Blæst mod læbæltet
påfuglen krøbet i skjul
sildebensgrene.
Et styrt mod uhyggens flod
mod de kølige gulve dødens
frø dækker æg floden giver fri det er dine frø
syv floder nedtager æg til floden syv æg syv
rådyr følger hvert frø, hvert æg, hvert tyttebær
frøene som nogen fik - frø med pels
til at dø på gulve
og da udpeger rummet læseferiens flod
for de frø er mine
muser
talentkerner floden
ikke kan tæmme.
Så de frø øjet drager over floden
frøene hænger i din
dagligdags sladder
og floden tager dem
som gaver
rovfuglefrø hænger ud i din flod hænger
ud i alle tiders floder
den grå grå ål snor sig langs randen
de stålblå blanke ål
frøene søger ly nær en skrænt
det er mælkebøttens tusindtals skærme
øjnene fortæller dem
om floden dine
øjnes flod giver
søjlerne såler.
Øjne som stirrer floderne ud af dig og knytter
så meget symmetri til floder og selv
fra mine nygifte floder udgår floder
nådegaver der føles endnu mere øjnes floders frø
sådan som du holder floder dybe som din kuffert
du genkender hvert frø neddykket mere end du
dit frø spirer hunde, rådyr, knofedt som det frø
det søde frø som spirer i dig nu og dine
øjne plyndrer mine øjne for frø og floden
æder sig ind i mig drager
den dybe åndenød bevæger floden gennem tunneler
fra skjul mågerne gemmer mågeæg og floden
vil aldrig dele sine problemer med andre for
den lyder grå du kommer og du fryser
floden hvisker helt unævneligt
måger for de frø som flyver
under din spraglede jakke og
knytter flodens opstigende dis
floden dør aldrig drukner i dine talenter
er ikke til at tæmme
floden dør din hage fra stammerne fra
konceptet for smerte vandet driver
ud af dig nu
endnu én vender hjem forlader
himmelen i et dyk
mod en anden
families favn.
Jeg går sovende gennem jeres pause
jeg ser floder gyde sole hurtigere end kage
jeg hører tyvene råbe på påske
jeg genhører hasseltræernes rødder
blitze sine rakler
jeg skal atter hører solen regne violer
op over knæenes håb
jeg giver et offer af gylden høst
hvor du udstår hyazinternes razzia
jeg sidder inde i solen
til regnen er parat til at udfri æblernes råb
jeg giver elve gyldne segl
for en kåbe af iskrystaller og sod
jeg føder den ene sol
stilheden har passet med hajfinnehalse
jeg besejrer alle givne gaver, røverne tog
ud af kagen, imens I talte rynker
jeg finder den anden seddel
der holdt fødderne op som faner
jeg skriver på den elektriske tavle
om alle gaverne mine landsmænd gav
jeg giver hæder til fødte ånder
der ånder gennem nåle i væggen
jeg tænder for radioen og slukker igen
jeg ligger og sover
jeg fylder bøjlerne med gnubbende æsler
jeg trækker riven gennem alvoren
hvor alvorssolen fordamper diesel
jeg toner æonernes nøgler med slutsølvets øjne
jeg flipper hædersstråler over de parate ånder
jeg fylder juleløg i sneens egeløv
jeg trækker river gennem det ydre rum
så senegræsset kan lyse som nerver.
Knivenes kuvøse husker sit mål
på akkurat dén dag fejres hundens fødselsdag
bevægelsens svane er et vældigt lys
forlæns gennem kagesøens skum
i et gummidolket kostume.
Det I ser, gør al søgen
næsten udkigsfremmed
er efterverdenen da ikke læsset med trillebør
er knivenes kuvøse tømt
har vandfald tysthed nok
løber hulrum forkølede gennem hulrum
imens de stynede popler hvæser
tag vredesudbrudene med på skovtur
det myldrer frem med elektrisk sne
vi har bevæget os i salvet sol.
Det er os, I hører synge
og i æblet er de vældige hvaler
i færd med at kalde
og hvorfor skulle de ikke det.
Æonernes poser
hænger på stakittet
de vejer de griske
for elverfolk
i verdens mest høflige rekviem.
