Gyvlen har
fehår som rier os sammen
maltstrømmen
gemmer en fane af diesel
remmene
knækker
en spand
fuld af tomhed
ålene
slynger sig over gulvet
jeg er
svaneulven givet bækkens kluk
gyldne
kerner vil sende høstudtaget
elgenes
unævnelige knæpudetræf
køkkenet
flipper ud af en tyr
i staver
over gulvet
løg er
skibets planker
drysser krymmel
ud af vores frakker
ovnene
snorkler som spørgsmålstegn
solen er en
brækket arm af soya
jeg tøffer
som et orakel min bassynkope
snørklede
cykler lirker barnegråd frem
et
drengebarn kommer ud af em
fra en okses
mule
bekymrer hun
loven om fødderne er hjemme
jorden er cellen
vi centrifugerer om.
No comments:
Post a Comment