Thursday, 26 July 2007

Monday, 23 July 2007

Annonce

Peter Laugesen bøger sælges; alle er 1. udgaver: Blækpatroner (fra Turell's privathjem) Åens Skrift (fra Turell's privathjem) Hamr & hak (fra Turell's privathjem) Guds ord fra landet Artur på genfærd Gallen~Kallela Barnetro Indianer Joes vandskål Vindens tunge Nattur Pow Frø og stængler Anarko Tika Det er kun en måne af papir Himmel Kærlighed Frihed Dobbeltskrift (2. udgave, 1. oplag) interesserede kan henvende sig til: claus@beatnix.dk tlf.: 20 82 35 24

Wednesday, 18 July 2007

Saturday, 14 July 2007

... Forelsk dine aftener som aldrig før mærk de formerer sig til millionbøf i et falkeblik dine varmluftsæoner er ovre før du ved af det bymørket kalder transformatorlynet sit korpus hvert møgfald bærer sin findeløn på ryggen som møllevinger dyppet i et giftdepot normerne opsiger uden varsel mapper fulde af misbrugte ord sådan som disse sætninger kaster paranoia gennem gardiner du selv har syet af faldskærmssilke i et blidt farvel. ...

Thursday, 5 July 2007

Pentaqua

Tillykke Odense med den nyligt indviede Cronhammar-installation As if through a Glass and Darkly – The Landscape. Med til værket hører også musik af Hall og ord sammensat af Laugesen. Herning Folkeblad skriver over to samfulde sider den 23. juni indlevende om begivenheden og værket. Fyens Stiftstidende skriver også - ganske kort - om materialet og dets beliggenhed. Og Syddansk Universitet har lidt mere her.
... Hundegælden sner om øret amter faldt i klesmerrus. ...

Jokeren:

Det skal blive spændende at se, om Brixtofte vender tilbage på folketingsbanen, når han er blevet frifundet eller løsladt.

Planke

"Ordet planke er med i Den Danske Ordbog (bind 4, 2005) med betydningsforklaringen 'tilegne sig noget på uretmæssig el. ureglementeret måde; snyde sig til noget'. Som synonymer nævnes stjæle og kopiere, og betydningen er illustreret med eksemplet jeg havde ret - desserten var planket med hud og hår fra Søllerød Kros glimrende dessertkogebog (Berlingske Tidende, 1998). Ordet karakteriseres som slang, og den ældste ordbog vi har kunnet finde ordet i, er da også netop en slangordbog. I Politikens Slangordbog har man således siden 4. udgave fra 1993 kunnet finde planke med betydningsforklaringen ‘få fat i noget på ureglementeret vis, snyde sig til noget‘. Eksemplet er han plankede sin opgave fra sin søster. Ordet kan dog føres (lidt) længere tilbage end 1993. De ældste skriftsproglige eksempler vi kender, er således fra slutningen af 1980'erne: Planker Larsen Bossen .. TV-avisen bragte i går et indslag om problemet, hvor man påpegede den store lighed mellem Kim Larsens 'Papirklip' sang og en melodi på en piratplade med Bruce Springsteen (Ekstra Bladet 12.10.1987). Stones havde et tidligt hit med den sang, som de plankede fra Bobby Womack (Ekstra Bladet 8.12.1989). I talesproget er ordet sandsynligvis ældre Hvordan betydningen 'stjæle' , 'kopiere' eller 'snyde sig til noget' er opstået, er svært at sige, men det er vel ikke helt utænkeligt at der kan være tale om en videreudvikling af udtrykket planke den. Dette udtryk forklares af Ordbog over det danske Sprog (bd. 16, 1936) som ‘på ulovlig vis skaffe sig adgang ved at kravle over eller op på et plankeværk‘, fx Folk i Tusindvis "plankede den" for at komme til at se Landskampen England-Skotland (Dagens Nyheder 27.4.1933). Man kan altså forestille sig en betydningsudvikling fra 'kravle over et plankeværk' over 'skaffe sig adgang på ulovlig vis; snyde sig ind til noget' til slet og ret 'snyde, stjæle'. JNJ"

Wednesday, 4 July 2007

... Du spiser af hånden til neglen blir tvilling en fingerspids varme er højeste bud. ...

Tuesday, 3 July 2007

... Ingen gir cellerne løbepas til en angstfri zone de glatte greb om en røg sejler idyller i små eksplosioner ind under huden. ...

Monday, 2 July 2007

... Hvirvelen sænker i dyb hvile blanke urskiver ned i en flamme. ...