af et sort hul som er så stort at det har slugt alle dine ord. .

Bar selv - barsel

Det har i flere årtier fra forskellige sider og på forskellige måder jævnligt været fremsat, at fædre i højere grad burde tage del i barselsorloven - både som en ret og som en pligt. Man glemmer blot efter min mening i den forbindelse - d.v.s. i ligestillingens hellige navn, at fædre og mødre på væsentlige og grundlæggende områder ikke kan sidestilles i forhold til det spæde barn; omend det set fra spædbarnshøjde rimeligvis nok er sådan, at et forældrepar på en vis måde udgør en enhed. Spædbarnet er pr. natur netop endnu et enhedsvæsen, derfor. Den væsentligste forskel på moderens og faderens rolle i forhold til deres nyfødte er, som jeg oplever det, at moderen så at sige hyller barnet med sin egen organisme og med sit væsen - ikke bare under svangerskabet - men også i tiden umiddelbart efter fødslen, (imens det fædrene måske i højere grad har betoningen på noget så udefinerligt som kreativitet og leg, der i bedste fald skaber det frirum, forholdet kan leve i?); og man vil f.eks. ikke kunne argumentere med, at modermælks-erstatning vil kunne udjævne denne forskel i absolut forstand. Modermælken er specifik - beregnet til netop dét lille nye væsen - givet fra og gennem netop dén bestemte moder. Dette er alene moderens domæne, og man ville lyve, om man ville sige, at det blot kunne omarrangeres, ved at moderen udmalker dagrationer, da dette under alle omstændigheder blot er at regne for en nødløsning, (sådan som dagligdagen jo til fulde i.ø. ofte er skruet sammen). Faderens rolle er og bliver derfor en noget anden; ihvertfald og idéelt set og i det mindste - i barnets første ni levemåneder. Dette, mener jeg, i.ø. på en vis måde underbygges af en undersøgelse Københavns Kommune (refereret iflg. Information af 4.9.07) har fået foretaget. Ifølge denne undersøgelse er fædres fravalg af barslen i højere grad bestemt af utryghed ved at skulle gå alene hjemme med barnet - end det er bestemt i rent økonomiske årsager, (sådan som det ellers tidligere ofte har været anslået). Jeg spørger: Hvorfor skal mødre og fædre presses ind i hinandens respektive opgaver i forhold til deres børn? Hvorfor bliver familien ikke set som en enhed - sådan som spædbarnet ellers fænomenologisk vel nok må opleve det? Hvorfor handler barselsorloven ikke om barnets tarv? At opfostre et barn kræver psykisk og fysisk overskud. Jeg tror, at det er derfor, at barnet har sat TO mennesker stævne. Således skulle der i højere grad rent bogstaveligt tales om forældre-orlov, d.v.s. forældre og børn bør have barslen sammen og dermed på samme tid. At en evt. fremtidig undersøgelse så måske vil vise, at også dette arrangement er fædrene i en vis udstrækning ikke hundrede procent stemt for, bør derimod ikke være retnings- eller udslagsgivende. Det vil tage tid at vende sig til tanken, at man som par kan supplere hinanden, at man kan have forskellige roller, at man hver især har noget at byde ind med, således at man som enkelt-individ ikke behøver at bilde sig ind, at man skal være et supermenneske, men at man netop er et par for at være der begge to - med hvert sit bidrag til den enhed, barnet under de givne omstændigheder oplever sig ét med.