Monday, 31 January 2011

Sund og nøglehulsmærket bloghval trækker sit visakort i blank rød retning }[ dagens småbitte sære ruter hvirvler trådløst gennem hud. ]{ }{ }[{ ] [ }][ }} [ ] [] ] }
Rundt om ørerne kravler insekter børn på vej ind i bog. [[ [[ [}[ [}[ [} [}[ [}}[ [}[] }[] ][

Sunday, 30 January 2011

Elskov er højspændings tråde hen over træer. }{ }{}{ }{ }[ }[ }[ [ }[ }{[ }[

Saturday, 29 January 2011

Tre fingre kræver det at frembringe tvillingetonen de to fingre er for hver sin tvilling den tredje er for tonen i sig selv. }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Friday, 28 January 2011

Svaner bearbejder et årtusind på bundlinjen fald hænger som reb i rygsøjlen til at ringe smerten hjem. {} [}{ [ [ [ ] ] ] ]
Dynen løfter sig fuld af dun næbbet der skubber ægget erstattet med glans. {} {} { }{ [ [ [

Thursday, 27 January 2011

Nålegab, glidende vægge lungeskov falder det er Syd Barrett som kører gennem trommemaskinen og ringer cykel op. [ } { }[ [}

Wednesday, 26 January 2011

Du ligger udstrakt under brag og er så mos dine lange vipper har du lukket som små hænder du er søvnens dronning en stjernegnist inde bag din pande glimter fugtigt og forsvinder i tråde bundet til min skrift. { {} {[ [[ { {[ }{{

Tuesday, 25 January 2011

Dit skrigeri begyndte efter den dag jeg sprættede fisken op jeg vil aldrig glemme dit ligblege ansigt dine insisterende øjne som brændte sig vej gennem stanken. {{ { { ] }{

Monday, 24 January 2011

Denne trailer er lavet af aluminium og kan dårligt ruste noget bedre venskab findes vel næppe. {} }{ }{ {}

Sunday, 23 January 2011

Mest af alt foragter jeg mænd med løse håndled som ikke kan holde deres hænder i ro når de svanser af sted for at hjælpe, bare hjælpe nogen. [[ [[ { } }{ [[ {]} '}{

Saturday, 22 January 2011

På nærmeste hjørne huserer den anonyme duft børn i trange bure min Gud hvad har vi gjort klokken fem kommer duerne hjem med breve fra helvede.

[

[[

[}[

Friday, 21 January 2011

Skyer trækker væk/ det er ikke til at se krusningerne i åen skæres af af spejling. Ved rælingen/ skal du gøre noget ved det lyne dig inde som en tegnebog/ naturen knaser så godt; jazzåren gennem huset ikke osse, den er jættepatme med hestevrinsk indlagt. Prøv {[} {{][ {} [{

Thursday, 20 January 2011

Viborg gemmer sine billeder i Kjole-Oles B-film en depression af tivolier proppet ind under Sct. Mathias Gade og damen som kalder dig Fido. ] []} }[ [}
Vadehavet er Danmarks største fladskærm. }[ [ [+8 [[[[ }[

Wednesday, 19 January 2011

Klokkeren med de ru hænder ved hvad det vil sige at løftes af lyd. [ [ ] [ [ [} [} [

Tuesday, 18 January 2011

En bytur løber revy som om fødderne har suget billeder til sig måske så jeg dig alligevel i mængden og husker hvor en bil kvaste sine lygter. [{ [} ][

Monday, 17 January 2011

Én efter én rasler de Som fostre i en duftløs lilje Venneflokken formet til støvfang.

