:::

 

En andens roser på din grav

at kører med

som passager

i vores egen

vogn

du byttede for rust

fra knæ du satte vuggen til

glædesreb som mågeskrig

tangenter gnavet ind til ben

øjnes væld du sank

gravstens tonens gave

at vække kyske svaler

fra din dunkle pande

at gæste denne jord

væk mig en gang mere

jeg græder regnvejrsplettede fugle

i en sørgemesse

flyder sygt i sænk

og gætter her i pytter

hele ugen vokset til et gys

en andens roser på din grav

jeg knuger skyggen af din fod.