Sunday, 27 May 2007

108 millioner - så meget har Furesø (den tidligere Farum) kommune p.t. i overskud. Som følge af salg af en del af kommunens arealer. Som Brixtofte investerede i netop med salg for øje. Så når man taler om, at han skabte en kæmpe gæld i Farum kommune, så er det måske set over tid ikke helt korrekt. Men dømt er han jo blevet for overfakturering (bl.a. for at kunne investere i de omtalte jordlodder). Og for rødvinen. Min undren går på - hvorfor journalister overhovedet kom på at undersøge dette sidst nævnte fænomen med vin-ekstravagancen, som jeg er overbevist om var - og stadigvæk er rimeligt udbredt. Brixtoftes egen spontane reaktion den gang, husker jeg, var, at det var regeringen - med statsministeren i spidsen, der ville ramme ham. Han har fornyeligt gentaget udsagnet i noget lignende form. Men et sådant udsagn står jo i den grad og stritter imod de mange begejstrede venstrefolk, der jo netop havde fremhævet Farummodellen som helt enestående og i den grad efterlignelsesværdig. At statsministeren skulle være ude efter Brixtoftes hoved, lyder derfor helt ude i hampen. Og man kunne tro, at det var en efterbrænder fra den dyre rødvin, men nej, som sagt er påstanden, år efter at vinånden må være fordampet, atter blevet fremsat. Om man ikke blot tager udsagnet ad absurdum, må - i det mindste en væsentlig part af - det til grund liggende forhold derfor ligge uden for det normale politiske virkefelt. Er dette tilfældet behøver man ikke at kigge særligt dybt i spåkuglen for at vide, at sagen om Brixtofte endnu ikke er afsluttet - for såvidt at han endnu har potentialet til at give visse personer alvorligt røde ører, omend det i.ø. undrer mig, at han ikke forlængst har revet f.eks. en person som den nuværende finansminister med i faldet. Hvis en journalist skulle finde på at grave i det, jeg her har kaldt det til grund liggende forhold, er det min opfattelse, at det er i tiden mellem den nuværende statsministers såkaldte kreative bogføring (som daværende skatteminister i Schlüter-regeringen) over Brixtoftes egen kortvarrige tid som efterfølgende skatteminister - ind til regeringens fald p.g.a. Tamilsagen, at vedkommende (her måske utopisk-tænkte) journalist skal lede.

Saturday, 26 May 2007

Studie i rødt, detalje

Det er mere end fire år siden, jeg begyndte at male på dette studie (gouache, oliekridt, akryl, tush - 120x140); da havde det arbejdstitlen Stofhandlerens datter, siden ændrede billedet titlen til Tredelt gang gennem Alling Skov; og dér, hvor studiet nu befinder sig, er det nok mest korrekt at kalde det Studie i rødt. Men det kan ikke udelukkes, at det ved viderebearbejdelse når til en anden etikette, eller sågar vender tilbage til en af de tidligere.

...

Studie i rødt

Friday, 25 May 2007

"[...] når vi bilder os ind, at vi er kunstnere, står vi alene. Man kan have nogle politiske sympatier til fælles, men det gør os ikke til venner. Jeg har i alt fald ikke noget bredt netværk." Lars von Trier, interview i Jyllands-Posten, 15. maj 2007

Tuesday, 22 May 2007

Konservator

Far kom hjem med den på tanken. Nej, han kom jo netop ikke hjem. Men det kunne han godt have gjort. Jeg ville have rørt ved den. Eller i det mindste stirret. Fået ham til at åbne gabet og blotte tænder. Jeg ville have vidst, at ja dét tandsæt kan knuse kul. For jeg troede på den slags. Og også at den var så og så lang. Bestemt den største i hele Midtjylland. Jeg kunne slet ikke forstå, han havde afleveret den til en mand, der bare havde frosset den ned. Og hvad var den død af, når der nu ikke var noget at se. Hvad var sådan en bjørnekleppert mon død af. Jeg syntes det virkede pinligt ædrueligt, sådan bare at aflevere den uden findeløn eller noget. Med et centimetermål på læben. Far tog du virkelig den grævling op på tanken. Du var jo ellers altid pissefuld af fis mand.