Sunday, 16 January 2011

Troen på en Gud skiller dyrkelse af kommunisme fra dyrkelse af religiøse idéer. Troen på en barmhjertig Gud skiller dyrkelse af nazisme fra dyrkelse af kristentro. Ikke at tro på Gud er imidlertid også en trossag.
[]
Nb: det mest hjertevarme menneske, jeg har mødt i mit liv, var erklæret ateist. Jeg sætter personligt lighedstegn mellem det at have hjertevarme med det at være kristnet i sin handlemåde.
{[
Tro er mangel på viden, men viden er ikke mangel på tro. Man kan vælge ikke at tro, det forbliver dog en trossag, for hvordan bevise, at det, man ikke tror på, ikke eksisterer, med mindre det er noget, man kan have en viden om; var det imidlertid det, ville der ikke være tale om en trossag, så var det noget, man kunne vide, og derfor ikke havde noget behov for at tro på.
}{
Hvilke gudsdyrkere tror på et fantasifoster, der styrer verden med krige og ulykker?
][
En barmhjertig Gud er muligvis også et forvrøvlet udtryk, for hvorfor tillægge dét noget, som måtte anses for at være altings inderste kerne eller mål, nogen værdiladning; krige og ulykker er nu engang for det første fænomens vedkommende menneskeskabte, imens det andet kan være menneskeske-, menneske og naturlovs- eller følge af rent naturlovsskabte fænomener.
[[
Fandtes der imidlertid virkeligt noget der kunne kaldes en barmhjertig Gud eller en Guds barmhjertige søn, da ville han ikke kun være barmhjertig overfor en gruppe af mennesker kategoriseret udfra deres bestemte ('gode') handlinger. Det ville være en menneskelig farvning af noget, der i sagens natur MÅ være universielt og altruistisk. En farvning, der allerede optræder i diverse såkaldt hellige skrifter, og som, jeg ser det, må være en af hovedårsagerne til at diverse religioner kan tages til indtægt for så mange tilfælde af krige og ulykker i religioners navne.
----
Planteforædling er planteforædling; men man vil vel godt ud fra en filosofisk vinkel kunne argumentere for, at det som idé både er nazistisk og/eller ateistisk, men hvordan ud fra samme filosofiske vinkel argumentere for at det som idé er kommunistisk ?
----
Jeg har imidlertid helt umiddelbar forståelse for en trang til at ville holde tingene enkle eller sågar simple; det hører det gemytlige til, og er godt; men det enkle kan også have fine sprøde klange; at noget er enkelt behøver ikke at betyde at brutalitet og grovheder behøver at være det, der behersker - f.eks. en debat.
----
At samle på frimærker er noget håndgribeligt, hører altså ikke i sig selv til et metafysisk plan som sådan; at samle på frimærker er ikke et blot indre psykisk anliggende - endsige kan det siges at være et axiom, et eksistentielt grundvilkår. Julemanden er forsåvidt også et håndgribeligt fænomen, om det er sådan noget som stormagasinets julemand vi tænker på. Ligesom elefanter også er ret så håndgribelige. At trylle dem til noget uhåndgribeligt kan vi naturligvis godt gøre som et tankeeksperiment, og sådan fremstår usynlige, lyserøde, lugtfrie og vægtløse elefanter da også netop som noget ret fortænkt. Omend det skal siges, at elefanter netop er karakteriserede ved at være et af de pattedyr, der trods deres store massefylde, bevæger sig med en overraskende elegance. Når der tales om Gud tales der jo netop om noget, der går forud for den håndgribelige skabte verden, som vi sanser med en eller flere af vore normale fem grundsanser. Men forsåvidt man har en aversion IMOD at samle på frimærker kan jeg forsåvidt godt godtage at denne aversion kan betragtes som en art hobby man har. Men sammenblandingen af den håndgribelige tingsverden og den indre psykiske verden kan for mig at se kun blive billedlig, ikke at jeg vil agitere for en absolut adskillelse mellem ånd og ting, en sådan adskillelse vil igen kun være en idé, men det er alligevel vigtigt for den begrebsdannelse vi bevæger os i. Jeg har netop ikke talt om tro på tingslighed, men om troen og ikke-troen på et levende dynamisk noget som er omkring og i alle skabninger. Dette noget vil jo være dér uanset om jeg tror på det eller ej. Jeg kan vælge at tro på at der ikke er et sådan noget som bevirker at jeg er levende. Det forbliver i sidste ende en tro uanset hvad.
[}[
Fint nok om nogen her skulle have et ønske om at forsimple, hvad jeg tidligere skrev. Jeg mener ikke, at Gud er uhåndgribelig i betydningen ukonkret. Men troen på noget guddommeligt kan lige som tvivlen på det samme helt konkret tage sig vidt forskellig ud for hver enkelt af os. Det er nok de færeste mennesker i dagens Danmark, der oplever Guds tidstedeværelse så nærværende og så konkret, som den ses beskrevet så talrigt i Bibelen, men det er jo ikke dét, der gør at en beslutning eller et valg om ikke at ville tro, at der findes en guddommelig instans overhovedet, også bliver at anse for en trossag, det er alene fordi, det er noget, vist meget få mennesker direkte VED noget om. At meget få mennesker har en direkte viden eller direkte permanent kontakt er noget jeg formoder, og jeg ville stille mig om ikke skeptisk så ihvertfald spørgende om nogen kom og fortalte mig, at det for vedkommende forholder sig anderledes.
}[
Om du aldrig i dit liv havde set f.eks. en løve, og jeg så kommer og siger til dig, prøv at forestille dig en løve, og du så forestiller dig det her begreb 'løve', hvordan den så end må tage sig ud i din forestilling; at du har evnen til at forestille dig en løve, betyder jo ikke at løven så pludselig ikke eksisterer, også selvom du har et misvisende forestillingsbillede af den. Du tager udgangspunkt i det grundvilkår at man forestiller sig noget, der ikke eksisterer. Men hvordan er det, at noget ikke eksisterer, væsensforskellig for din forestilling, fra at du forestiller dig noget som eksisterer, men som du blot aldrig er kommet til nogen sanselig erfaring om?
[}[
[]
Det er ikke et spørgsmål om hvor mange eller hvor få, der ved noget om et eller andet; det er et spørgsmål om nogen som helst kan vide alt.
[[
Billedet Forestiller Noget. Men hvad er det, det lyver om. Det lyver om noget. Eller vil du sige, at det netop ikke lyver om noget, for billedet forestiller ikke noget (for dig)? Kan billedet med andre ord lyve om noget, det ikke forestiller?
]]
Billedet forestiller Gud
Billedet forestiller ikke Gud
Billedet kan aldrig komme til at forestille Gud
Men Billedet forestiller noget
Eller Billedet forestiller ikke noget
Billedet forestiller at noget eksisterer
Eller at noget ikke eksisterer
}[
Men billedet eksisterer slet ikke
for det at forestille er ikke at være
Billedet ER ikke, og dog kan jeg se det
Er jeg, der kan se billedet, som ikke er,
mon selv et billede?
]]
]}
Men så lad os da endelig høre, hvad videnskabens mest fremmeste fornuftsvæsener siger: Werner Heisenberg: "Når vi kommer ned på det atomare niveau, eksisterer den objektive verden i tid og rum ikke længere, og den teoretiske fysiks matematiske symboler henviser kun til muligheder, ikke til kendsgerninger." Med andre ord: findes der en verden uafhængig af vores iagttagelse af den? Det er det spørgsmål som moderne videnskab stiller. Men måske rammer Niels Bohr aller mest præcist hovedet på sømmet, når han til Einsteins udtalelse om, at Gud ikke spiller med terninger, replicerede, at han, Einstein, skulle holde op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre. Dermed siger videnskabsmanden Bohr, at der ikke findes sådan noget som en objektiv virkelighed. Det er ikke menneskeligt muligt at påvise en objektiv virkelighed uden samtidig at gøre rede for omstændighederne hvorunder en sådan påstået objektiv virkelighed menes iagttaget eller påvist. Derfor er det et ret så subjektivt anliggende, hvad hver enkelt tror eksisterer eller ikke eksisterer.

