Saturday, 31 July 2010

Bestillingsopgaver har været en betingelse for kunstnere i gennem mange tider. Og det at f.eks. en digter får en opgave om at skrive et digt med udgangspunkt i et bestemt emne, tema eller i en bestemt begivenhed eller idé - eller måske direkte som noget rettet mod en bestemt begivenhed, det udelukker ikke nødvendigvis at der i værket alligevel ses udfoldet en kunsterisk frihed og nødvendighed. Der gives også i den tid vi lever i kunstnere, der får en stor del af deres skabende energi - netop fra det faktum, at omgivelserne tilskynder dem til en endnu øget kunstnerisk produktivitet. Der ligger jo også en anerkendelse og værdsættelse alene i det faktum at man som kunstner bliver efterspurgt, og det kan især have betydning for den slags kunstnere, der ellers har svært ved at pleje social omgang med andre mennesker - at mærke at deres udøvelse HAR en væsentlig betydning for nogen.
En kunstner kan have frie hænder selvom opgaven er bunden; det afhænger af kunstneren. Nogle kunstnere finder det ansporende, og det er et spørgsmål for hver enkelt kunstner, hvor balancepunktet ligger for, hvornår noget er ansporende og hvornår noget er lammende eller begrænsende. De eksempler du nævner taler for den pointe du har - men man kan også tænke sig andre eksempler. Tænk blot på Michelangelo, Raffael, da Vinci, Rembrandt etc. de fik alle i forskellige grader bundne opgaver. Den kunsteriske nødvendighed og den kunstneriske frihed må stå sin prøve overfor krav, der kommer inde fra den enkelte kunstners egne fordringer - såvel som de krav, der måtte komme kunstneren imøde udefra. Det er uomtvisteligt at disse udefrakommende krav helt sikkert kan drive en kunstner væk fra sine "nødvendige" værker. Det kræver stædighed og følsomhed at være tro mod den egentlige indre fordring. Og ofte vil kilderne netop tørre ud, hvis fokus lægges for meget i omverdenssynet. Og hvad enten en kunstner er for meget ude eller for meget inde vil depressionen i den sidste ende være det, der gør balanceringen og den indre nødvendighed til alfa og omega, friheden er noget, der i de fleste tilfælde skal kæmpes for, den kommer ikke bare af sig selv; det hele afhænger af, hvordan kunstneren tænker om sin egen rolle og sin måde at være til, at kunsten ikke kun er det, der er indenfor rammen, men at kunsten kun bliver hel i den grad mennesket selv bliver en helhed. Men bevægelsen mod helhed er ikke altid nødvendigvis en bevægelse eller et kunstværk, der af offentligheden vil blive flashet. Mange kunstværker er jo netop opstået af en destruktiv drift efter at rive helheden ned. Men da er kunstværket stadig et forsøg - et råb i orkanens øje om at hele den sprække, som den pågældende kunstners jeg synes at drukne i.

Tiden afgør tonernes farve:

Beslut dig for hver dag på bestemte tidspunkter at gøre noget, som er helt nyttesløs, og som du ingen som helst egentlig nydelse eller vinding har af at gøre. Spring aldrig over at gøre det, men gør det punktligt og præcist, hver dag samme tidspunkt - den samme handling, som du på forhånd har bestemt dig til.
}{ Ja nydelsen kan jo være en meget udspekuleret fætter. Men det, som at det handler om, er at du foretager en bevidst valgt beslutning, altså ikke noget, der er drevet af ubevidste impulser og drifter. Det er altså en handling, du gør ud fra egen indre frihed til at gøre det, fordi du har taget en beslutning om at ville gøre det, og ikke som det ellers er med tvangshandlinger; (ikke at jeg dermed siger at overspringshandlinger nødvendigvis er tvangshandlinger, og hey mener heller ikke at salsa kan siges at være nogen af delene, da dans i min optik i høj grad er en måde at bevæge sig meningsfuldt på). Den valgfri handling behøver ikke noget fikumdik, det kan være meget enkelt, faktisk er det bedst jo enklere handlingen er. Hvis du har et ur, kan du hver dag klokken f.eks. 18.00 skrue den store viser en time frem for straks at skrue den tilbage igen. Det vigtige er som allerede nævnt ikke handlingens art, men det at du har besluttet dig for det, og gør det af egen fri vilje. Ikke fordi du skal rapportere til nogen, hvor 'dygtig' du har været - e.l. - men ene og alene fordi du vil lære at bruge din vilje med vilje.
}{ En overspringshandling er vel kun en overspringshandling, forsåvidt at jeg ved at udføre handlingen springer noget andet over, og at det netop er DERFOR, jeg handler sådan, FORDI jeg VIL springe noget over. Det kan jo give god mening at udføre sådanne handlinger, idet visse løsninger netop findes i det ubevidste, forstået sådan at jeg, når jeg aldrig holder pauser eller overspringshandlinger, i dén grad kan stirre mig blind på en opgaves løsning eller problematik eller hvilket forhold, det nu handler om. Det er i pauserne det vigtige sker. Ingen musik uden pauser!

