Sunday 31 October 2021

:::

 

Jeg hører din stemme løbe op gennem træernes rødder

fra svampenes vidtforgrenede lyslederkabler

op til kronerne af dybere bevæget grønt

jeg ved at det er langt langt for sent 

siden jeg tabte dig i skoven

jeg ser dyr der falder ned gennem sprækker

til lyden af Niebelungens Ring

igen og igen hører jeg dig kalde fra mine drømmes muld

som femten hundrede år i en enkelt honningsvamp

jeg kommer ikke tættere på end 

da du foldede Berlin sammen i et enkelt snit

jeg savner dig fra før

jeg savner dig fra før

jeg savner dig konstant

jeg savner dig fra før

da jeg ville gøre alt for dig

jeg savner vores badekar

og junglen fuld af vagtlers pibende kald

det var en perfekt drøm

det var en perfekt drøm

det var en perfekt drøm

vi boede i

og nu er drømmen forbi

jeg sidder fastklemt i det knuste køretøj

hænger stadig i luften

med forruden som et gabende hul

i en evighed

jeg vil ikke kunne genkende min fremtid

jeg vil ikke kunne genkende den

hvis den kom forbi.





 




 

 

Saturday 30 October 2021

No Time To Die / Time To Die

 

Ricin er en komponent i Marburg-virus-vaccinen. Ricin udvindes af Kristpalmen.

I den 25. Bondfilm  optræder der netop en Kristpalme i Lyutsifers have.

Den lille pige, Mathilde, rækker ud efter blomsten, men hun rører den ikke – hun rører ingen af blomsterne i den forgiftede have.

Så på symbolsprog må Mathilde jo her repræsentere, de, der ikke tager imod giftsprøjterne.

Så elementet med haven kan både ses som  en annoncering af en mulig kommende masse-vaccine OG en identifikation med modstand mod samme.

At Lyutsifer udviser visse anstrøg af barmhjertighed og en udpræget sans for skønhed - passer helt overens med den traditionelle fortælling om Lucifer i forhold til Satan, hvor sidstnævnte nyder godt af, at menneskene i første omgang har lettere ved at lade sig besnære af Lucifer, som således bliver trædestenen frem til det endnu mindre gode, som Satan repræsenterer.

Introen til den 25. Bondfilm afviger i øvrigt på et væsentligt punkt fra den normale bond-entre ved at der efter at Bond har skudt mod den pistolmunding, publikum kigger ud igennem - ingen rød farve kommer løbende og fylder hele lærredet. Den hvide farve forbliver intakt og går så over i handlingens hvide snelandskab. At tage den røde farve ud i introen og lade den hvide stå uantastet = et sjælebilledligt forvarsel om, at filmen slutter med Bonds død.

I alle andre Bond film har den røde (livets) farve nedstrømmende flod været fast bestanddel, men ikke i denne. Den 25. Bond film handler om uskyld. Den første film, hvor barnet får en helt central rolle og manden dør.

Tuesday 26 October 2021

Danrea

 

Sådan blir der i det kommende miniputkorea Danrea. Der er alle A'er placeret ved hver eneste skole og så følger plakaterne ellers alle veje der fra ud gennem alfabetet. Så vil alfabetet ætse sig fast hos hver lille Mette og hver skravlede Magnus, når de for fremtiden skal GÅ - HELE VEJEN til skole BAGLÆNS GENNEM ALFABETET, til de når til det forjættende A : Øjet der stirrer NED på dem og dybere ind i klodens ottende zone, hvor den Rigtige Ondskab bor.



 

Sunday 24 October 2021

:::



Valgplakater 

er skamridning 

af alfabetet.




  

:::

 


Mumlen i dybet

den søsyges febrile

søanemoner.





 

:::



Søvnforstyrrelser

fulde af gennemlyste

nøglehullekig.




  

:::

 


Syv snegle på vej

op af lavendebusken.

Lærk over skinner.



 

:::

 


Undulater

vugget af vind.

Hundens kløer mod rude.


 

:::

 


Nedgang er det sværeste at fatte

hvordan et rygte udsuger metamorfosen.


Rugmarken hviskende kom kom kom

den er det til at fatte

men hvem indskriver sig der

og er stadig overjordisk?


Spørgsmål der cykler med snorkel

safrangule, borte fra borte

på undersiden af myceliumhavets nat.


 

Gensorg



Jeg har sørget så ofte 

at det er blevet en rytme 

i et uoverskueligt 

hav af musik.



