Saturday 30 April 2022

:::

 



 

 

 

 

Århundredet bevæger sig

gennem sit lands stemme

i regn, død og sult.

 

Under hver bloddråbe

den stolte tykke vrimmel

forskrækket og vaks.

 

Ofte svækket og sygelig

i hunger efter myrernes bid

famlende fimrehårs fingre.

 

Ordene dypper snablen

i nærmeste krukke

lejren er transparent

 

som træernes harpiks

og de vaklende skridt

tilbage

 

fra Lazarus’ tue.

 

 

 

 

 


:::

 



De bygger et dige om koens patter

om søernes blege kød

de finder et kommen af kløvermaver

et fad af snydte næser

de vipper køernes afhornede kranier

helt op i kip

de får hjemmehjælperne til at heppe

på rismarkernes tilfangetagne tid

de rafler om tyfonernes veto

og biler fulde af tørv.

 

 

 

 

 

 


:::

 







Et skib på havets bund

får verden til at bløde.

 

 








 

:::

 




Dit ansigt

i mit hjerte

det mørke

du søger

inden

du bliver

syvarmet

labyrint

af tårer

og smil.

 

 

 

 

 


:::

 


Putin døde for to år siden

han er erstattet af en standin

som spiller ham

Zelinskij er også en skuespiller

men han er ikke død endnu

han er blot en snemand.




 

Friday 29 April 2022

Jette Anne-Marie Hansen skriver angående en varslet Marburg epidemi:

 

 

 

Jeg vidste fra dag et, at Corona var et scam. Hvordan jeg vidste det? Fordi jeg i et godt stykke tid havde studeret konsekvenserne af neoliberal økonomisk politik. Og det var klart som dagslys, at dette økonomiske system, var designet til at bryde sammen på et tidspunkt. Når økonomiske systemer bryder sammen iværksætter eliten altid en afledningsmanøvre, krig eller andet, det ved man. Igennem noget tid blev systemet, som vi ved, kunstigt opretholdt via QE (udskrivning af penge, der ikke er opbakket af værdier).

Men i september 2019 begyndte equity markedet at bryde sammen (det svarer til at bankerne er insolvente) og så vidste man, at det var tiden. Da Coronaen ramte i begyndelsen af 2020, var der ingen tvivl i mit sind om, at her kom afledningsmanøvren. Faktisk var det tydeligt for enhver, der ikke blev grebet af panisk angst, at se, at det hele var skabt via mediernes overfokus på nogle sygdomstilfælde og politikernes katastrofesprog om samme. Restriktionerne med afstand, masker og nedlukning af samfundet m.m., gav ud fra et lægeligt synspunkt absolut ingen mening og stred fuldstændigt imod, hvordan man tidligere har håndteret epidemier. Da mRNA-vaccinen som ved et trylleslag blev bragt til veje, kunne man også vide, at noget absolut stinkende var på færde. Ikke mindst når man iagttog myndighedernes ekstreme forhippethed på at få ALLE vaccineret. Ja, selv folk, der havde haft Corona skulle vaccineres. Hvorfor? Når de havde haft sygdommen, var de jo immune for livstid. Man vaccinerer simpelthen ikke folk imod en sygdom, de allerede har haft. Det er imod al lægefaglighed! Og børn for hvem sygdommen er 100% uskadelig, skulle vaccineres. Noget var riv rav ruskende galt med den vaccine. Den viste sig da også i løbet af kort tid at være stort set virkningsløs imod at blive smittet og selv smitte videre. Meningen med vaccinen måtte have været en anden.

Videre: En underlig ting ved selve vaccinationerne var, at man skulle have en ampul, der var knyttet til ens personnummer. Hvorfor det? Normalt, når man skal vaccineres, går man bare til lægen, som har vaccinen liggende i køleskabet og tager en af ampullerne ud af pakningen og giver den. Hvis der alligevel er det samme i alle ampuller, kan det jo være lige meget hvilken en af dem, man får. Men sådan var det altså ikke med mRNA-vaccinen. Her skulle det være en bestemt ampul, der var knyttet til ens personnummer. Mærkeligt!