Ø

Så snart jeg putter hende ind i rammen smækker hun med et brag. [ [[ [[ ]

Saturday, 15 January 2011

Efterlønnen blev oprindeligt indført for at afhjælpe den på daværende tidspunkt høje ledighed hos især ungdomsårgangene. Derimod var og er, det vi i dag kalder, førtidspension, beregnet for folk, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan eller ikke længere vil kunne passe et arbejde. At afskaffe efterlønnen i en tid, hvor ungdomsarbejdsløsheden atter topper, p.t. på vej over de 15 % (i visse fag går hver tredje nyuddannede ung ud til lediggang), det synes ikke nødvendigt. Økonomer siger da også, at en reform ikke for nuværende er nødvendig - og først i så tilfælde vil blive aktuelt nødvendig i 2020. (Omend økonomer ikke har samme naturlovmæssigheder at gå efter, som ellers må være forudsætningen inden for almindelig gængs konventionel tænkning for overhovedet at kunne komme med forudsigelser om fremtidige hændelsesforløb)). Hvorfor skyder regeringen så et valgår igang med bombastiske udtalelser om at afskaffe efterlønnen helt og aldeles? Det gør den ikke bare for at vise handlekraft i forhold til en påstået samfundsnødvendighed. Eller alene for at få frigivet flere midler til yderligere skattenedsættelser. Det gør den først og fremmest for at tage luften ud af partiet Liberal Alliance i et forsøg på at få nogle af de i et valgår for regeringen så nødvendige liberale vælgere tilbage i folden.