Co-ritus

"Det første, der skal socialiseres, er friheden. Friheden til at arbejde hvor og når man vil. Friheden til at beskæftige eller lade sig beskæftige sig af andre. Friheden til at skabe kunst uanset om nogen kan li det eller ej. Friheden til at forme sit liv, som man vil. Frihed til at bruge alle offentlige kommunikationsmidler lige fra TV til telefon. Friheden til at opføre kunstværker, fester og orgier på offentlige pladser. Friheden til at danne stater i staten, så meget man lyster. Friheden til at leve uden vold, uden idealer, uden Gud, uden konge og uden fædreland. Friheden til at være nyttesløs." Jørgen Nash / Jens Jørgen Thorsen 1963

Saturday, 19 May 2007

Tilføj nu endelig før du afstår de vestimulerende lommer og abdicerer kære hovedjæger sprunget lige op fra selv samme steder aftenmåltidet uden så meget mere at absorbere end den eftertragtede superliga umulig at bortabstrahere henslængt på hynden, du må accelererer bøjle-bh'en du allerede har accepteret og med enden i vejret føder røven på ny et storskrald før dommer- panelet tilpasser sig kvindeligaen og myrerne holder fast ved et nyt TV og boldbehandling nemlig boldbehandling adopterer møblerne og adskiller huset fra sit tag før før-nutid slår mappen op grønsvær adspreder hørmen adspørger efterdønningerne vil I venligst på ny advare et rentefald afblæser før åbning på ny afbrænder venstre hjørnespark affinder affolker affyrer kran på lur afgiver sin rustvogn afstår afventer endnu en soldat tilspadekommet et træk fiskestang afværger øl-nåle-ål hentyder til paneldiskussioner alle anbefaler døden du ikke kan appellere knopper af ravneskrig som arbejder uden argumenter du motorbølle hvem arver det angreb krigsveteranen bader i hvem bagbinder før hundrede armbøjninger og bamler i fyldebøtten hvem banker fyldebøtten mod en parkinson og hvem barsler med fup-fyld basker med armene i toiletrens ved du hvem der bebuder den fulde udskrabning og samtidig bygger veje for fuldskab og siden bedrager myter med jernbeton mens du bare står og betragter myterne begrave samtlige stjerner i Cassiopeia hvem behøver vaske fødderne og hvem beklæder mørket med dobbelt vigepligt du, bekæmper af før-nutid, mørket ligger på knæ og bemærker knapt hvilken bombehund bider knapt nok hvem der bjærger terrorpakken før nogen bliver lamme - næsten jomfrufødte mens de blokerer vejen i ransagning; mødommen blafrer i laser på stangen, det nye flag bløder helt uden dommer- kendelse og vokser sig tætte skyer af bombemaskiner lander løvløse nu boykotter du dagdrømmen løber over vejen og bremser dagdrømmen dagdrømmen ligger i et patronhylster du bringer ukendte våben bruger din tjenestepistol isolationerne brummer, løber over vejen, isolationerne bruser alarmer salatfad her bryder freden før alarmerne brækker selvmål brøler mund før nogen bygger mundene om til bisværme bytter vejmændene før-nutid med snabler bævrer isolationer fulde af nedrykningsklausuler rejser børster stryg din afrevne hånd før vi cementerer dine hundrede armbøjninger i fri censur dine binyre charmerer svin dine levninger chikanerer chokerer her står isolationen med et stykke chokolade 1-2-3: cirkuler fra gitter til dør fra dør til gitter nu udveksler vi ører som clips.

