Wednesday 24 January 2018



Kun tiden, der kommer, er begunstiget med svar.


Monday 22 January 2018

En diktafon er et stemmejern i mørket.

Wednesday 17 January 2018

~



Det var soft. Hvad andet kunne det være. Efter alt det du havde været igennem. Du efterlod ham der. Du var nød til at efterlade ham der. Jeg har fortalt dem det. Du var nød til at efterlade ham der i bunden af fjorden. Du blev sendt der hen til dem. De lignede helt almindelige indfødte. De kunne være dine bedsteforældre. Du gik ikke. Du kom bare. Det blev i familien. Østersøen er langt væk, når slædehundene hyler. Men det var soft. Alle bevægelige billeder. Jeg kigger ikke længere på dem. Jeg kigger ikke i øjeblikket på det. Ikke direkte. Men det er der oppe du kommer fra, selvom du voksede op et andet sted først. De sendte dig der op. Du gik aldrig. Du kom bare. Den hud du boede i var tattoveret på indersiden. Du gav dem alle lunser. Lod alt blive tilbage. Selvom det ikke var dem, der fik dig til at lette, så grådige de var, så kunne det godt se sådan ud, at de lettede dig for alt. Selv dit navn stod tilbage som en gåde. Nu kommer fjorden vældende som et stort net af gåder. Så helt klart og nært på. Som et Stalingrad gennemhullet af saltvand. De store masker af hav. Du kom med det, da du gik.


 

Sunday 14 January 2018

~


Tror du selv på, at skriget kan holdes inden i en ramme. Der kommer slædehunde ud af slædehundens kæft. Til sidst er der kun en tråd af sammenfiltret hvidt. Alle vores tanker af det samme brøls stof. Halvøen springer mod sit jomfruelige barn. En jomfru inden i sin jomfru. Et ekko af skud hvirvler rygsøjler op til hug.

Friday 12 January 2018

~


Indlandsisen er en psykedelisk fisk af smeltet håb. Oceanerne rejser sig som en mur med påmalet skrift. Hvis vi kunne oversætte hvalernes sange, ville vi ikke længere være bange for at bo i junglen og drikke juice af vores egne hovedskaller. I mørket tegnes omridsene tydeligt op, så stjernebilleder lander på klodens hud med et saligt skvulp.


Tuesday 9 January 2018

~




Som et billede malet på et landskab af glemsel og savn den hud hvormed bjerge genskinner solen med bunker af hvidt. Selv fjordens bølger kan ikke skjule de nodeark du lod inddæmme til hastige rif. Selv din flugt væk fra tiltvungen søvn i en søn. Selv dine støn i et kuldslået land af tåge og svigtende ilt. Kan ikke forhindre billedet i at male landskabet frem på ny.



Sunday 7 January 2018

~

Hunden jubler med sine guldslanger gennem ånde, fråde, sæd; slædehundens mørke spring fra krater mod jomfrubur af sorte bjørnes saks. Alt det hvide tykt og smurt som vabler efter elektrisk badekar på tvillingbroders hud.