:::

 

Jeg hører din stemme løbe op gennem træernes rødder

fra svampenes vidtforgrenede lyslederkabler

op til kronerne af dybere bevæget grønt

jeg ved at det er langt langt for sent 

siden jeg tabte dig i skoven

jeg ser dyr der falder ned gennem sprækker

til lyden af Niebelungens Ring

igen og igen hører jeg dig kalde fra mine drømmes muld

som femten hundrede år i en enkelt honningsvamp

jeg kommer ikke tættere på end 

da du foldede Berlin sammen i et enkelt snit

jeg savner dig fra før

jeg savner dig fra før

jeg savner dig konstant

jeg savner dig fra før

da jeg ville gøre alt for dig

jeg savner vores badekar

og junglen fuld af vagtlers pibende kald

det var en perfekt drøm

det var en perfekt drøm

det var en perfekt drøm

vi boede i

og nu er drømmen forbi

jeg sidder fastklemt i det knuste køretøj

hænger stadig i luften

med forruden som et gabende hul

i en evighed

jeg vil ikke kunne genkende min fremtid

jeg vil ikke kunne genkende den

hvis den kom forbi.