  

Sædekornet

 


Så nu er bøtten vendt

og såsæden er stadig intakt

såsæden som sover er jeres tællelys

de dovne skal fyldes som pudevår

såsæden er stedet at gemme sin tro

skån den for alle andre ofre

selv for den laveste tærskel

optag ingen fugt eller skændsel

de små vægtskåle passer for jordens frø

og I skal så i trygge baner

når tiden fyldes med sin komme

de mindste vuggesange

under fyrretræer ved violet blomstrende timian

skal I nynne for kommende slægter

bortkast de falske nåle og deres pest

Gud har givet jer sæd I skal værne

sædekorn I bringer med fra liv til liv.


 

Du er universets hud

 


Der blev helt hvidt

hvor koen havde eksploderet en kage

skyldte jeg en rabarberstængel af slangeskind

ved mirabellevandfaldet stod et pumpehus

der gik vi ind

hvor ingen før havde set os

tale med hinandens genfærd

nøgne og i færd med at afføre os

vores aura

af madonnaperlemor

var vi brude

af hver sit

smeltende lys.


 

Thursday 21 October 2021

:::

 Palæstina du sover med mig i nat

imens et hul i lommen banker på en hasselmus

og raske skridt i gyden så betonet hårdt

en håndgranat har gnavet af dit navn

Palæstina du sover med mig i nat

med let adskilte læber, dirrende

som efter et hidsigt elskovsord.


Wednesday 20 October 2021

:::



Der sidder en papegøje 

i galaxens midte 

og tænder og slukker 

for lyskontakten til dit brusebad.





  

:::

 


Søfyldte læber og næser

skarpe som kanten af fyrfadslys

skovler Saphos faner

henover lysende negle

læberne kender hver rynke

næserne jubler

hver tudse ved om sin svamp

det begynder at lysne i jorden

skoven ved med ét

hvordan det er fat

vores øjnes selvtændte lapis lazuli

gør sofaen til rangle

i ingenmandslandets lupinmark

ingen er nærmere livet

end dette sidste gisp.


 

:::

 


Runki relon renaro

sapha sufep supese

rynly rølin røniru

lopes losely pafvo

rolof rilip lapør

firni fenur ferufo

bafru byrof byfoba

lospa lupos lusøle

supfo sifap sipase

burol paras patese

ranle ramlan ranyrø

nalsø nosal nolene

farny fønør førife

funus fanap futtur.



 

Tuesday 19 October 2021

Lars Løkke Rasmussen & World Economic Forum:

 Her er det, Lars Løkke Rasmussen glemmer at fortælle om sin aftale med World Economic Forum fra 2018:

Hvor er den folkelige debat henne omkring denne suverænitets afgivelse? 

Monday 18 October 2021

:::



For nogle ser kassebåndet grangiveligt ud 

som et synkende Titanic.



 

Saturday 16 October 2021

ATLAS ::: corona-rapporter :::

Den lægefaglige tænketank ATLAS har udfærdiget fire rapporter angående det forgangne års fænomen kaldet CORONA/COVID19: Læs dem HER!

:::

 

”Man er blevet fortalt halve skævheder og dermed hele løgne fra morgen til aften af de myndigheder, vi tidligere kunne have en vis tillid til. Det er vanskeligt for de fleste af os at begribe omfanget og dybden af det, der er foregået.”

Thomas Teglgaard, Afsnitsledende læge, Akutteam og DAT-Team, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Region Hovedstaden.

Wednesday 13 October 2021

:::




Med et tornerosekys 

faldt du ind i slangesøvnen 

som en safrankilometer

bønfaldt du nøgne krukker

løbe lodret op i stager

mimrebuen stod

over næsens springflod

skåret ud i brikker

på et ternet 

arsenikfald

du ku klistre til dit slot.



 



 

Tuesday 12 October 2021

Sjælens reaktion på tvang ::: Pneumonia

 

Når man ønsker at helbrede en sygdom, så rækker det ikke kun at kigge på den fysiske side af sygdomsbilledet. Respiratoriske sygdomme fx lungebetændelse opstår ikke kun pga en mekanisk påvirkning (kulde, træk, fugtighed eller en proklameret bakterie- eller virusfætter), selvom dette naturligvis kan synes at være den udløsende faktor og når vi holder os til en fysisk betragtning også ér det. Men lungebetændelse har også en sjælelig-åndelig side som faktor. Her kommer lungebetændelsen til udtryk som reaktion, fordi sjælen oplever sig fanget af vaner, restriktioner og tvang. Får et barn på tre år eller yngre - lungebetændelse, er det derfor velgørende at kigge på om mor og/eller far føler sig fanget i et sådan tvangspræget pres. Sjæleligt er det dog vel sjældent let med et fingerknips at komme til en sådan erkendelse og så med det vuns lave den nødvendige omstilling til rekreation. Det er her homöopatien kommer ind i billedet.  Det, jeg tænker på, er homöopatisk medicin, hvor den anvendte plante-, dyre-, menneske- (kimceller), metal-, mineral- eller nosodesubstans i potenseringer fra D6 og derover ikke længere er fysisk målbar tilstede. Den anvendte substans er altså i disse tilfælde blevet så fortyndet eller vi kunne vælge at sige forfinet ( i og med den rytmiserede potensering ), at der tilbage af den kun er vandets erindring om, hvad den engang var. De åndelige væsener, der lever i og omkring hvert enkelt menneske, har dermed en substans, der passer meget bedre for dem (end menneskets konkrete fysiske legeme). Og den oprindelige årsag til den fysiske side af et sygdomsudbrud, bliver dermed beriget på en måde, der giver den fysiske side mulighed for at regenerere, imens den får et lille feriepust fra de ellers så sygdomsdeterminerede grupper af ånder, der har det som deres kick, at være tiltrukket og ernære sig af et sådant legeme. Jeg forestiller mig, at der da er skabt en renere tilgang for skytsengle af den mere helbredende karakter - til at kunne virke.

Ved små børn er det vigtigt at have vished for: Hiver barnet efter vejret eller hyperventilere? I så tilfælde kan akut behandling være nødvendig og en læge må sandsynligvis vurdere, om der er tale om en livstruende tilstand, hvor penicillin kan være påkrævet, som en nødvendig livsredende "hammer".

Er barnet stoppet med at blive ammet? For hvis det ikke er - så er det nok nærmere mor som skal indtage remediet.

De aktuelle naturmidler, som jeg finder anvendelige er:

Pulmon fra Allergica. Indgives hver anden time. Men et endnu mere effektivt middel er Pneumodoron 1 +2 fra Weleda, det skal du have på recept. Det tages også skiftevis hver anden time.

Der ud over er sødet suppe af Islandsk mos helbredende ved lungesygdomme. Samt timian-te. Begge kan med fordel også anvendes forebyggende.

Sunday 3 October 2021

:::



Hvis jeg kunne ville jeg bløde stjerner 

og være ét med natten

kunne I så høre mig

kunne I så høre

at det er jer jeg synger for

ville blodet så nå hjem

forbi sin yderste grænse

hvis jeg kunne

ville jeg bløde stjerner

og synge for hver og én

for de stjerner

de stjerner

er mit blod

blodige stjerner

en lang række af skud

ét med natten

flammebirke gennem en sump

af fingres kys.



 

 

:::

 

Kom min elskede min egen stemme

 

 

 lad os duve i en køje

 

 

 duve kan vi uden at spørge

 

 

 dulme de små ømme tæer

 

 

 giv os lov at være

 

 

 søskende i orkanens øje

 

 

 alle lydes bløde mos

 

 

 rykker os tilbage

 

 

 til et nænsomt skær

 

 

 

 

 

 

 hør hvem råber i den kommende storm

 

 

 imens urlav sover under en vinge

 

 

 hør hvem råber den mægtige op

 

 

 den som vækker mig med fjer

 

 

 dans du som drejer dørenes hængsler

 

 

 til de sovende blafrer

 

 

 hvem af os stiger op til sin sorg

 

 

 til sjælens anden klinge

 

 

 

 

 

 

 som det rykker i mine knoglers kyse

 

 

 snuser håbet sig frem

 

 

 i den dal jeg så det lyse

 

 

 i et væsen vers

 

 

 og råbet ryster selv sin vært

 


i en dynge avner

 

 

 vinden sang en hullet dyne

 

 

 og lod mig stå og gyse

 

 

 

 

 

 

 et råb mod verdens ræb

 

 

 ingen læner sig ud

 

 

 verdenslarmen

 

 

 er mit sørgeslør

 

 

 store bomuldskyer af larm

 

 

 over lavernes love

 

 

 hamrer et søm sig nær

 

 

 endnu en rift

 

 

 i dit brudeslæb

 

 

 

 

 

 

 kom og vift mig til saligt hvin

 

 

 over uafklaret fortøjning

 

 

 mat dulmer moder himmel søm

 

 

 den hemmelige ild

 

 

 løber frygtløs langs de båndede ord

 

 

og barnenød har

 

 


lys til hver celles trøst

 

 


kom du trøstende nøgle på besøg

 

 


ved mit natlige skrin.