Det har siden vist sig, at virkning og bivirkninger/vaccineskader falder meget forskelligt ud, alt efter hvilken badge folk har fået deres vaccine fra. Nogle badges knytter der sig store og alvorlige vaccineskader til. Andre badges synes mere harmløse. Nogle synes ligefrem at have været placebo. Dette tyder på, at der ikke er det samme indhold i alle vaccinerne.

Sagen er, at vi grundlæggende slet ikke ved, hvad disse vacciner indeholder, vi ved ikke, hvad producenterne har puttet i dem, kun at der er tale om en helt ny teknologi, hvor man bruger lipid-nanopartikler til at aflevere instruktioner til kroppens celler. Vi bliver FORTALT at nanopartiklerne indeholder instruktionen til cellerne om at producere spike-proteinet, (hvilket er slemt nok, da spike-proteinet har vist sig at være skadeligt for kroppen på mange måder). Men vi kan ikke ane, om der også er nanopartikler, der evt. bærer andre instruktioner.

Endnu et meget alvorligt aspekt ved vaccinen er, at producenterne nu har indrømmet, at den indeholder dele af HIV-virusset, der slår immunforsvaret fra, for at nanopartiklerne overhovedet kan komme ind i cellerne. Ved første stik ryger en trediedel af immunforsvaret. Ved tredie stik det hele. Overalt i verden, hvor man har gennemført massevaccinationerne, ses nu eksponentielt stigende overdødelighed.

Som tiden går, er der kommet flere og flere oplysninger ud om vaccinernes indhold, efterhånden som kritiske forskere har kunnet gå dem efter i sømmene. Men lad os opholde os ved nanopartiklerne, som er emnet for dette opslag.

Ja, jeg ved det. Der er tale om en teknologi, der lyder som noget fra en anden verden, nemlig såkaldt "bio-digital teknologi". Derfor plejer folk da også omtrent at få en hjerneblødning af raseri, når jeg skriver om dette her. For det lyder alt for vildt til, at man kan tro på det. Men det skyldes altså, at vi som befolkning slet ikke er blevet holdt opdateret mht forskningen i cutting edge teknologi. Der ER beskrivelser fra officielt hold af disse teknologier, man har udviklet. Det vil fremgå af den artikel + videoer, jeg linker til.

Godt så. I dene omgang advarer Todd Calender (der er advokat med speciale i lovgivning omkring medicinske problemstillinger og samarbejder med whistleblowers, læger og forskere) imod den teknologi, der er fundet i vaccinen. 

Først konstaterer han, at der i lovgivningen er gjort forberedelser til håndteringen af en Marburg epidemi. Komplet med oprettelsen af store centre eller lejre til internering og isolation af befolkningen. Marburg er en viralt betinget sygdom, der kan minde lidt om Ebola og som forårsager blødninger fra alle kroppens organer. Den regnes ikke for voldsomt smitsom, men dødeligheden er meget høj. Det er en smule underligt, at myndighederne synes at forudse denne epidemi, eftersom der kun er fundet ti tilfælde af Marburg siden 1967. Men Calender forklarer, at nogle af de nanopartikler, der er i vaccinen, rummer patogener, som blot ikke er udløst endnu, herunder Marburg. Videre forklarer han, at nanopartiklerne aktiveres ved stråle frekvenser, der f.eks. kan udsendes fra 5g-sendere. Hvis den vaccinerede udsættes for en strålefrekvens på 18 megahertz, vil det få nanopartiklerne til at svulme op og afgive deres patogener og vupti, så har personen fået Marburg. Sådan kan man med denne nye bioteknologi stort set kreere de epidemier, man måtte finde for godt på de strategisk rigtige tidspunkter. (Nu ved vi måske, hvad det betød, da Bill Gates sad og smiskede tilfreds, imens han sagde, "den næste epidemi skal nok få folks opmærksomhed" - hvis nogen kan huske det).

Et andet foruroligende fund: Ifølge Pfizers egen rapport er en af bivirkningerne fra vaccinen zombiisme. Øh, hallo, vil mange sikkert sige, er "zombier" ikke noget fra fiktionens verden i film og videospil????? ja, jo, nej. Det er rent faktisk et eksisterende og velbeskrevet syndrom, der skyldes en genetisk fejl, nemlig fraværet af gen nr.1p36. Mennesker, der er født med denne defekt, er bla karakteriseret ved en manglende funktionalitet af den frontale cortex (den del af hjernen der gør os sociale og menneskelige), manglende sprog, ustyrlige raserianfald, tilbøjelighed til at bide, svag muskeltonus og problemer med at synke/sluge. Det utrolige er nu, at dette, som ellers er en medfødt tilstand grundet en genetisk defekt, ifølge Pfizers egen rapport kan optræde som en vaccineskade. For at dette skal være muligt, må det betyde, at vaccinen indeholder genredigerende komponenter. ...

Det skal siges, at der også rådgives om visse behandlingsmuligheder, man kan opsøge. Alt er ikke nødvendigvis tabt. Men... Ja, hvad kan jeg sige? Som jeg ser det, er vi nødt til at tage alvorligt, at vi mennesker uden vores vidende er blevet udsat for en ny, avanceret bio-teknologi, der kan have nogle meget omfattende konsekvenser for os. Vi må orientere os efter at forske i måder, hvorpå man kan neutralisere vaccinens forskellige mangeartede komponenter. Og den forskning foregår faktisk allerede så småt.

Take it or leave it, folks! Be my guest, hvis I vil nægte at tro på dette her. Men kom ikke og sig, at ingen fortalte jer noget, hvis folk begynder at styrte om med blødninger og de kalder det for et udbrud af endnu en ny slags epidemi. Og lader det være anledningen til at give jer et spark i røven ind på et interneringscenter, hvor I kun kan drømme om at komme til at se solen igen.


Links HER .

:::

 



Sløjfer får mig op at stå

jeg kigger ryggen gennem dig

hver gang din stemme

baner en sti af ringe i vandet

finder det tunge job som kalv

vej til næsen

jeg rækker op til dine knæ

hvor blomster nikker

tov af barnetårer

rykker i hver en streng

blåregnsranker om dit stål.

 

 




 

:::

 


Jeg så dig sneet inde

i en gentagen dans

om magt

et enkelt ryk

med rebet

og myrerne havde

sømmet din tunge fast

til et træ

i fuld blomst.






 

Thursday 28 April 2022

:::

 



Bænken lyset tænder sine mosser for

… nogen har været her før

med Gogols hoved under armen.






 

:::

 



En ildregn af opadgående gnister

besvangrer himmelrummet

med sin golde sæd.

 

Som en muldvarp

lytter du til mestertyvens fingre

imens de vrider

tremmerne løs.






 

:::

 



Skarpe kløer i den dunkle nat

eftermiddagens tågede slør

allerede fast besluttet på refræn.

 

 

 


:::

 



Trompettaget tumpet og tyst

så nær ved næsten at sove

tomattrøst triller trist sin tragt

tættere på sirenernes langstrakte trut.





 

:::

 



Bosur tovnipuf tonvøt kolvos

banøl vaffi losufkøl

søppen voskov tofki

nalop øsvykt ferøl hymske tipkif

fyrelhim bifyntuf nylfkøsvo

kalvis tønvot byffen tivku

kuggi leipskup.





 

SUPERKOMA

 



Jeg kunne forsvinde ind i et tyttebær

så giftig verden er

og sluges tilbage til Sisyfossøens æg

indpakket i grønne bølger

i raketfart

atter være urfaders falkeblik

se landskabet under mig

med sine flader af mos

og sværmende myg

kysse kolde tågers melbærris

for en jordfarvet, rødlig faun.





 

:::

 

Badminton er ketsjerens ternede dug

min private sky vugger

hvert point af russisk roulette

jeg beder gækkebrevene

sminke sig med større vægt

en dag står jeg op her fra

i lodrette søjler af vand og lys

med en ring af græs

om mine fingre.




 

 

 

 

 

 

 

TRIN

 



Sjælens knuste glas har intet ansigt

vi fandt de tomme øjnes sidste skur

en lyd af noget knækket i rummet udenom

som lyden af vores egne knogler

og en skovmårs blodrus 

i en væltet trappeskakt.





 

Wednesday 27 April 2022

:::

 



Knasterne er de noder

træerne spiller

på de døre

vi åbner

i blod.

 

 

 

 


:::

 



Et slægtstræ af toner hilser dig

i al beskedenhed.

 




 

:::

 



Jeg lukker ingenting

inde i mørket

kirsebærtræets

blomster er en søjle

under portlampens

lys.

 




 

7ґo1∆∩5k 8∑57∑kџґ

 



Pas På Alle Søens Folk, 

Søhestene Snapper Til Bagbords!

 

Og med en smøg i kæften, 

for at blive lige så lykkelig som Anton Webern.

 

Men du slap, for der var ingen måger eller mink!

 

Hvem skælver ikke 

ved tanken om Guldfiskefeber!


Er det ikke i EU-regi, du tænker dette udtrykt?


Stik krikke og krykke i krillerhalsen!


Pruha, så smitter de jo alle søhestene!


Hestespasser!


Hvor skal du hen? Hjem til striglen, 

som ligger med 40 i feber!

 

Hekseri. Hesteri. Hysteri.


Så havde det jo ramt søhestene 

og vi havde fået Guldfiskefeber!


Shanghai spiser søheste.


Vor Herre til hest.


Nu kommer hestetesteren - 

det foregår i fuldt trav!


Bare lyden af hove mod asfalt - 

får os til at låse vores dør.


Nurr, det lille pus.


Gallopkringler blir forbudt 

i alle landets bagerier!


Der går aldrig inflation 

i en god gang Guldfiskefeber!


Så’ det bare på med muleposen, 

så der ikke undslipper et vriiiiinsk.



Det Er Nok Den Trojanske Hest 

Der Spøger Igen Igen!







 







 





 

:::

 





Du kan gætte dig vrimlen af stjerner over

græstørv svøbt i Prokofjevs pyjamas

som du bestemt men høfligt bøjer

baglæns ind i verdens skabelse

du lige frem bifalder den aske

der drysser ind i nattens stilhed

med en lille glød varmer du himmelrummet op

en mikroskopisk røgovn i universets lunger.








 

:::

 



 

Spurvene parrer sig

på piletræskvistenes

I Ching musik.

 

 

 

 

 


Tuesday 26 April 2022

:::

 

Afgrundsdybet

hører ikke øjets stirren på vej op

rækker af pytter på stilke

bare køb os siger hver og en

i en kufferts labyrint.

 

Kom vi vender vrangen ud på hullet

putter flaben gennem nullet

klemmer diamanter frem af kullet.

 

Fremmed uden filter

fortæl os din sofa

står isoleret og ånder ud

fortæl os

hvem læsser øl op i rammer

i en kufferts labyrint.

 

Kom vi vender vrangen ud på hullet

putter flaben gennem nullet

klemmer diamanter frem af kullet.

 

Fremmed uden filter

afgrundsdybet

hører ikke øjets stirren på vej op

fortæl os din sofa

i en kufferts labyrint

rækker af pytter på stilke

fortæl os

hvem læsser øl op i rammer

bare køb os siger hver og en

står isoleret og ånder ud.

 

Kom vi vender vrangen ud på hullet

putter flaben gennem nullet

klemmer diamanter frem af kullet.










 

 

 

:::

 



Jeg så en blå ånd hæve sig 

                      i mirabelletræets skygge

jeg så solsorte løbe som en flod 

                      hen over jernæbletræets fod

jeg så brune blomster krølle sig sammen 

                      i tiltagende måne

jeg så tavse dunkle steder åbne som rensede sår

jeg så sne af blomsterblade 

                      på den nøgne frosne jord

jeg så kontrasterne sætte mig kniven for struben

jeg så aske og brændte slagger 

                      fra en længst passeret tid

jeg så en blå ånd hæve sig 

                      i mirabelletræets skygge.











 





 

:::

 



Åh, denne skranten af fulde anemoner.