Dams Viborgvarsel

Albert Dam skrev for snart hundrede år siden en række artikler om fængselsvæsenet i Danmark. Tre tidligere udgivne samt tre andre manuskripter, noter og bilag er i 1988 samlet udgivet af Nansensgade Antikvariat under fællestitlen Bort med fængselsstraffene. Artiklen Straffekolonien ved Kjølsen (første gang trykt i Gads Danmarks Magasin i 1913) skiller sig på et efter min mening væsentligt punkt ud fra de øvrige. Det drejer sig om artiklens indledende manøvre. Her medindrages nogle ydre omstændigheder for forfatterens adgang til straffekolonien, som jeg, i forhold til Albert Dams private liv, finder interessante. Dam skriver: "I Viborg blev jeg vist omkring af en ung pige. Vi travede rundt om domkirken og skjulte os for hinanden i de udvendige vindueshvælvinger, det var for sent at komme indenfor. Til sidst kom vi nedenfor byen og gik langs sindssygehospitalets have. Indenfor haven var en glat ringmur om anstalten. Vi gik langsomt nedefter ude på vejen." Det er lokalomstændigheden 'Viborg' og især sætningen vi travede rundt om domkirken og skjulte os for hinanden i de udvendige vindueshvælvinger, der er bemærkelsesværdig. Indsat i en anden kontekst ville fragmentet jo fremstå som del af en forelskelses-akt. Dam skriver videre længere ned ad siden: "[...] hele den civiliserede verdens fængselssystem så jeg bag denne mur som skilt! Det var en knytnæve ind i min ungdoms leg. Den unge dame vidste nok besked, det var kriminalafdelingen. Og hun smilede prøvende, mente vel, det kunne være en ungdommelig kaprice, da hun bemærkede min alvor. Men eftersom hun følte det at se, hvordan det rev ham hen deroverfor hende, og det sås, som havde han at kæmpe med et bjerg, så sloges hendes lyse ansigt sammen i medfølelse, hun bøjede hovedet den unge pige, bøjede hovedet."
Disse i stil men især indhold afvigende detaljer leder tankerne hen på Dams dagbogsoptegnelser nedskrevet små ti år senere. Kjølsen-indledningen fremstår på den baggrund nærmest som en art varsel om, hvilken erotisk besættelse, der vil komme. Knapt et årti derefter geråder Albert Dam nemlig på selv samme egn i en årelang lidenskabelig optagethed af en bestemt kvinde. Hun optræder både i optegnelserne og i det litterære værk som bibliotekar. Det erotiske bliver dog hele vejen igennem de mange års dagbogsoptegnelser ved en besættelse i og på skrift. Det bliver aldrig rigtigt forløst på den måde, der i de i optegnelserne skitserede eller refererede breve ellers lægges op til. Optegnelserne tager sig i det hele noget sværmeriske ud - sat op mod de par konkrete svar-breve, der findes i blandt Dams efterladte dokumenter. Også på det punkt gør en helt ekstra ordinær stædighed sig gældende; sværmeriet varer - trods den konkrete og tidlige afvisning - i årevis. Der er så at sige tale om en idé, der strækker sig ud over det aktuelt givne ægteskab. Men omstændigheden bliver til gengæld både drivkraft og indhold for flere af Dams senere udgivne værker - på en så fra de biografiske optegnelsers identificerbar måde, at det er mig en komplet gåde, at ingen tidligere har medindraget dette faktum i beskrivelsen af forfatterskab og liv.
...
Bort fra fængselsstraffene
Albert Dam
1988 NANSENSGADE ANTIKVARIAT
ISBN 87-88211-15
ISSN 01109-4858
- - -
Albert Dams dagbøger og breve
Lokalhistorisk Arkiv Silkeborg.