Friday, 30 July 2010

En del af dém er fra gravkammeret. De er taget her i sommerferien, såvist nær et, der er taget for nogle måneder siden. Hæ, vi har lige været i cirkus. Børnene var meget revet med. Det her var jo med Bamse og Sebastian og alle de andre dyr. Men vi gik nu også imens legen stadig var god - dvs i pausen. Borgen? Ha ha - argh, sådan noget kan kun slikkes meget længe og vedholdende. Det vil jeg gerne tro ... Argh. Hæ hæ. Jeg har levet med et par stykker. Næhæ, ikke den slags cirkus, som vi just har frekventeret ihvertfald. Han er lidt ude i min verden efter det fis med pornohornoseoghor. Det var sgu ligeså malplaceret som hvis man havde sendt Bamse ind i en dildoshop.
Øvelsen hedder - eller ordene i øvelsen siger: JEG VIL - JEG KAN IKKE - MEN JEG SKAL. Øvelsen er til for at ophæve oplevelsen af at have for mange forhindringer. At styrke viljeskræfterne med andre ord. At få tankerne gjort smidige for vilje. At få vilje ind i tænkningen. Sensommeren er på vej med sine meteornedslag. Det skal antænde en gnist i dit indre Den samme gnist Nietzsche bortødslede. Ja han lod sig formørke og blev et instrument for denne verdens næststørste lyseslukker - Ja. Og i viljen. Jo, han gik forud, han gik ad kristusvejen og trådte galt. Ligesom Kristus jo også allerede havde gået af Nietzschevejen og trådte rigtigt. Fortæl er det noget fra Andesbjergene? Alt det kirken vil afsværge sig har ofte sin rod i kristen eller præ-kristen eksistens. Det er sjældent at opleve ved film fordi billedernes rushrus for det meste drager vores mulighed for fri tænkning væk. Det handler for det meste om blot og bar pirring. At gøre øjet til fordøjelseskanal fremfor at være en port for reel sansning.

Thursday, 29 July 2010

Að öðru leyti:

' På islandsk er 'bill' nok mere naturligt at bruge nu om dage for automobil end 'bifreið' - på (godt nok ikke helt) samme vis som det på dansk er mere naturligt at sige 'bil' end 'automobil'. 'Bif-' kan rigtignok betyde 'bæve', men det kan også betyde 'bevægelse' eller 'rystelse'. Imens ordet 'reið' har en vid række af betydninger. Det er ordet for bogstavet R, hvilket er meget interessant, idet R udtalt i det islandske sprog er meget signifikant ved netop det, at der rulles kraftigt på R'erne, så selve ordet 'bifreið' udtrykker altså både rent lydligt og billedbogstaveligt 'en rullende bevægelse'. 'Reið' kan så også betyde RIDT, TRANSPORT PR HEST eller det kan betyde VOGN og endelig kan det i flertal : 'Reiðir' : betyde et tordenskrald. ' [ }[ }][ }[

Wednesday, 28 July 2010

*
Jeg kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at et menneske, der anskuer sagen fra den oldnordiske mytologis og den norrøne digtnings natur ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt skuede udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse, som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt på porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed' som substans for en 'åndeverden' .