 

:::

 



Frøer i en dam omringet af tyre

hvert plask mangedobler din søvn

som en anden symfoni

lader lyset sig nagle op i lynlås

nøglerne

holder ferie under titaniumskinnen

fire pift fra en fabrikssirene i fis

bare for at stoppe kvækket

ned i struben

og stumt betragte de mange stumper ben

på nathimlens bue.






 

Monday 25 April 2022

HALSHUGGEDE HØJESTERETSDOMMERE

 




ŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒŒ





 







 





 

:::

 



Som ved et mirakel fik du mødom

som slangeham ruller sig selv på plads

som stenen går i gåsegang 

                      baglæns op ad bjerget

som yoyoen pakker kattens poter

som enebærtræerne lyser

som økseskaftet

som øjenbryn

som bogen sine u opsprættede sider.








 

:::

 



Urene slår syvarmede ud

og jorden vugger

frøernes

anemone asyl.






 

:::

 



En andens roser på din grav

at kører med

som passager

i vores egen

vogn

du byttede for rust

fra knæ du satte vuggen til

glædesreb som mågeskrig

tangenter gnavet ind til ben

øjnes væld du sank

gravstens tonens gave

at vække kyske svaler

fra din dunkle pande

at gæste denne jord

væk mig en gang mere

jeg græder regnvejrsplettede fugle

i en sørgemesse

flyder sygt i sænk

og gætter her i pytter

hele ugen vokset til et gys

en andens roser på din grav

jeg knuger skyggen af din fod.

 






 

:::

 



Hør musikken før den bliver spillet

tonerne venter hele tiden

som en rytter på sin hest.





 

Sunday 24 April 2022

:::




Nej, betyder sne

for alle verdens krager

selvmordsruten bliver aldrig fri

fire lig vippet over skrænten

sorg er det mest dyrbare våben

Ovid ku fire

fra et kobberbryllup sort og koldt

ingen kalvemaver moset

får os til at tale

her står supermagt

på panden af den nøgne krop.


Nej, betyder sne

for alle verdens krager

lykkelig så lykkelig som aldrig før

sfærene gør karmene til bi-ord

det sorte tyndt som køkkensuppe

rummene rummer selv sit hus

i et kort af lys og skyer

få os til at stemme i

med stjernenattens krystalmusik

sådan ser jeg de sidste krager

før din brønd blir tømt for syn.




 

 

:::

 




Samvittigheden leder hele tiden

efter huller i tænderne

samvittigheden er orkesterets

mæslingeblæser

umulig for et godt menneske

at vaccinere sig imod.

 

 

 


:::

 



Dommerkisten har fingre nok

til din stemmes klarinet

muler mod grænsebom

ønsker fyrstelig tillykke

købs mænd vinker som haler på de sovende føl

breve sendt fra den fattigste ånd

et kor af nikkedukker, vejrhaner og vendekåber

så mange judaskys rimpet sammen

til et kort over smålighed og frygt

de yderste vippers hypnotiske paralyse

strøm af stases til at knytte sylter

bare en snip af tyrannens kappe

gør sårene hellige

han skar med sin pen

knudekys

hvor selv de blankslebne sten 

       ligger og sukker i den klare nat.







 

 

 



 

:::

 





Jazzpsykosen er den jungle

vi, overvåget

af systemets aber

søger tilflugt i.






 

Drengeliv

 

Hvem som kunne komme tættest på et forbikørende tog med en teske.

Hvem som kunne kravle gennem en skakt under banen.

Hvem som kunne kravle højest op i et træ og forrette sin nødtørf.

Bygge fælder med tæpper af sortebærlyng over dybe huler.

Fange hugorme, snoge, stålorme, frøer, salamandre og jagtedderkopper.

Bygge jordhuler og indrette 'lægeklinik' med naboens datter som klient.

Slippe edderkopperne løs fra et sylttøjsglas midt i en kedelig skoletime.

Bygge hule midt inde i mosen, hvor ingen andre kunne komme.

Bygge en tunnel ind under og ind i hønsehuset, så vi kunne gemme os der, imens døren var låst.

Skyde med flammepile.

Bygge en 'indianer' lejr på heden.

Bygge en hytte ti meter oppe mellem fire træer.

Svømme alene otte hundrede meter over sejlrenden.