Næsehorn springer fra lillefingervippen
lige ned i den gældsplagede trampolin
hoflamper gennemlyser huset
tallene stemmer med omrøringsstokken
de bløde årer smelter i tolderens hænder
dyrenes skrifttegn lyser i lotusstråler
dunkle brikker fylder hulmaskinen
sexhungeren tømmer sine bukser
i porcelænsbrevets kumme
gæstehuset blusser gennem din bluse
alle tal peger på høgenes næb
nybegynderens reaktor
titter frem i et tyttebær
senere tatoveres bistader på kernehuset
æblerne falder for kusinekys
lige ned i den læskende krone
næsehorn springer fra lillefingervippen.
Dragesolen åbner gåderne
i gællegul sal
parat til faldet gennem sølvernt løv
I må for alvor knæle
i bøn for denne glød
så bevægelsen ikke snyder
i floder af forbandelser.
Dronningen kan ikke spise
flere af sine børn
nu hvor tårnet er brændt ned
de to andre kroner
vil snart stå som glorier
over andre flammekroppe.
Gyldne vaser rasler som save
sindets sol begynder her
at sende troldmandsstråler
gennem tårnets kåbe
tyste ånder kræver dit valg
sødt syngende gløders bøn
sammenknebet at tyde
selvets gjalderhorn.
Norsk medie rapporterer her fra finsk retssal, hvor vidne fra WHO røber, at vaccinepassene var svindel og at der var forhåndsviden om, at mRNA sprøjterne var ineffektive. Samtidig kommer det frem i tillæg, at ansatte i Pfizer ikke fik samme indhold i kanylerne som resten af befolkningerne.
Kys kan save rekviem af faner
kys flagrer med flag i smukke haver
kys giver mæslinger baghjul
kys synes livet er plov
kys peger selv på ræven gennem røntgen
kys kan save rekviem af faner
kys ruger på æselører
kys viser mig et gelænder til Gud
kys hvisker til dig
kys ser floden af flyvende tæpper
kys piller os ud af hullet
kys binder snørrebånd trods lyden af høge
kys tripper mug ud af danablue
kys måler om faner kan trylle
kys stikker tungen ud af egetræet
kys løfter medicinskabet ud af det blå
kys varmer duernes reder
kys blander coyote med peyote
kys er stilhedens mægtige fødsel
kys kan save rekviem af faner.
Lad bare dine fødder gø af en gyvel
som var du et æsel
følelsen af tyngde deler nullets vande
intet græskar hæver os mere end ål
mottoet føder kofangere med bøjle-BH'er
rolige hegn vokser fra jorden
lave gærde til gærdesmutter
kufferter i dvale fyldt med normer
skønhedsglans er ikke at stå
på andres tæer og bjæffe
helt døv for befrielsens klange
så prøv engang at lytte:
nu vælter det ud af jorden
med drømme igen
stjernehimlen har fyldt vinterens lunger.
Duften ligger på lur i sønnesonate
lårbenet er din kranieparfume
et rekviem gyder gæller nok
til en geigertæller
du er så tæt på demoblod
de forgangne tiders sjæletab
de stride dun over dragelæber
hvordan alle døre i din drøm
er mindre fremmede end du
hvordan vi til sidst sover ind
under hvert sit skildpaddeskjold
hvordan vi bliver to levende par
i en sidegade
med de ældste tider
hvordan du forklaret stirrer
som om det bare var i går
at vi omstyrtede øvelokalet
hvordan vi vælger at gå forbi
husets åbninger
imens hjertet sover i sin mågeambulance
forfulgt af dagens mange skrig.
Flechizaff foghelPick
Drage-spiret faldt brændende til jorden d. 16. april. Samme
dag som ex-Dronning Margrethe har fødselsdag. Dronning Margrethe er født i
1940. I kinesisk astrologi er det Dragens år. 2024 er også Dragens år. Det er
fire drager spiret bestod af; fire drager falder brændende til jorden i årets
fjerde måned. De fire drager som skulle vogte over København og beskytte byen
og dens indbyggere.
Det 16. kort i Tarot er Tårnet. Det brændende tårn, hvorfra
dronningen og kongen kaster sig fra stor højde.