Sunday, 6 May 2007

Det islandske trykkerforbund havde eksisteret i ni år, da afi blev født (ja, det er afi, der er ud af Arnardalsslægten; den tidligst noterede i den slægt, hedder Bárður Illugason. Amma sad ofte og bladrede i sådan 5 tykke slægtsbøger, som hun alle havde nøje overblik over, og viste mig engang Bárðurs slægtslinje fra 1710 op til min mor). Da forbundet havde 75 års jubilæum, udgav de to jubilæumsmønter - én i kobber - og én i sølv. Mønterne har identiske motiver. En dobbelthovedet griff med et prenteredskab i hver klo - på den ene side, og påskriften HIÐ ISLENZKA PRENTARAFÉLAG - 1897-1972. Og vender man mønten, er motivet en trykpresse og påskriften PRENTLIST ÞU GYDÐJAN GOÐA ..... Altså en ubetinget hyldest til Fantasien & Trykkerkunsten. Jeg var tolv år, da jeg fik disse to mønter i hånden, og afi havde da allerede i mange år været trykker/sætter. Jeg har siden været på museum sammen med ham og set sådan en sættemaskine, som den han arbejdede med, da han begyndte i faget. Det foregik, som sikkert alle ved, med spejlvendte blybogstaver, og hvert bogstav i en tekst blev møjsommeligt placeret med håndkraft. Hver sætningskonstruktion var en håndgribelig udformning. Og avisen omsluttede på den måde de fleste af døgnets timer.
Café Evald hedder én af caféerne på Papirfabrikkens areal. Den er hverken den dyreste eller billigste af spisestederne, der ligger lige klods op af Gudenåen. Det var her på Papirfabrikken H.C. Andersen fik inspiration til sin fortælling om kludene. Det var temlig sikkert også her papiret til ti-krone-sedlerne med hans motiv i sin tid blev lavet. Nu er fabrikken lukket. Og det har gavnet åen og dens liv. Det er ikke mere end et par dage siden, at der få meter fra Café Evald blev fanget en laks på omkring de to kg. På den anden side af åen ganske vist, for her hvor caféerne ligger tæt må man ikke fiske. Men man kan nyde sin brunch på nogle flydebroer* i vandet og se direkte ned på stimer af aborre og skaller. Da Fabrikken stadig blev drevet var her mest brasen. Men nu er her alle mulige slags - og i rigeligt tal. I år er der fanget en del ørred. Sidste år var her en del sandart. Men det bedste ved Café Evald er næsten, at de har en tjener, der grangiveligt ligner Martin Snoer-Raaschou. Og sammen med den lifligt perlende bowle er det jo alletiders storartet en søndag formiddag. ,,, * note, 31. maj 2007: nu hvor vandstanden er sunket en hel del kan jeg se, at der ikke er tale om nogen form for FLYDEbroer; næ, det er nogle helt ordinære nogle på pæle; jeg må have haft kigget for dybt i brunchbowlen...

Friday, 4 May 2007

Kapitulation!
I år er det 150 år siden Herman Bang blev født, og 95 år siden han døde på en oplæsningsturné i Amerika.

Thursday, 3 May 2007

Trådene kurrer i duen der ude og på den knækkede gren lige ved siden af sidder rågerne rågerne der var der først og bygger øjne. De to næste sætninger står her ikke. Det vil sige heller ikke denne. Er det retfærdigt at nettet skildrer os tildækkede bag ord. Det nemmeste er at de kigger nu. Og falder på mos. Alt sidder i denne tekst som et omvendt pindsvin. Altergang for et dæmringsdyr. Røb aldrig det du var vidne til. Eller? Jeg kommer i tanke om mine notesbøger fra da jeg var yngre. De var ikke en hyldest. Knapt nok en provokation. Vi byggede jordhuler og legede doktor. Det er alt jeg husker. Men jeg har ikke noget parti at melde mig ud af. Bare røre de nøgne ærter. Du er sgu sej i bælgen broder. Men det var ikke retfærdigt som de grinte. Jeg gemte mig, og krympede. Og tænkte - heroppe kan de ikke nå mig. Jeg har mit dyr af plys. Rederne er pinde, stumper af afstødte grene. Jeg drømte i mange år jeg var jøde. Det dokumenteres her hvordan jeg afviger fra teksten. Jeg skriver mig udenom (.. ....) og mærker det oprindelige forlæg undslippe. I dag blir huset sandelig malet. Men.
...
Med gyldne frugter skråner og klædt med vilde roser mit land mod en sø. De stolte svaner- og drukne af solkys dykker de stadig i helligt kølige bølger. Vé mig, hvor finder jeg mod vintertide de blomster og hvor er solens skin og skygger på jorden? Se muren står mørk ordløs og kold, i vinden klirrer der faner. Johannes Friedrich Hölderlin (1770 - 1843)

Wednesday, 2 May 2007

Tre:

... Som i en tidligere tekst hvis udspring er mit hele jeg trækker ordene ud gennem mine tænder med den første dør der smækker i dette digt. ... Hvor meget kan man tillade sig at tage af bordet at stå på trappen at digte om et ansigt - nogle ord? ... Et par gamle sko og i luften tusinde huller hvor man fremstiller medicin over svimlende afgrunde baglæns for at narre dem med kolde termometre i kroppen. ...