Hoppe på hovedet og dykke flere meter ned til bunden.

Bade i den forbudte sø. 

Kysse den sødeste pige i klassen imens hun havde ryggen mod det store æbletræ i krattet.

Fange karusser.

Slukke branden på baneskråningen.

Kælke på den isbelagte hundrede meter høje bakke.

Cykle til Fyn og plukke jordbær.

Ro over til ø og holde lejr.

Sove i telt og bivuak.

Sognepræst Therese Strand Nielsens tale ved Allans fødselsdag d. 23. april 2022:

 

"Som billedillustration til dagens tema i dag har I, som har arrangeret dagen, valgt et billede af Storm P, som de fleste af os kender, og som indgår som en integreret og indlejret del af vores fælles, kollektive bevidsthed.

Vi vil alle kunne se billedet for vores indre øje af en lang række af mennesker, hvis ensretning brydes af en solist som optræder løsrevet fra gruppen. Gruppen og enkeltmennesket: To selvstændige størrelser eller enheder, om man vil, der står overfor hinanden i et indbyrdes gensidigt forhold. 

Jeg har altid set på billedet og haft den opfattelse, at billedet var en fortælling om menneskets evne til at kunne bryde ud fra en større gruppe i kraft af sin egen frie vilje, og hidtil har jeg fejlagtigt opfattet den frie vilje som medfødt. Hovedpersonen i billedet var med andre ord i min tidligere fortolkning den selvløsrivende løsgænger. Solisten, drømmeren, den kritisk tænkende intellektuelle vagabond, der kunne udstikke sin egen livskurs.

I lyset af det, som er sket hen over de forgangne år, er der selvsagt også sket noget med mig og med min fortolkning af billedet. Jeg ser nu pludselig en helt anden dynamik.

Billedet er for mig ikke længere en fortælling, der handler om det enkelte menneskes frie vilje, men derimod om samfundets udstødelse af anderledes tænkende individer. Og når jeg siger anderledes, så mener jeg her anderledes tænkende defineret i forhold til statens dominerende konsensus omkring Corona-narrativet.

Et narrativ, som har været velvilligt understøttet af hovedparten af de statsfinansierede medier i forhold til at formidle, hvad vi kan tro og have tillid til som borgere i dette land og hvad vi på den anden side må opfatte som farligt og samfundsnedbrydende.

Dette er i høj grad sket gennem de borgerfinansierede Public-servicemediekanaler, som af uransagelige årsager har formået at levere en ensidig og ukritisk journalistisk dækning.

Medierne har således over en bred kam faciliteret at understøtte fortællingen igennem vedvarende mainstream propaganda i bedste sendetid – og sågar i børnehøjde. Det har vist sig at være effektivt, og man har herefter kunne høre børn tale om, at de ikke vil gøre sig skyldige i at deres bedsteforældre dør.

At eje retten til at fortælle historie er en altoverskyggende magtfaktor, hvilket ingenlunde er nyt. Sådan har det alle dage været, og det kommer tydeligt til udtryk i en bogtitel af Johannes Sløk, som var professor ved Det teologiske Fakultet i Aarhus.

Guds fortælling, menneskets historie er titlen på et teologisk værk af Johannes Sløk. Der kunne også have stået: Guds fortælling, menneskets skæbne. Og hvis vi leger lidt med ordene og er uartige, kunne vi omskrive magtforholdet til: Statens fortælling, menneskets historie, menneskets dystopiske skæbne.

Vi må her huske på, at hvor der er tale om en nådig, tilgivende og kærlig Gud i Sløks redegørelse af gudsfortællingen og menneskets heri indlejrede historie, så forholder det sig anderledes med staten. Staten er hverken, nådig, tilgivende eller kærlig, omend den foregiver at være det.

Igen og igen er ordet tro blevet formidlet. Tror du ikke på videnskaben? Den videnskab, man har brugt som legitimationsinstans for den førte politik er formidlet som et trosforhold, noget vi må tro på.

Man tror på Gud. Man tror ikke på videnskaben. Videnskaben må derimod kunne redegøre videnskabeligt for sine iagttagelser, fund og konklusioner med afsæt i den anvendte videnskabelige metode.