Tuesday, 27 July 2010

* Der er ikke mange sande ansigtsformer der er bløde linjer og især omkring templet mellem de diamante facetter ligger masken som du slår din lille pande varm på glaspladen reduceret til et lille skår så langt øjet kan se tårer løbe over ikoner vinden driver afsted. lj }][ * { }[ [}

Monday, 26 July 2010

* Er det fordi mørket rører ved huset at lyset tændes i det eller husker din krop sin sidste berøring fordi du bor indeni det hus mørket har rørt ved de sten som sidder i muren alt hvad der er sket rørte du ved dem inden du trådte ind og hørte du en lyd som om nogen havde lagt deres ører ind i stenenes rige og med et sagte ekko havde fået lyden til at lyse af sig selv i din krop. *
*
Et eller andet sted der oppe i et blødt punkt står manden med bankepikken, og triumferer.
Død mands plæneklipper kunne det ikke godt være en rolle for Johnny Depp?
Du fik most af den time du kendte mindst.
Hippiemåne.
Denne pludselige død i sommergræsset, denne bortgang i vinterlig sne. Fatalismens afgrund.
]{
}[]
[
}][
*
'
Før vi kunne komme af vejen, begyndte lynene. Hver gang de krøb op over himlen, nev Verner sin nabo i armen og pegede. Så meget mere forbandede fløj fuglene over tagryggene, hvor røgsøjler knækkede, og pressedes nedad. Hver morgen fra da af gik vi i forbøn, og hver velforberedte anråbelse lagde sig lige så fint til rette. Dyner dækkede allerede gårsdagens uvejr.
'

Sunday, 25 July 2010

*
Det var det år, hvor alle roserne på Rosengårdscenteret gik ud. Et meget symptomatisk billede på den beskæring centeret samtidigt var udsat for. Fra byrådsmøderne forlød det, at selv vennerne, de velmægtigste af kernevælgerne, løb panden mod muren. Folk kunne ikke gøre andet end faldbyde, hvad de fra de nærmeste omgivelser kunne få foræret. Med gæld op til ørerne bønfaldt de børnefamilierne skære endnu dybere i såret. Hele vejen rundt stod armodet ridset.
Men det interessante i livet er jo hvilke fænomener, man tillægger en størere betydning end andre. Og selv tillagde jeg det en forholdsvis og ihvertfald ikke ringe betydning, at roserne på Rosengårdscenteret var gået ud. Den sorte sæk havde jeg jo selv set - efterladt dér ensom og malplaceret. Endnu et fuldklart billede på tingenes tilstand. Vælgerforeningen, som forlængst havde nedlagt sig selv i denne del af sognet, var druknet i symposier og var for en vis dels vedkommende sevet ind i folkepartiet. Den daværende viceborgmester havde ført an i drikkeriet. Han trænede også skarpt hver eneste dag. Men alligevel var det immervæk ikke mindst hans fortjeneste, at Rosengårdscenteret overhovedet var blevet til en realitet.
][
Gentagende gange har jeg set de ældre medborgere gå syngende i deres gule protesttrøjer i to lange rækker med bannere og slogans og en harmonikaspillende mand med retning mod Rådhuset. Hver gang har jeg mærket en tåre krybe frem. Som den gang jeg så de mentalt handicappede tilslutte sig velfærdsdemonstrationen med samtlige deltageres mest originale og mest originalt udformede slogans. Jo jeg er helt sikkert en alt for flink fyr. Eller også har jeg bare ikke i tilstrækkelig grad optaget den kynisme tidsånden ihærdigt har forsøgt indblæst i vore lunger. Det berøre én at opleve sådan noget. Hvorfor oplever man ikke generationerne, spændt op på deres gæld, i højere grad demonstrere for pengene har det bedst i borgernes lommer ? Og hvorfor ville det berøre mig i meget mindre grad?
*
* Et menneske rider sig selv op over ni sammenklumpede tegn derop fra nogens veltrimmede krop hvor fedtet byder sig til om blot hovedet farves rødt må trækstier snydes røgsignaler stige flyv nu flyv ud af næven på hver en svineslagters skrig anråb hindbærkrat om mere medgift end ildstedet har våben viber hænger frarøvet svimlende summer reder af mos barberet til støv. *