Mindestuen

Thit og Johannes V. Jensen er foreviget på et fotografi taget i sommeren 1893; deres kusine Jenny Andersen er også med på fotografiet yderst til venstre. Thit Jensens ansigt er placeret i det gyldne snit, hun har sit hoved lænet mod storebroderens skulder. De to søskende har en fælles udstråling, der fører tankerne hen på begrebet tvillingesjæle. Deres læber er adskilte, ikke i deciderede smil, men i henført intimitet. Thits blik er lidende eller længselsfuldt. Broderens blik er sejrssikkert og direkte, men læberne er ikke som så ofte set senere hårdt sammenknebne. Måske har det været varmt den sommerdag, måske er det blevet endnu varmere af at de tre står klinet op ad hinanden. Og ja Jenny hun er der også - og hun smiler et rigtigt uforbeholdent smil. Måske fordi hun har noget til gode. For året efter indleder hun et forhold til Johannes. Men når man efterfølgende ser fotografier af de to søskende ved siden af hinanden - er udtrykket så totalt forandret. Noget er kommet imellem dem. Noget der har skabt en bitterhed og afstand. Johannes ser bitter og forsmået ud på de fotografier. Hvad kom imellem de to så ellers nært forbundne søskende? Forfatterskabet vil nogle sige kom imellem dem - og verdensopfattelserne. Den spiritiske versus den påstået naturvidenskabelige. Og det kan vel være, at dette senere blev endnu en kile. Men INDEN DA - har der været noget andet. Det, der er gået tabt, er tydeligt aftegnet på fotografiet fra sommeren 1893. Et hedt platonisk forhold mellem de to søskende på grænsen til det sensibelt erotiske. I søskendeforholdet kan det imidlertid ikke realiseres, men kusineforholdet er ikke nogen begrænsning i seksualpolitisk henseende. Men søskendeforholdet. Det gik tabt. Hvorfor. Kan man kun gisne om. Men jeg har mine tanker. Hvor fra stammer mon ellers det bitre drag om V. Jensens læber. Han fik den strenge model for at styre sin libido.

( K r u m m e r i k )

Jeg har bestilt en pikbil så skal jeg have alt mit pikpak ud i den hi hi jeg skal af i næste by og så skal jeg have det hele - alt det hele - jeg har ikke selv lagt det op - ku De måske hjælpe mig? hva sir De? min billet!? men De har jo allerede kontrolleret planter og fisk - hvad vil de dog med min billet!? Krummerik siger De - nej! det er bare jernkorset der tynger - ja, ja - De må gerne hjælpe mig sidder kraven rigtigt, ja ja ret den bare - ja - se så nu kan man se glødelampen igen.
Gæt på at det er godt at ligge her i mosset. At tilfredsstille sig tager det noget fra nogen? Er det ude med mig her i rammen? Adskil aldrig nogen mens de ligger op ad muren og kigger på festfyrværkeri. Den der røber sæbetricket revner. En isnen midt inde i æbleskroget. Gnid på det med ærmet. Er det gabet eller sparket der giver favn? Ikke ved jeg om der er rullet ned så dråberne kan løbe. Men jeg tror ofte de regner med fest. Jeg har det røde og tænder for gassen. Hver lus knitrer på sin egen facon. Pispotten er dagens Picasso. Den er helt fuld og øjnene løber i vand. Det er råt nok som jeg lader det sive. "Kitub slikker godt men spiser ikke sylte." En eneste stopklods skubbes på plads. Et glas fad-tis, tak! Er det dig der har stået og vandet mosset? Eller siddet m/k? Det er rart du kigger til mig. Se her, siger jeg, og peger på smerten. Selv du skat blinker festligt.

...

Tuesday, 1 May 2007

... Dagen har plantet mig mandelformet i hjertets tunnel enhver bro er et menneske der genkender mig kysk. ...
... Nu begyndte røgen fra mappen hun ragede ud af gløderne med en pind helt nær meddelte en stemme gennem et ganske lille hul navnene på listen inde i mappen og skindet om de forbudte mandler der før havde været brugt som våben sammen med hybenpulver og seksualoplysende plancher fik hende svimmelt i knæ og puste langsomt så hun kunne se deres initialer stige til vejrs. ...
Nyn al uføre tre dagsrejser på en frimærkemyre køerne efterlader dig dieseldyr gåsen skåret op i ilter hetz hvæser syv gange kys cyklen baglås kranken knækker mellem køernes storkøb baljer at kigge sig himmelforzinket åh hvilken luksus at vaske sin knæler! .. ..