Samtidig med at vi alle er blevet stillet overfor for udsagn, vi nu ”blindt” skulle tro på, måtte ingen, som ikke var fagpersoner, have en mening om det “skete”, hvis ikke de var uddannet indenfor feltet.

Det vi har lyttet til, troet på og fulgt i blind tillid har imidlertid vist sig at være en løgn og den ultimative, falske præmis blev fremsat med Statsministerens ord om: at enhver død, er en død for meget. Ethvert dødsfald er en tragedie.

Her måtte teologerne på banen. For det var en løgn. En livsødelæggende og livsundergravende løgn, som i sig selv blev en trussel mod livet og glæden og den spontane kærlighed imellem mennesker. For præmissen for udsagnet er både falsk og manipulatorisk.

Det er ikke en tragedie at vi skal dø. Vi skal alle dø, det er et grundlæggende eksistensvilkår ved det at være et menneske. Alt levende skal dø, det afgørende er alene, hvordan vi lever og hvordan vi priser og lever det liv, som vi er blevet givet.

Det er derimod en tragedie, at staten tager så let på livet, at man herfra misbruger menneskers, vores dødsangst til at få os til at udvise en bestemt og ønsket adfærd, der er ødelæggende for livsglæden og vores trivsel.

Ud af denne fortælling vokser nemlig nye skæbner, som statistisk vil kunne aflæses i alle de afledte konsekvenser af nedlukning og isolation, tvangstestning, maskepåbud, splittelse af samfundet.

Familier blev splittet, venskaber blev splittet, i vores selvforståelse blev vi splittet. Hvem er vi, hvem er jeg nu, nu efter at hver og en af os måtte forskanse os og leve i en kronisk dødsangst.

De politiske prioriteringer, som man har foretaget, vil få konsekvenser og har allerede fået konsekvenser, menneskelige og økonomiske konsekvenser. Vi ser nu en voldsom stigning i forekomsten af psykiske lidelser, særligt blandt børn og unge, og der meldes om et stigende pres på psykiatrien.

Splitting, othering muliggjort gennem systematisk propaganda i bedste sendetid, hvor enhver blev nudget og sat i mental fodlænke, isoleret i eget hjem foran skærmen, havde den konkrete indvirkning på samfundet, at mange oplevede at lade sig presse til at blive vaccineret.

Om der var tale om et frit valg på baggrund af oplyst og informeret samtykke, håber jeg inderligt at eftertiden vil efterprøve. Og jeg håber at man her vil erkende, at manipulation af menneskers såkaldte frie vilje ikke er uskyldig.

Der findes nemlig en angst, der er mere skræmmende end døden, og det er menneskers angst for at stå uden for flokken. Angsten for at stå uden for flokken må vi ikke pege fingre ad, fordi alle har en rem af huden i større eller mindre grad.

Det er skræmmende at være væk fra flokken. Derfor møder vi i bibelens fortælleunivers også fortællingen om menneskeheden som fåreflokken, hvor Gud er den god hyrde, der leder flokken i kærlighed, og samtidig hører vi også, at Gud efterlader flokken af får, for at drage ud og hente det får, som er blevet udstødt af flokken eller som er kommet på afveje og befinder sig alene uden for flokken.

Fåreflokken som metafor er blevet brugt nedsættende som begreb på sociale medier, om mennesker der følger autoriteters ord og anvisninger, men vi må her huske på, at vi alle er får i den forstand, at det er sårbart at være udfaset og leve sit liv på afstand af flokken. Derfor vil de fleste mennesker gøre alt, hvad der kræves, for at kunne forblive i flokken, så de ikke skal opleve den skæbne at blive udstødt og udskammet.

Og her er vi tilbage ved Storm P’s skildring af flokken overfor den frisindede, den udstødte, den fortabte, afhængigt af fortolkning. Uanset hvad, så er det sårbart og udsat at leve sit liv udenfor flokken og måske ligefrem være fordømt af flokken, og det kan give svære sjælekvaler.

