'

Før vi kunne komme af vejen, begyndte lynene. Hver gang de krøb op over himlen, nev Verner sin nabo i armen og pegede. Så meget mere forbandede fløj fuglene over tagryggene, hvor røgsøjler knækkede, og pressedes nedad. Hver morgen fra da af gik vi i forbøn, og hver velforberedte anråbelse lagde sig lige så fint til rette. Dyner dækkede allerede gårsdagens uvejr.

'