Saturday, 24 July 2010

Kaptajn Bjørneklo

I min barndom voksede der visse steder stor bjørneklo; der var også områder med tordenskræppe, hvor netop dén vækst havde total dominans - i en sådan grad, at området var vores foretrukne stålorme-fange-sted. Når jeg besøger de samme områder i dag, kan jeg se, at stor bjørneklo ikke har indtaget mere plads end dengang, det er nogenlunde det samme, måske er den endda blevet lidt mere spredt voksende. I det hele taget har jeg, når jeg har bevæget mig rundt i det danske landskab, ikke bemærket at bjørneklo var påfaldende voldsomt udbredt. Hen langs Tange Å er der en spredt forekomst; og på visse andre egne kan der i hulninger og lavninger være en relativ tæt forekomst, som en del dyr NB nyder stor gavn af. Så når man i de sidste år har talt om bjørneklo som en invasiv art, der udgør et kæmpe overhængende problem for landskabsplejen, så synes jeg på sin vis, det har været ude af proportioner, at man vil udstikke påbud om total udrydelse. Det er et tidstypisk træk. At der tegnes skrækscenarier op omkring en plante, der allerede har befundet sig i landet ihvertfald ikke mindre end et halvt hundrede år. Sprogbrugen er en parallel til det politiske sprog, der de sidste årtier er vokset frem omkring indvandrede medborgere - og i det hele taget alt og alle, der ikke befinder sig indenfor et meget snævert normalitetsbegreb. Der er sket en invasiv sivning ind i sproget. Den er ikke kun sket nedefra men i lige så høj grad ovenfra - med dannelsen af et vidt udbredt og benyttet nysprog. De implementerede ord er statsregulerede og ditto dikterede.
Men efter min mening er stor bjørneklo en stor og flot plante, som det ofte glæder mig at se - både nu som i min barndom. At det skal gøres ulovligt at have den på sit grundstykke, hvor stort dette end måtte være, forekommer mig tåbeligt og helt hen i vejret.

Friday, 23 July 2010

' Kommissær Columbo har trækpapiret langt nede i Edgar Allan Poes suppe. '

Wednesday, 14 July 2010

' I A SO BAD. '

Tuesday, 13 July 2010

* Mellem skak og kastanje er jeg ild. *

Monday, 12 July 2010

' Lad den, der benægter at være narkoman, blive den først stenede. '

Sunday, 11 July 2010

' Hjernedødskraniet spillet med foden. '

Saturday, 10 July 2010

Nat i Stansted

Det er nat i Stansted][}[]}][ skyer driver over skyer hedebølger [{][[]}[]}[]}[}]}[][}[}[}}[}[[}{[stryger hud Det er nat i Stansted[][}][[] duft af kaffe mellem her og nord Det er nat i Stansted][}[][}[ vogne skramler delirisk børnene søger [{[[]]}[}]]}]}]}]}]}]}}]}]]}}][{ moster Hanne Nat i Stansted][[]}}[][}}[]}] taler med hånden til pittbull albino Det er nat i Stansted{[[][][} et net af hidsige tegn Det er nat i Stansted[{[]][[] en spasser tænder solen Det er nat i Stansted[]}}]]}[ brysterne vugger i skåle af ild Det er nat i Stansted[{]][{]] vi venter på regn. {[ {[ {[] ][{

Friday, 9 July 2010

* Flere personer af mere eller mindre gennemlyst karakter ser klovnen kysse den violette sky den violette sky er en hat historiske personer kan bebo som under en klokke med hver sin afgrænsning optegner de hinandens status halvvejs inde under hatten kysser klovnen forskellen på bøn og dom vipper perspektivet en anelse ind i sit hermetiske blik. *
' Jeg skal ikke have ondt af mig selv mit selv er stort og overvældende og bagved ligger slimen som en rigtig dårlig undskyldning. '

Thursday, 8 July 2010

* "Bevar Sdr. Stenderup skole og lokalsamfundets væg." *

Wednesday, 7 July 2010

* Rif det store bjerg taler til mig om korthed digtets hårde smæld. *

Monday, 5 July 2010

'

Fiskene falder fra himlen

som sorte bomber af skyld

eksplosionerne holdt du i næven

under vingernes iltre sus.

]{

[{]

}][[]{

][{

[[]}

Sunday, 4 July 2010

Saturday, 3 July 2010

* FULDTRÆFFER TRÆFFER FULD VEJSIDE SIDEVEJ. *
* KUGLERNE REGNER REGNEKUGLER KUGLERNE RAMMER KUGLERAMMER. *

Thursday, 1 July 2010

*
Hvem lærte os at vaske hænder
hvem gav os vore regnestykker
som guldbroderede ornamenter
hvem slog den kølige vind
ind med flammer i vort blod
hvem tog den skæve skygge
ud af vore hellige skrifter
hvem sendte duer afsted efter kvisten
og bar vore bøger tilbage fra havet?
*