Med bibelske Johannes-briller bliver faldende drager, der går til grunde, vel at betragte som nedstyrtelsen af Satan i den brændende helvedessø.
Der er lidt for mange symbolske sammentræf i ovenstående hændelse til at det kan være sandsynligt at det blot er et tilfælde.
For fem år siden skete der ligeledes en skæbnesvanger brand i Frankrig, Paris. Det var Notre Dame, som brændte ned. Det skete den 15. april. De to datoer 15. og 16. kommer således til at virke som led i en kæde, en rækkefølge. Notre Dame er bygget på grunden hvor et indvielsestempel for gudinden Isis lå. Denne reference sigter på en tilbagevenden til en glemt feminin energi.
Hvor imod Drage-spirets fald med sin reference til det sekstende korts Uranus-Mars energi peger på en transformation af maskulin energi. Det er et varsel for det danske rige. En advarsel angående hvordan nationen i øjeblikket forvalter sin maskuline energi.
Bare tag det roligt
der kommer ikke til at ske noget
siger kollegaen der gerne
vil disponere over din stilling
bare tag det roligt
siger chefen der vil have dig forflyttet
til det område
du aller mest havde frygtet
det er det bedste for alle parter
bare slap af
siger konen der vil skilles
for at kunne bolle med en anden
jeg elsker dig stadig væk
bare tag det roligt hav ingen frygt
siger englene
lægerne gør alt hvad de kan
for at redde din mor fra at dø
du skal ikke være ked af det
siger barnet da det ser
at du er ked af alt dette
som bare kommer på én gang
der er perioder hvor man er ked af det
og der er perioder hvor man er glad
sådan er livet og du skal nok blive glad igen
og det er for det barn du finder din grund
til stadig at være i live.
Kasseret masseret uddateret
møllemalet centrifugeret afsyret
knogleknust hengemt sammenpresset
omviklet gennemboret mælkesyregæret
domsfældet bedømt udstødt
tappet mærket udslugt
irriterende hensmidt mosgroet
skallesmækket vaccineret fedtsuget
korsfæstet udstoppet rippet
mishandlet terroriseret animeret
vingeskudt tilintetgjort snydt
punkteret plasmaramt smittet
bortfjernet isoleret neddykket
overgroet såret befængt
overflødiggjort bedrøvet berøvet
civiliseret afstødt frelst
forflyttet effektiviseret rationaliseret
blødgjort manipuleret indsmurt
opløst flygtende hjemløs
truet hjernedød lammet
bortgivet udsultet plaget
pint forgiftet vulkaniseret
skoldet vansiret afsnøret
forstummet genbrugt forvandlet
forladt indskrevet aborteret glemt.
På et bjerg af skrald ruger en svane
søen er fyldt med spejle og skår
lad ikke din trøje visne til bjerg
bag et
fintmasket net
det maritime hyl søger
røllike tin
til læbernes fødder
fortæller os
kister
den fine kur at kæle en bulmeurts hår
i skyggen af Ingemanns grav
må vi ønske os jægerkors
til at vugge vore jeg’er
bønfalde hekse at udpege kuber
I tror det næppe for øjet skuer det ikke
en hviskende hjælp kan jo bøje et knæ
når nogen kubistisk kvitter at tjene
det hensygnende ækle en svane ruger
som et bjerg af skrald.
Det der sætter det i gang
er aldrig det første
det der sætter det i gang
er selv del af en kæde
der allerede længe
har været sat i gang
det der sætter det i gang
er et par skæve trin
i en kædedans af skrald
det der sætter det i gang
bliver først langt senere
synligt som et enkelt lille smykke
nogen for sjov lod dig bære
før du skulle slagtes.
Som to hunde der hvert halve år
på samme tidspunkt
hænger sammen i kramper
kravler du længere ind
i mirabelleblomsternes svøb
hele denne strøm af hvidt før liv
det der laver indgangene
som en glød i natten
for hver af os
kan den samme hændelse
ske
uafhængigt af tid og sted
og vi ved ikke af det
før det er for sent.
