Kloden, klimaet og fremtidens håb

Klimafascister og tegneseriefantaster anlægger for tiden det synspunkt, at mennesker er en belastning for klodens balance, og at det så, efter deres mening, er tid til at føre en nul-barns eller 1,7 barns politik. De tænker børn og mennesker i det hele taget som en fremtidig unødvendig belastning for kloden.  Vi må hade os selv så meget for klodens nuværende tilstand, at vi ikke længere bør eksistere.  Som jeg ser det, er der to væsentlige forhold at indvende mod det standpunkt. For det første tanken om, at der ikke er ressourcer nok på kloden, og at jorden er overbefolket. Et standpunkt som Bill Gates med sine vaccinationsprogrammer forsøger at gøre noget ved. Den top af menneskepyramiden, som hans elite hører til – ønsker befolkningsbegrænsning. Nogle af os skal ryddes af vejen.  Måske bliver det dig måske bliver det mig måske bliver det trallulalej.  Jeg er af den overbevisning at axiomet er et falsum.  Der er rigeligt med ressourcer på kloden til at brødføde endda langt flere individer, end det antal vi er nu – OM BLOT VI FORDELER RESSOURCERNE LIGELIGT.  Og at vi i øvrigt anvender bærerdygtige tekniker og brændstof af en helt anden forureningsneutral karakter, end de energi-kilder som er fremherskende i dag. Og at vi gradvist går over til at indtage en udelukkende plantebaseret føde. Der næst tanken om, at børn skulle være en trussel imod vores fremtid. Men HALLO det næst fødte barn kan være det barn, der opfinder og udvikler fremtidens bæredygtige energikilde eller andet for menneskeheden og kloden tjenstlige.  Børn er for hulan da, det håb vi må bygge vores fremtid på. Mærk dig det med store brændende manga-øjne i nakken.

En stor brun fugl flyver gennem luften kun for at bagatalisere historien: