*

Næser bruser så meget, at man blir helt trampolin. Den ædle limsko nejer jeg med en kat god som jeg. I demoheden åbner ni lus nok talerens nakke. Næser bruser så meget, at oprette stilke rippes til slips. De gætter rigtigt - de står og tisser nu. Lyn så op. Dronning af navneord næsten ret op.

]

]

]]

]][]

]]

*

*

Fanerne blafrer ud over mosen. Overspringshandling døser i ild. Nede på gaden er du opskyllet fure. Taget med katte skyller dig ren. Ræven vejrer fugtig grund. Gaden snorker udspilet. Og tågen står i føl. Næsten rød mellem forlæns og baglæns - i et aldrig knækket hr. Der venter jeg. I en revne i jorden drypvis opladet. Ingen del kravler så let en gekko med gabet på verdens tag. Jeg kender den pige ganske godt - ræk hende tanter røde forneden. Glemmer aldrig du gik lige hen til kisten.

[]

[]}

Hunnerne hvisler i Evatrøjen. Gisper i stød det mørke, de så. Ingen bar dig mere nænsomt herned.

][}[}

[}

}[}]

[}]

[]]

[}]

}[]}

}[]

*

*

En ætsende rejst neger. Det kniber derude til det gætter gensyn, rører på enden, gå ned i vridelæder hvisker Ella, og lader en aftegning forstumme. Summen af dæmoner most og raseret, og hvad så Gunnar - lidt er der til du vader langt ud ad planken. Drøner med Ella, og gir sukkerkæp til søstre, lader tæskerotten gå amok i et bagslag, syn højt ned i grøft. Aldrig før er gas jordgnier den dæmpede dunslikker kongerøg for dæk. Konvolutten klædt i mos nedkølet af endelser ud over kant, stik T hr. hr., et cremet Byzans lige lodret i jordvase. Fase for skoragning. Til de går forklædte ind i dit fornavn.

[][

[]}][

]}}]

]}

]}

]}]

*

* Jeg har bestilt en pikbil, så skal jeg have alt mit pikpak ud i den hi hi jeg skal af i næste by, og så skal jeg have det hele - alt det hele - jeg har ikke selv lagt det op - ku De måske hjælpe mig? Hva sir De? Min billet!? Men De har jo allerede kontrolleret planter og fisk - hvad vil De dog med min billet!? Krummerik siger De - nej! Det er bare jernkorset, der tynger - ja, ja - De må gerne hjælpe - sidder kraven rigtigt, ja ja ret den bare - ja - se så nu kan man se glødelampen igen. Nej, nej - den er betalt. Der er sørget for det. Jeg får valne fingre og sårskorper af at røre ved den slags. Jeg døjer mere, end De kan forestille Dem. Jeg lægger en mønt under tungen, som andre suger nikotin. Jeg dør uden dyne. En ny dyne må jeg altid ha. Kan de skaffe mig én? Vil De arbejde på sagen? Jeg skal snart af. De bør da ikke sidde der, og synes, det er sjovt. Nu retter jeg mig op, og puklen når ikke engang den modstående kuffert. Hva sir De. Vil De hjælpe! Jamen glimrende glimrende, unge mand, glimrende! Fuglene synger jo allerede på ny. Skub, skub kufferten ud på maven. Jeg har ingen svederem. Det er sved det hele. Mine øjne løber i vand. Nej, nej - De behøver ikke at række mig. De må gerne bære den helt ud. Lad mig få Deres telefonnummer. De er da meget mere venlig, end De ser ud. *

Nettet er fuldt af drengestreger og rivemikler. En rejst ætsning er nok sovs til at hive hele kloden op. Med herredømmet poserer laksen ægløb i ministerens glatfjæs. Du med din dræberline. Og hvad ellers ålen gælder. De ved ikke, og ville, om de vidste, heller ikke nævne, hvor mange tilfredsstiller sig med et dunk. Her hænger hun i rav om min hals. Mælken løber over blå vener. Hvem sagde, at mælk ikke kan være sexet, Helene? En såkaldt gud rev på én dag ned, hvad det tog år at bygge. Riv du bare gnidegas til guderne blafrer mod hinanden af lykke. Det første barnekys ædes sådan op. Metanøjet bider negle for en staldplads tættest på. De stimulerende midler kigger skadefro i ædegildet. God gas, hva gas. Her rækkes barndomskysset og nattens parate dunk. Du fik et kick af at se gøjen blive revet næsten af. Nægter du dit skaldede navn. Metanøjet soler sig. Riv gaspedalen fornøjet. Eva snerrer det store Knirk mod en ægte alpe. Lækatten pisser riller i vinyl. Tæver rotten op af umulig kvælningsdød. Rottegummi, nosserne dem salatomslynger vi. Er det mon nok? Et nik-nik, pæne ædemester i barokkomfuret. Garam Masala, men ikke leverpostej, Henrik Gåseurt. Ikke stor ståhej i silkestrømper.

Trådene kurrer i duen der ude og på den knækkede gren lige ved siden af sidder rågerne rågerne der var der først og bygger øjne. De to næste sætninger står her ikke. Det vil sige heller ikke denne. Er det retfærdigt at nettet skildrer os tildækkede bag ord. Det nemmeste er at de kigger nu. Og falder på mos. Alt sidder i denne tekst som et omvendt pindsvin. Altergang for et dæmringsdyr. Røb aldrig det du var vidne til. Eller? Jeg kommer i tanke om mine notesbøger fra da jeg var yngre. De var ikke en hyldest. Knapt nok en provokation. Vi byggede jordhuler og legede doktor. Det er alt jeg husker. Men jeg har ikke noget parti at melde mig ud af. Bare røre de nøgne ærter. Du er sgu sej i bælgen broder. Men det var ikke retfærdigt som de grinte. Jeg gemte mig, og krympede. Og tænkte - heroppe kan de ikke nå mig. Jeg har mit dyr af plys. Rederne er pinde, stumper af afstødte grene. Jeg drømte i mange år jeg var jøde. Det dokumenteres her hvordan jeg afviger fra teksten. Jeg skriver mig udenom (.. ....) og mærker det oprindelige forlæg undslippe. I dag blir huset sandelig malet. Men.

...

( K r u m m e r i k )

Jeg har bestilt en pikbil så skal jeg have alt mit pikpak ud i den hi hi jeg skal af i næste by og så skal jeg have det hele - alt det hele - jeg har ikke selv lagt det op - ku De måske hjælpe mig? hva sir De? min billet!? men De har jo allerede kontrolleret planter og fisk - hvad vil de dog med min billet!? Krummerik siger De - nej! det er bare jernkorset der tynger - ja, ja - De må gerne hjælpe mig sidder kraven rigtigt, ja ja ret den bare - ja - se så nu kan man se glødelampen igen.

Gæt på at det er godt at ligge her i mosset. At tilfredsstille sig tager det noget fra nogen? Er det ude med mig her i rammen? Adskil aldrig nogen mens de ligger op ad muren og kigger på festfyrværkeri. Den der røber sæbetricket revner. En isnen midt inde i æbleskroget. Gnid på det med ærmet. Er det gabet eller sparket der giver favn? Ikke ved jeg om der er rullet ned så dråberne kan løbe. Men jeg tror ofte de regner med fest. Jeg har det røde og tænder for gassen. Hver lus knitrer på sin egen facon. Pispotten er dagens Picasso. Den er helt fuld og øjnene løber i vand. Det er råt nok som jeg lader det sive. "Kitub slikker godt men spiser ikke sylte." En eneste stopklods skubbes på plads. Et glas fad-tis, tak! Er det dig der har stået og vandet mosset? Eller siddet m/k? Det er rart du kigger til mig. Se her, siger jeg, og peger på smerten. Selv du skat blinker festligt.

...

Han gider næsten ikke som han sidder der, ja, nu kan det være nok. Godnat pøbel, rockmaskinen er død. Han ser på sine senede hænder, ser om de rimer, om de et eller andet sted komplementerer hinanden. Nettet har han også fået så rigeligt af. Åbn og luk, gentager han for sig selv, da han lidt efter står og tisser. Åbn og luk lille krummerik, gentager han, det er ikke din store scene, jeg ved det godt, hæng slatne slapsvans og pis din replik. Han er næsten blevet afhængig af at mærke strømmen i musen. Nu er det sjovt, at stå ude midt i rummet med lyset slukket. Nøgen går han rundt i mørket. Til han når sine venner i abeland. Er det knæene som skrider i flugt. Mens de hænger nervøst i masten. Sjovt nok doktor Tandrad. Skrålenat at rådne op i kronprins. Amokabe. Ram os ikke midt i festen. Det sorte gætter mig et bøvs, gode næsebabe, det er sjovt at de gemmer os uden at sige tillykke. Ingen røve leger så godt som lige nu. Strædet er gættet som stepdans. Et sted at parkere sin cykel. Og giv lidt, næsebabe, af det sjove, lad dit mavegods dingle. Du ved.