Sunday 31 July 2022

"Stanley Kubrick interview" /med opdatering af 7.8.'22



Stanley Kubrick fortæller her i sit livs eneste givne interview, hvordan han i 60'erne blev kontaktet af NASA med forespørgsel om at lave en fake-månelandings-film: Ingen mennersker, intet levende menneske kommer forbi Van Allen bælterne. Det ville kræve meget tykke blyvægge at undgå den ioniserede stråling.

Opdatering pr. 7. august 2022. Mod slutningen af 'interviewet' kommer intervieweren med noget, der mest af alt lyder som en instruktion af den interviewede. Dette leder tanken hen på, om den der bliver interviewet i virkeligheden er en skuespiller, der skal mime Stanley Kubrick. Hvorfor får vi denne information?

HER er en monolog/takketale in absentia med Stanley Kubrick. Sammenlign "interview" og 'monolog/takketale in absentia'.



 

:::

 



 

Hvordan læser du havets bølger

hver dråbe tæller som en lille gud

dine æg

og kan ikke gætte

hvilket der falder ned i din kurv

moderenergi er dit landkort

som peger på alt der rytmisk drejer

folder omkring violer

sænk hver bakke ind i sin hæl

din stemme er så tæt på min

med tynde tråde ind i hver kuffert

som mejser og riskorn

gennem mælkeflaskens øverste perforering

fuld af alt det du ser

tænk over det helvede fødte

hver en bund har is til glæden

det tæmmede er ti ved siden af ti

jeg åbner en luge ind til dine øjne

der ser jeg skummet i hvirvler

hvor brændingen slår ind

det er sådan jeg vil have

dig til at komme

med foden

lige der

i det iskolde vand.





Saturday 30 July 2022

:::

 



Kyklopen kigger på dit vasketøj

som var det sæbe-universer

mumieblikket rejst for at kunne imponere

meteorsten løst kastet fra et raflebæger

vovehalse fyldt med mosevand og stjerner

whiskyflasker knust 

           mod møllesten og våbenskabe

højvande-dunken 

           om bryggerhestens vrinsken

tålmodige dansemyg i brochesmykket

væddeløbsheste som kvindeformular

skvulper i centrifugen

de høje nældetidsler sender morsekoder

til et honningproppet kys

de døde guder render ovenud

af venteværelsets hvirvelkatastrofe

søsygen moser fyrretræer 

    gennem ahornbuddets smertefrie kapsel

dørkarme druknet i møbelfarve

vælger korpset

der skal lyse skoven op

med myresyre

en skive af din mave

er en pilleæske fuld af trip.

 

 


:::::

 

 

 

Aftenen skriver sig selv et brev:

hvordan er jeg havnet her

efter så mange lykkedage

hvordan er jeg opstået

i tørke og blomsterflor

på kanten af en mikroskopisk dråbe.

  

Aftenen skriver sig selv et brev

spoler dagen tilbage i sin kokon

for jeg er den konvolut

solen går ned i.

 

Aftenen skriver sig selv

i blankt og rent ophør

det der driver lungerne videre

sidder indeni altings polaritet.

 

Aftenen fylder lungerne

lige til, den tidligt morgen

kan ånde lettet op.

 

Aftenen skriver sig selv et brev

og viser det til stjernerne

på vejen hjem.


Aftenen skriver sig selv.

 

 

 

 

 

 


Friday 29 July 2022

:::

 



Skal du krybe før du husker

trappen husker værelsernes blafrende hår

som at gå mennesker i møde

igennem mennesker

som kunne gøre dig fortræd

og lyse forgæves foran dine skridt

så dine sprukne læber

bliver sprukne som du.


Regnens vinduer uden dig

er regnens ansigter

der langsomt visker vinduet bort.


Længere end her til kommer du ikke

hånden finder ansigtet

skubbet ind under din seng

ørerne hører fingrenes susen

krop efter krop spejler sig i spejlet

viser sengens lille kop 

digter dagen imens

blokkene glider gennem vores kroppe

og ind i natten.





 

:::




En sko

er en cykel

er en barnestol

er en sort hånd

er en sort hånd

er en sort hånd.


Et øje

er en sommerfugl

er en påtvunget tavshed

er en sort hånd

er en sort hånd

er en sort hånd.


Et håndtegn

er tre fingre

bag to fingre

er en sort hånd

er en sort hånd

er en sort hånd.


Et øje i en sort hånd

er en bro

mellem sidste åndedrag


og en sort hånd

i en sort hånd

i en sort hånd.



 




 




 

:::



Hånden lukker sig om ansigtet

lukker langsomt noget inde i sig

som vælter i glimt ned over

hånden vælter og siger

eet og ser noget andet

inde under det ingen længere skriger

det er nok dig der går igennem ansigtet

igennem væggen

vi er hver for sig sol

vi kan ikke skjule et eneste ord

men pludselig inde under gaderne

glider varmen op til lyset rører

dine læbers violette tone

først da springer

skygger gennem en rude

det kan ikke siges

det kan ikke skjules

det kommer aldrig igen

dagene vil tilbage til det hus

der selv kaster sine skygger mod sig

ind gennem dagen hvor dagen falder

tilbage i dine skridt

som nærmer sig bagfra

så mange hænder gennem væggene

dine papirstykker 

som brænder fra midten af en trappe

og billederne vi mindes

sengen vi mindes igen

de lange hvide ben

mindes

de skridt du tager og kalder mine

det lys du kaster over fingrene imens

din ryg hvisker min naivitet ind i skumring.




 






  

Instrumentbrædt i flammer

 


Skriftens hekseringe er regnspurve

i sneglehuses opskårne fart

hvert sving skruer

lanternelampers

klaprende bagagerum op

klæber blidere til ansigtsløse dage

kaster mine hænder frem 

så de nærmest kan røre

sneens vers

flyvende beder bunden

at fortræd må falde

før bagfra slår

elektriske tropefisk mod ruden

splitsekunderne

glider, ja, skrider

altid tvunget i morgenpuds

og rækkefølge

altid en bestemt rækkefølge

eller edderkoppe-eksperimentet

hamrer ud i buskene

spildt.




 

Wednesday 27 July 2022

:::

 



Harekilling

mellem gulerødder

næsten kun et strejf.




 

:::




Idet sindet svabres

forvandles skriftsider

til karklud

mellemrummet

mellem de arabiske tegn

viser sig

at være

stoffets

lysende

vibrerende

struktur.




  

:::

 



Yskimrynk opmorhat

nisk bimu kuturuvuk

seftvyrai vøte tvylykt

siø kova torovok tulsylf.





 

:

 



Alternativt

Alt er naivt





 

Tuesday 26 July 2022

Proximityparalysis

 


Random cough you say, yes

yes, woman here it begins

you are the love of loss

random cough you say yes

yes, woman here it begins

you are the love of dance.

 

Coincidentally, a single cough, yes

yes, woman it begins 

you are the love of  earth

by chance a single cough, yes

yes, woman it begins 

you live in love.

 

Just when you say hello

you are so desirable and close

right then you are happiness

you are so desirable and close

you can't lie bitch

you are so desirable and close

you are so desirable and close

 

You happen to be all I remember

yes, woman it begins 

you are that love

you happen to be all I remember

yes, woman it begins

bring me to my knees for love.

 

When you randomly say hello

you are the only one in the world

you happen to be my happiness

because you are

you can't lie bitch

you are the only one in the world

you are the only one in the world

for me.








 





 

:::

 


 

 

 

Mine modermærker mimer

blandt alle de stjerner

drab må forstumme

vinlandet en anelse kedeligt

og den gamle sol søsætter sine sideskær

med koppernes udstrakte fingre

alle de rammer vi bevæger os igennem

for en dag at blive duftende hø

imens græsrødderne strækker deres håb

og sommerfugle kokoner åbner

hinandens sprog og sværmer op

sprogene sværmer op og

åbner hinandens sommerfugle kokoner

imens græsrødderne strækker deres håb

om en dag at blive duftende hø

hvis alle de rammer vi bevæger os igennem

bliver koppernes udstrakte fingre

og den gamle sol søsætter sine sideskær

bliver selv vinlandet en anelse kedeligt

ligesom ethvert drab må forstumme

blandt alle de stjerner

mine modermærker mimer.








 

:::

 

 

 


 

Vi går med vores klokker på ryggen

med solnedgang som knebel

baglæns ind i vores søvngængerhåb

hundesvanen venter troligt foran automaten

et overflødighedshorn af luftballoner

græsset er så grønt på den anden side

fællesskab er kvinders hjul

dukker hører døre åbne oceaner

teselskaber formet som et søpindsvin

betalingsmure trukket op af koppens læsebriller

mesterkysset som en glødetråd i pæren

stavefejl forvandlet til bryllup

den smukke brud så troløs som citroners både

på et hav af perlemor.

 

 

 

 

 

Monday 25 July 2022

Saturn

 


En diskos skinner metallisk over gravene

forsvinder i himmelsøgen ind i grønlig tågedis

ringen I ser den pakket i

omgivet af dystre minder

og kirkegårdens fosforescerende fugle.


Solkorset flyvende, fladtrykt

kredser om de store sorte silhuetter

forgæves efter et sted at slå sig ned.


Kors omringer den flyvende diskos

som store fugle i forsforescerende tåge

den forsvundne kirkegård omgivet

af sort metallisk søgen.