[

[

note

}[

[

Det må gøres med foden det ene dun du holder rækker til fugl kvinder ligger på maven solnedgange er numser lavt sejler idyl jeg er bange for børn lever i en slags familie. [ [[ [}
Han havde skrevet sin kritik med rosende flødeskum i mit brev Han skrev, at min skrift synes henvendt til en elsket der har vendt ryggen til, og deri kan jeg vel kun give ham ret.

Friday, 14 January 2011

Et væld af tegn er knyttet til lys fra mundingen af dyb muld Et håndtag trækker mig ud som et vidnesbyrd om helvede Hvert skridt er en planke af øjne lukkede med duvende vipper. }[{ '}[{ }[[] ]
Måske er det allerede sket og intet løft vundet på badstuen når alle slag bør vindes på badstuen/ du rører nu igen: Du vinder! Du vinder! Nu rammer hun med en næve af dyne der skal være dun nok/ helt op over bollerne og intet løft vil vinde før du rører og nu damper det fra stenen uafbrudt. [[ [] ]9+

Thursday, 13 January 2011

Du har vundet et hus som ingen anden end de dér der begynder med ruin vandt før &) hvorfor råber hende dér død og ryd, ryd til ingen nytte {} dæmoner forvandles eller finder et nyt sted at folde sig ud.

Wednesday, 12 January 2011

Set fra kraftvarmeværkets bevoksede kraterhøj blir det tydeligt at Gud patter på filtercigaret. ]}] ] ]}
Førhen fandt man hende beskæftiget ved brønden. Banditterne gik lige forbi med rygter om udrydelse og baghold. Her sad hun gennem mange jævne døgn nat efter nat. En rejse indad følger slutversets regn. At ofre tab og sejr. Og sjovt de tabte varsler synger. Verdenshjerte bag slør. Hun finder hånden på sin kind. Kald det en svane. Og kysset vil brænde en sti af alle tiders savn. Langt ind i søvnen. Her kan hun ånde frit, og så kommer angsten alligevel og bygger vægge. Her kan hun ånde frit, og så kommer angsten og åbner og sluger alt porøst indefra. Dette stød af jern og stjerne; inderst i din kerne, hvor vedbenden slynger sine ranker i bugtede linier, sover mellem kraniets knogler et helt rige af tjenere, hun ikke kan forstå. Aner allerede i den groftskårne marmorblok en tråd og bruger sit navn og sin tredje jeg-person. En blomsterkvist af brunt krøllede blade. Aldrig så nær breden, når isen presser dem op, er hans alibi for ikke at kunne snøre sig sammen til udspring. Bedre som han sidder savlende dér og tænker på Abraham, da han bliver båret ind i bjerget og mindes de 7 stammer, som går forud. Hovedet hviler mod knæene, imens hun sidder i atriumhuset med de dødes stemmer lukket hele vejen som et hus uden loft. Tyngden presser tungen, så strubens indre bliver synlig. Og hun skriger mod den røde skorsten. Surditasstøtte er krypternes svar. Kobbertragtene lægger ører til mirabelleblomsternes forlis. Én står udenfor. Han har taget den med sig, tænker hun, imens hun presser en figen mod håndfladerne. Fra Abraham til denne ovn langt ind i søvnen. Hun varmer sine hænder i et støvfang. En højfebril tanke river hende med. De store ledningsbaner i begge frontallapper svulmer op. På den måde udvider hun sig og forstærkes af havens blomster. Maleriet tungere og tungere mod et låg, vi lægger samvittighedsfuldt over. Prøver at redde dem op, skrive dem ind i et digt. Alle mulige padder. Atomnu: at spise brombær i en Johannes V-myte. Snøvlesyg holder hun salamanderen i sin hånd - endnu våd fra den fugtige sejlads i væggen. Hugormen soler sig på det flade stykke mellem ene og ene og ene. Hun ved ikke, hvad det vil sige at være menneske. Hun kender sig selv for godt. Forstår ikke disse grønne oppustelige arme. Dieseltraktoren trækker elme over marken. En lang fangstribe følger stammen - helt derude hvor de store silhuetter rejser sig meterhøje som skydeskiver gennemhullet af stjernernes glimt. De oprejste silhuetter af nødstedte børn vejrer i vinden fra helikopternes støv. Så sænkes farten et sted over bjergene transmiteret fra en drøm. Krigskomponisternes symfoniske værk: De roterende blade. Violinerne skvulper som ekkoer, og verden ophører i sekunder, idet hun lukker absencen ind.