Fra korset kort før sin død, råber Jesus: Min Gud, Gud, hvorfor har du forladt mig. Et tilsvarende afmagtsskrig møder vi i Benny Andersens og Poul Dissings sang – En hymne til skørhed fra albummet – Hymner og ukrudt. Her lyder også et skrig hos psykiateren, idet spørgsmålet i sangen lyder: ”Er det mig, eller verden der er skør”.

Er det mig, eller verden der er skør? Det spørgsmål har på et meget personligt plan fulgt mig, og jeg tror at vi er mange i dag, der kan nikke genkendende til spørgsmålet. Det hænger sammen med oplevelsen af at være uden for flokken, men det hænger også sammen med oplevelsen af, hvorvidt man kan og skal fastholde sin stemme, sin sandhed, og ikke tillade at ens egen skæbnehistorie bliver fortalt og defineret af en udefra kommende magt, som hverken er nådig, tilgivende eller kærlig.

Kære Doktor, du kan jo se jeg lider: Er det mig elle verden der er skør. Der er sket et etisk skred i vores opfattelse af hvad, der er rigtig og forkert, moralsk og umoralsk i behandlingen af vores medmenneske.

Skredet er sket ganske ubemærket, fordi det systematisk er blevet implementeret over tid. Vi har ændret vores opfattelse af, hvor langt staten må gå i tvangsforanstaltninger og totalitære indgreb overfor den enkelte borger. Og der er sket et skred i forhold til vores egen accept af villigheden til at afgive suverænitet og selvbestemmelsesretten over vores krop og vores liv. Vores frihed. Vi er nu i højere grad villige til at bytte frihed for tryghed.

I det etiske skred imellem gruppen og solisten opstår en tilstand, som er katalysator for yderligere fremmedgørelse og afstand, fordi gruppen pludselig kan blive en trussel imod solisten, ligesom gruppen indadtil kan opleve at solisten udgør en trussel imod fællesskabet.

Mekanismen har gravet og graver fortsat en dyb kløft i befolkningen, fordi den sag vi drøfter omhandler selve retten til liv. Den handler om vores menneskesyn. Den handler om, at en politisk prioritet igennem håndteringen af corona, har skabt en forestilling om borgernes moralske habitus.

Man har instrumentaliseret næstekærlighedsbegrebet og gjort forholdet til et dualistisk forhold mellem to poler: Er du en god samfundsborger, der udviser samfundssind, så følger du statens anvisninger og retningslinjer, eller er du et egoistisk menneske som er villig til potentielt at gøre dig skyldig i dit medmenneskes død. Sådan er den moralske præmis, det moralske kompas stillet op.

Mange af os oplever derfor nu at være i sorg. Det dybeste lag i vores hjerter er blevet trådt under fode, og der venter nu en tid, hvor vi må forsøge at forsone os med hinanden og prøve at forstå hinandens bevæggrunde, hvad enten vi fulgte blindt med, eller hvad enten vi gjorde modstand.

Vi må ved siden af de etiske principper om menneskets ret til selvbestemmelse over egen krop og liv insistere på, at der her ikke sker skred - og samtidig fastholde håbet for tilgivelse, som den eneste mulighed for en fælles fremtid.

Fremmedgørelse og splittelse fremkalder en afgrundsdyb angst, der forplanter sig ud i hele samfundet, som ingen af os kan leve med. Angsten gør os syge.

Vi traumatiseres, når vores dybeste angst for at stå alene misbruges og vendes imod os.

Vi må i stedet vende os mod hinanden og fastholde og insistere på, at kærligheden er stærkere end døden. Vi må atter genfinde hinanden som mennesker af kød og blod på godt og på ondt igennem tilgivelse og forsoning.

Og samtidig må vi love hinanden, at vi ikke ønsker et samfund, der vender det blinde øje til, når mennesker skubbes ud over kanten, fordi de ikke ønsker at følge en styreform, der er anlagt på at skabe skel mellem dem og os.

Vi har derfor intet valg andet end at elske hinanden ubetinget og fastholde, at ingen, hverken noget menneske eller nogen gruppering - ejer retten til at skubbe nogen ud af flokken.

Der findes kun en god hyrde – og det er Gud.

Tak for ordet."