Der er buler på den grønligt fladtrykte mark

minder der kredser om grave

de skinner i midten af ringen;

som Saturn over den dystre himmel

venter de kun på at slå sig ned.




 




 

Sunday 24 July 2022

:::

 



      Klodens

      blånen


      fortjener

      kærtegn


      Byen

      ligger


      i 

      kartoner

      og 

      ryger.





 

:::

 


Blafalrym bafkuklem

ludhufhym fnøk horkik

asyføk tykle appifyt

lukkelkiw ømkul aryf.




 

Saturday 23 July 2022

:::

 


Urlavs uddøde regneark vækket af påtrængende døgn

krydret, lukket bug

foran hvilken dybet gemmer sine sovende syvsoverbørn

alle de før tid begravede bundet til et blafrende valg.


Den luddovne, tidligere bagkuglesvinger triller kloden

suger saft af sydlandsfrugt

Ossian siler hudflettede søpindsvin gennem timiankviste

og med Verdensøsen tømmes kisten snart for blåbærsko.




 

On rrrr ~ SOM FIRE PISTOLER DER PEGER MOD GULVET

 


 

 

  In the early beginning of the nineties I started writing sound poems, but it was not before 2000 I also performed them. Actually I first performed the sound poetry of others before performing my own sound poems. Together with Lars-Emil Woetmann & Ole Lillelund I made an arrangement with sound poems only – in Kulkafén, Copenhagen, and together we performed Fisches Nachtgesang (from Christian Morgenstern). Then short after I also got the courage to perform my own sound poems.

 

 

 

 

 

 

 

The earliest written poem on rrrr is Emmentaler, which I wrote in 1995 on a journey through Schweiz – by simply writing down the names on the railway stations we were passing through.

 

 

 

 

 

 

 

Before 1999 most of my inspiration came from within my own inner world. But after that time it has become more usual, that I work with different kind of techniques to reach the level of inspiration or imagination. And then literature is my greatest inspiration – and the inspiration from inner and outer nature has come to play just a smaller role.

 

 

 

 

 

 

 

The poems on rrrr is not directly a homage to Kurt Schwitters, though I like his Ursonate very much. Actually none of the poems on the record is directly inspired by any of Kurt Schwitters poems. But two poems is inspired by Christian Morgenstern. One by Velimir Khlebnikov. Two by the Danish poet Johannes Weltzer. Four by the Danish poet Palle Jessen. And one is inspired by my colleague Lars-Emil Woetmann.

 

 

 

 

 

 

 

The poem Molotow f.i. came to my mouth while playing with my children. Cockpit frontale came to me while I were stuck in the railway in Roskilde, were a suicidal accident just had happened. And the poem Alberti Lex I made as a cut-up from the Danish newspaper Information.

 

 

 

 

 

 

 

The first part on side A: JEG ÆDER MIT EGET MORDERSIND is written as mixed-cut-ups from the writing of Gertrude Stein and Olga Ravn.

 

 

 

 

 

 

 

The part DORF NE KLASK is homage to the Danish writer Poul Borum, and the poems in the beginning of this part is made by manipulating some of the poems Borum wrote. The title DORF NE KLASK is a sentence, he once wrote in a letter to me.

 

 

 

 

 

 

 

So as you can see, I have a variation of ways to write sound poems. The whole idea of the section called DEMOKRATISK ALFABET f.i. is about equality. Here I’ve caught inspiration from the twelve-tone composers. When using the method under the rule, that a letter in a row of twelve only happens once, I however have to difference between consonants and vowels – because there are not twelve vowels in the Danish alphabet. The vowels is the “soul” of the language, they are the Dionysian element coming from inside humanity. The consonants is the Apollonian forming element coming from outside. The consonants are cosmic. So when Burroughs says “Language is a virus from outer space” he is actually right what goes for the consonants.

 

 

 

 

 

 

 

One of the other ways – is by entering a system I’ve made. It’s about changing the letters – like when you musically play a tone – and then play the tone a fifth higher. I put the alphabet like this – the consonants: V-W; R; H; F; T-D; B-P; C-CH; S-SCH-X-Z; K-G; L; M; N. And the vowels: U-O-A-Ø-E-Y-I-U. Then when I have a poem, I would like to tune – I take each consonant letter in the poem and ‘play’ them a fifth higher. I now imagine this consonant row as taking actually place in a fifth circle (kvintcirkel). And I see this circle as an outside world with the vowels inside – sometimes as a row by its own – and other times the vowels are under or behind the consonants. U and E behind V; A behind R and Ch; O behind H, K and N; Ø and Ei behind F; Y behind T and D; I behind B and P; A behind C and Ch; E behind S, Sch, X and Z; U behind L and M.

