Ordene kommer i åbne æsker
driver de hulrum vi
to var
ønsker nærhed ingen
kan købe
den der giver mere
end dyrisk ro
og dér et sted dykker
hun og svæver væk hen
over
det sted hvor hun
forsvandt
hvilken jord sømmer så megen gråd
til en flod af stadig
sorg
roligt beder jeg på
ny
fra en flod af stadig
sorg
du blev mig en strandet hval
følte dig ikke
længere bundet
løftede vores seng ud
i flammer
ud af munden ryger
søens snorken
jo du var dygtig med
din færgefinger
skæbnen ler af den
der bader
i sin egen barndoms
brønd
du må dykke hvor du
ikke kan bunde
blive ven med lykkens
flod
du der elsker mosens sårhelende mos
hvor dybt kan din kærlighed synke
dine søvnløse nætter
sømmes fast til det
så snart moderenergi
strømmer gennem issen
begynder jeg at græde
vug mig kun til ro
alle billeder kommer
nær
kurven under stor
ballon
duver let i vinden
løftes op hvor løgnen
aldrig når
duver for så mange
knæk
du som ligger nyfødt
for nogens fødder
åbner munden for en
lyd
der lægger sig for
langsomt at dø
vend dig om mod alles
søvn
skyer skriver
med luerøde slanger
lige nu lige her dukker
søsyge op af sin
elskov
leger med fyrtårne
med sin kolde
skandinaviske skulder
alle de der kun ønsker
dig det godt
læser dig som en fremmedes
søn
hvor du lærer dem at
føje
øjet til den torn du
gemmer
her hænger jeg i sløjfevers
kommer kun med stilhed
ud af frugtbarhedens
lomme
nyfødt ud af dyrets
strube
læg dig her og snus
til frugten
kæl for korken til
den stiger
hastigt op ad med et
knald
stilhed som vi hører og konsumerer
vækker alle vores
minder
kom og modtag hvilke hjem
du vælger for din
uskyld
med nyvaskede ører finder du ly
nu lægger vi barnet
mellem dine bryster
fra et mørke som
føles trygt
pibler lykkehøst
frem af nattens ører
vokser:
No comments:
Post a Comment