Volume rækker henover og ind imellem rækker af
volumen åbner den hest som rytteren lander på
de heste en række af ryttere lander på
og vrinsker, pruster toner
toner lander som ryttere på en række lystige heste
eller helt stille dampende bare en enkelt tone
svingende i rummet
rummet er det rum der bor inde i tonen
når den spilles ved at ramme som en rytter
der ud af det blå springer ned på sin hest
og hesten er den tone der springer rytmisk
over
rækker af hække
imellem hvert par hække
har rytter og hest sin
soprangallop
og i springet lander de
og de lander og trækker vejret
som blæses ind og ud af lungerne
lungerne er de heste som tonerne får krop af
og tonen er en krop så længe den varer
tonen lever endnu længere end den varer
den lever også når der bliver stille.
En kaskade af konkrete tilfælde avler den
generelle strøtanke som kaster sig over en kaskade af konkrete tilfælde så
kaskader af generelle strøtanker sprøjter ud over de intetanende missiler og i et
splitsekund spredes budskabet tanken er en tank fuld af tanks der ruller på
larvefødder ud af hver deres puppe og forstøves som generelle strøtanker
flagrende gennem dale og sletter i en kaskade af konkrete tilfælde af
forstøvede strøtanker:
I aften tager Gud Herren bukserne af den liden
Lunde og så kommer han over knæet til en omgang spank, og så er den potte
såmænner ude af verden, og ve den der kaster den første mistelpist for den
glaspuster der ser sin egen drøbel før lunden stiger fra sit fermenterede
gravsted behøver i sandhed vel den liflige brøndum sorte død til at svælge den
ned med ravgult som insektsummen
også blinde svin finder perler, så længe snøvsen
er fri:
perkergrus som vi siger under en løftet knippel:
ja, rene hænder vasket i hin ministers
glyphosatbrønde:
så gror der ikke mos på dig så længe. På islandsk
er der også en sammenhæng mellem at ride, at rulle og så at køre bil - det
ruller - men volvo det væller, selvom det [også] betyder ruller:
På
islandsk er 'bill' nok mere naturligt at bruge nu om dage for automobil end
'bifreið' - på (godt nok ikke helt) samme vis som det på dansk er mere
naturligt at sige 'bil' end 'automobil'. 'Bif-' kan rigtignok betyde 'bæve',
men det kan også betyde 'bevægelse' eller 'rystelse'. Imens ordet 'reið' har en
vid række af betydninger. Det er ordet for bogstavet R, hvilket er meget
interessant, idet R udtalt i det islandske sprog er meget signifikant ved netop
det, at der rulles kraftigt på R'erne, så selve ordet 'bifreið' udtrykker altså
både rent lydligt og billedbogstaveligt 'en rullende bevægelse'. 'Reið' kan så
også betyde RIDT, TRANSPORT PR HEST eller det kan betyde VOGN og endelig kan
det i flertal: 'Reiðir': betyde et tordenskrald
armen, er kun et pattebarn, hvad det angår...
et foster er til hver en tid nærmest: tam est pax.
Klarinettens første hulrum
samler alle vragstumper
som et strå du ikke længere
behøver at klamre dig til
fordi det er blevet et helt land
du kan bo i
imens du går rundt i
ethvert af dine
af tonerne ramte organer
klarinetten er et sådant organ
du kan bo i
imens du går rundt i
klarinettens første hulrum
og føler
alt du kan føle
bliver varmt.
Jeg er den knuste cisterne
jeg er en hugorm i sprit
jeg er et tommetykt kobberkabel
jeg er kondomet der sprang i stumper og stykker
jeg er redningsvesten ingen tog på
jeg er det nederste trin
jeg er det nyfødte kim
jeg er Titanic
jeg er hvalernes sang
jeg er komposten fuld af regnorm
jeg er en nedgravet container
jeg er de tolv sansers trettende gnist
jeg er ruinen som hver nat forlader sit slot.
Jeg orker snart ikke at begynde at stryge
syg fallos til kontaktlinserne klistrer til
kroppen
kan du gætte præcis hvilken eyeliner
taper virus fast
til munden
jeg ruller sveller mos til øjet støjer stationer
stik en blyant i vejret som et træben mod skyen
jeg er den kaffemaskine
der trænger til at blive
fikset
mælken eksploderer i blå vener.