 

 

 

Then I do like the Hebrews – I put vowels in between where they seem missing. And then a sentence like WHAT IS YOUR CREATIVE PROCES WHEN MAKING SOUND POEMS can become:

 

 

 

HADØCH UL JAFO KOFYCHY SCHÄFALL HODYR WØMURM LAROCH SAYWYL.

 

 

 

Seeing the vowels uoaøeyiu like a C major scale – I’ve got from my training with eurythmy. But afterwards I’ve found the method with changing letters already (of course already) is used in the TALMUD, the holy bible. Many of the sentences (that actually was sung) is made by changing letters. And in the bible the prescription is the alphabet above the backward alphabet. Using this method would make the word MORGUNBLAĐ = KÝHSÉJÞLÖV.

 

 

 

[As you may mark the letter ‘L’ in the Icelandic language will stay unchanged whole way through].

 

 

 

 

 

 

 

When I came to Denmark four years old, my parents stopped speaking Icelandic to me. In a month I then learned to speak and so wie so understand Danish. And I more or less forgot to speak Icelandic. So now my ability to speak Icelandic is like a four or five year old child. But anyway I have used this in some of my sound poems.

 

 

 

rrrr Is my first and until now only record. But I have written some poems, which have been used by a Danish pop-band called Zenith on the record TORDENSKJOLDS NYE SOLDATER. The poems were hence just normal lyric.

 

 

 

When I was asked to make the rrrr-record, the editor of Weltscherz said, he wanted to call the record ‘R’. But as I remember, there had just been made a Danish film called ‘R’. And I didn’t want the album to be called so. Then in one mail I signed just ‘rrrr – som fire pistoler der peger mod gulvet’. So in my mind the album is named with the under-standing line SOM FIRE PISTOLER DER PEGER MOD GULVET. Which also is the title of the fourth section on the album. Then, as you see, rrrr is not directly a handicapped paraphrase on Schwitters rrrrr in Ursonate.

 

 

 

But then later on I found that there actually is a film called Rrrr – a terrible slaughter-house-movie about some primitive human beings with grouchy language. But somehow that reference too fits as well as the Schwitters reference.

 


[From an interview arranged by the icelandic newspaper MORGUNBLAĐ]

 

 

 

 

 

:::

 

Diamantdun danser omkring DNA-slæden

den ultimative DNA-dating

har atter set tegnet

Plejaderne vil rense

manden der ligner Judæa

og taste sin messiaskode

som én lang node af nattog;

gennem intensivafdelingen

hvor menneskeædernes hjerter banker

rejser natten judasmonumentet

at urin og ruiner kan ile

med den tredie rundkørsels enderim

som sin ældgamle visdom af barnlig tortur.








Friday 22 July 2022

:::




Når stormen kommer

ligger du så stadig på tagryggen

på en måtte af Evas siv

viftende med en fane af Sofiabilleder

når hvirvelvredne grantoppe kysser din isse

kun for et øjeblik senere at hoppe som gummibolde

                             ned gennem engen

har du så stadig travlt med at slå Spinoza over fingrene

alt det der hele tiden skal genopbygges

kigger som kykloper på dit afgrundsdyb

hver eneste celle sitrer som tyttebær drysset

                             over det frådende hav

os har han vasket med hypnosesæbe

os har han stillet i forreste række til en tryghedsampul

over alt tipper tossernes nat

ud af mammutkufferter

ikke kig ned i den hornfyldte grav

ønskedyner kysser månen med myraskær.





 

 


:::



Vlik frøsefi loso

kalp kahubs befelyb?

Kugyp sennel konup

bølløs kosugi maru

Fakkap! Rattof! Kufu!

Hupem kiri kokip;

vifølluwin myra simmyl!


 

 

:::

 

 

Åh, hvis verden fortsat ruller som en hvæssesten mod leen

så der fra hvert tagkip lyder et halvkvalt 

                             gal af overskårne hjerner

togvogne der som tyre bliver trukket af sted i næseringen

et lys båret frem i svingslæder

den kære hval,

jeg nægter at kalde vittig

har indstævnet kommunaldirektøren som giftefoged

kun for senere at se

pyramiderne i en kop

blive til arabisk forår.





 

Thursday 21 July 2022

:::



Syrenernes frøstande

brune og sammenkrøllede i min hånd -


jeg giver dem til eftertiden

som var de den luft

og den limonade

du ville kunne overkomme

den lange række af sveller ved.


Aftenluften kølig mod min hud -

et løfte for de lange, brune snegle

om snarlig regn.


Enkelte vækster

folder deres grønne fingre ud igen

for at skærme sig

mod sommerens sidste ensomme hededag.