 






 

Saturday 2 October 2021

Et udpluk af Årstidens sankemuligheder:

 

Agern (egetræets nød til kornkaffe - september-oktober)

Almindelig Kantarel ( svampe juli - november) 

Almindelig Orange Bæger (svampe august til oktober)

Birkespejlsporesvamp ("chaga" svamp, til kaffe/te - hele året)

Blåbær (det er kun nogle år, at blåbærene ikke er helt udsmattede i september, bedste plukketid er oftest i slutningen af juli, men risene og bladene kan stadig bruges til te)

Bog (bøgetræets nød september - oktober) 

Broget læderporesvamp (medicinsvamp  hele året)

Brombær ( bær september-oktober)

Brændenælder (hvis man har slået brændenælderne i løbet af sæsonen har de friske blade i september-oktober og bladene kan bruges som spinat. Hvis ikke man har slået dem, egner bladene sig kun til te, hvis de plukkes i efteråret).

Bukketorn (bær juli-august (planten er giftig))

Cikorierod (rod til kaffe og rod til drivning af julesalat september - december)

Febernellikerod (rod september - oktober)

Fløjlsfod ( svampe september - april)

Grønkål (blad september - april)

Gul Indigo-Rørhat (svampe maj-oktober)

Enebær (bær september-december)

Hassel ( nødder september-oktober)

Havrerod (rod september - marts)

Havtorn (bær september - december)

Hindbær (nogle dyrkede sorter giver bær frem til den første nattefrost).

Hvidløg (juli - oktober)

Hvidmelet gåsefod (blade til 'spinat' september)

Hvidtjørn (bær september - oktober)

Hyldebær (bær september)

Hyben (frugt september)

Hæg (bær september - oktober)

Indisk karse (frø august - oktober, blade ind til frosten)

Jordskokker (knolde september - marts)

Judasøre (svampe - hele året)

Karl Johan (svamp august - oktober)

Korbær (bær juli - oktober)

Kvæder (frugter august - oktober)

Kæmpe Natlys (blomster juli - oktober)

Løvstikke (rod, MEGET opkvikkende, september - marts)

Maghoniebregne (bær til snaps og marmelade september-oktober)

Morbær (frugt august - september)

Mosebølle (bær august - september)

Multebær (bær august - september)

Mælkebøtte (rod september - marts)

Navlepigsvamp (svampe  september til første nattefrost)

Netstokket Indigo-Rørhat (svampe juni-november)

Paradisæbler (frugt september - oktober)

Pastinak (rod august - marts)

Porre (blad/stængel august - marts)

Peberrod (rod august - marts, men faktisk kan roden høstes på alle tider af året, så længe jorden er frostfri)

Pigsvampe ( Alm. Pigsvamp - svampe august til første nattefrost - i lange tøvejrsperioder kan de findes igen)

Pors (blade maj - oktober)

Punktstokket Indigo-Rørhat (svampe juli - november)

Rensdyrlav ( lav hele året)

Rosenkål (bladrosetter september - maj)

Røllike (blomst maj - oktober)

Rønnebær (bær september-oktober)

Rød-gul Pigsvamp (svampe august til første nattefrost)

Sargents æbler (frugt september - oktober) 

Senegræsrødder ( rod hele året ) 

Skovgaltetand ( knolde oktober - marts)

Slåen (bær oktober til lige efter den første frost, plukker man dem inden frost, kan det anbefales at fryse bærene, da de først udvikler sødme efter at have fået frost.)

Sortblånende Rørhat (svampe juli-oktober)

Sortrøn (Surbær/Aronia bær   august - oktober)

Spansk kørvel (rod september - marts)

Skovfyr (nåle - hele året)

Skozonerrod ( rod oktober - marts)

Svovlporesvamp (chicken of the woods - maj - oktober)

Tang (hele året)

Tormentil (rod september - maj)

Tragtkantareller ( svampe august til første nattefrost)

Tranebær (bær november - januar)

Trompetsvamp (svampe august - november) 

Tueporesvamp (mad- og medicinsvamp   august til januar)

Tyttebær (bær september-oktober, blade plukkes gerne tidligere. Tyttebærblade bliver nærmest sorte ved tørring og er Nordisk Te.

Valnød (nødder august - september)

Vilde æbler ( frugt oktober)

Vinbrombær (bær august-september)

Vårmusseron ( svampe marts-maj)

Ægte Kastanje (nødder  oktober - november)

Østershatte ( Alm. Østershat svampe efterår-vinter).