:::

Hjertebånd

Da jeg begyndte at læse Hanne Reintofts bog Hjertebånd om tiden under krigene mellem Danmark og Sverige i sekstenhundredetallet lagde jeg straks bogen fra mig, da jeg ikke fandt sproget særligt inspirerende. Da jeg havde ladet bogen hvile et stykke tid, besluttede jeg mig til alligevel at tvinge mig ind i bogen på trods. Men jeg var denne gang ikke kommet særligt langt i forløbet, før bogen fængede. Dels grundet den noget mere objektive og faktuelle tilgang til stoffet (krigene mellem Danmark og Sverige), end den jeg for mange år siden fandt i Carit Etlars bøger (Svend Gjønge og Dronningens vagtmester var de første så fornemt indbundne børger, jeg har ejet. Det var en gave fra en gammel dame, som boede alene med sine katte i et gennembesjælet hus ved navn Hólar). Det er imidlertid ikke det historiske spor eller den historiske vinkel, der i særlig grad gør Hanne Reintofts bog værd at nævne. Det historiske er blot rammen om det, der i en vis forstand gør bogen litteraturhistorisk interessant. For hvor en stor del af de personer og alle de steder, der optræder, er historiske - er hovedpersonerne det ikke. Derved opstår der to forskellige strømninger i bogen. Reintoft har på det fiktive plan plantet et Blichermotiv - nemlig det vi finder i hans fortælling Hosekræmmeren. Men hvor Steen Steensen Blichers novelle ender, begynder Reintofts for alvor at udfolde sig - ikke så utopisk eller øjebliksmirakuløst, som jeg ellers kunne have fantaseret det; Hanne Reintoft lader miraklet være realistisk, og altså muligt - omend på trods og imod alle odds. Den historisk betingede ramme vil nok kunne appelere til et publikum af et rimeligt omfang. Men poesien i sjælesørgeren Reintofts verdenssyn har så mange helbredelseskræfter i sig, at det næsten ikke er til at bære for dette undertegnede sind. Og dog er det netop dét, der løfter bogen, og gør alt det andet ubærlige om ikke irrellevant så dog sekundært, i den forstand en nødvendig kulisse er det. Den urokkelige tro på kærligheden og mod til livet, som er Hanne Reintofts hjerteanliggende bliver i Hjertebånd til et spørgsmål om at være eller ikke være kaldet; der er i fortællingen nedlagt psykologiske mekanismer som mulige svar - netop mulige - der tegner sig altid et billed, som synes at være et afbilled af en mægtigere, mere uudgrundelig skæbne. At man handler som man gør, fordi man står i skyggen af hinanden - eller gennemspiller et mønster, man under sin gennemspilning genkender som den andens, forklarer ikke hvorfor eller hvordan. Der er ikke nogen fornuftig forklaring på, at to lande eller to brødre skal ligge i krig med hinanden. Når krigen er slut har ingen forstået dens nødvendighed. Men enkelte har måske uden nogen rationel forklaring forstået nødvendigheden af at elske; men ikke hvorfor de elsker, den de gør. Det er Hanne Reintofts bedrift at beskrive og sandsynliggøre denne indre drivkraft i mennesket. Og det er respekten for det andet menneske, der gør fortællingens egentlige budskab realistisk muligt. Hjertebånd Hanne Reintoft 2004 ISBN 978-87-595-2388-9

' "Mennesket, som det lever iblandt os, har ikke blot sin individualitet, sit inderste indre; det bærer også, hvad formen angår, andre mennesker i sig, midt inde i legemet." Rudolf Steiner, 16. april 1906 '

Alle ansigter går gennem hans ansigts sorte mælketand. 

note til ... Orakelmaskinen

Martin skriver og beskriver her nænsomt Vulkanudbrud - en digtsamling ( i et usædvanligt udstyr) kreeret af Jesper Elving. En familiærtematisk sammenligning med Peter Adolphsens En million historier drages og sikkert berettiget i Elvings multiple farvør; men faktisk er den første nærmeste familiære sammenligning, jeg kom på, idet jeg fik værket så at sige i og ud af hånden, faktisk Johannes L. Madsens tombolamaskine med ispindedigte i - mener samlingen udkom under titlen Hvad ser diamanter (L. Madsen der NB! døde 28/6 2000 ...). Både TOMBOLAfiguren og ispindene findes tematiseret i Elvings værk, sådan kan tilfældet skikke sig. Men hey - forlaget 28/6 !!! HVAbA! (?)