Wednesday 30 March 2016




      Onsdag er det, med varm regn
      Kronblade folder arméen
      Står helt stille nu
      Løsner sig op
      Prøver at bide
      et mærke i støvet
      Tyste skygger
      rører mit fald
      tærskelen til juli
      altid juli
      yderst, siger du
      og tegner
      et mærke i støvet
      prøver at bide
      tyste skygger til randen
      løsner sig op
      står helt stille
      Onsdag er det, med varm regn
      Kronblade folder arméen.




Tuesday 29 March 2016




"Jeg har set følfods kronblade blive anbefalet i en populær kogebog selv om de har vist sig kræftfremkaldende i forsøg med rotter, der blev fodret med blomsterknopper"

Ja, og kyllinger dør hvis de indtager avocado - alle dele af avocado - En fudlvoksen høne kan således sandsynligvis ikke overleve at spise en hel avocado, og vil lide efter et sådant indtag, det er der flere beretninger om. Men hvornår kommer mon så advarslen om, at det er livsfarligt for mennesker at spise avocado? Det forskere finder ud af på rotter og andre forsøgsdyr kan ikke bare sådan altid overføres direkte til mennesker. Hvornår har man sidste set et menneske spærret inde i et bur udelukkende blive fodret med blomsterknopper fra føldfod?

 Emmer, spelt, brødhvede, rug, nøgen byg, dækket byg, dyrket havre, flyvehavre, grøn skærmaks, hanespore, rottehale, fløjlsgræs, mosebunke, tagrør, tandbælg, lund-rapgræs, rapgræs, blød hejre, almindelig rajgræs, rør-rajgræs, hundekvik, hare-star, markfrytle, kruset skræppe, rødknæ, bleg pileurt, ferskenbladet pileurt, vejpileurt, snerlepileurt, hvidmelet gåsefod, gåsefod, almindelig hønsetarm, græsbladet fladstjerne, almindelig fuglegræs, enårig knavel, almindelig spergel, bidende ranunkel, lav ranunkel, læge jordrøg, sæd-dodder, ager-pengeurt, hyrdetaske, gyldenlak, bjørneklo, agerkål, liden løvefod, sølv-potentil, opret potentil, gul kløver, fin kløver, almindelig hør, ager-stedmoderblomst, mark-forglemmigej, almindelig brunelle, almindelig hanekro, sort natskygge, glat ærenpris, skjaller, glat vejbred, lancetbladet vejbred, nøgleblomstret klokke, finbladet røllike, lugtløs kamille, haremad, høst-borst, ru svinemælk, tag-høgeskæg, grøn høgeskæg.


Disse planter indeholdt Grauballemandens sidste måltid. Og det var bestemt ikke dét han døde af. Man ser der endda findes det vi regner for giftplanter som sort natskygge iblandt. Men til gengæld har han så ikke lige været henne på apoteket og har fyldt sig med panodiler, kodein, magnyl  eller har indtaget italiensk salat med en lang stribe konserveringsmidler og aromaer  eller indtaget det parkinson og alzheimer fremkaldende stof aspartam i diverse light-produkter, der hurtigt får døbt sine giftstoffer om til noget andet noget noget .

Monday 28 March 2016




Den tynde drengs broche
bringer stormbedring
monnetdrengen griber minen
men grenen griner grimt
hent din mor digter
hent ding dong
og din torn i nogens brom
binder gnomen med ohm
breder et hegn om sorgen
her er den rige broder gemt.












Landidyllen skræller dig
til kærligheden siger, Øh,
hvornår driver du den fede
ned gennem dit hoved
som en skydedøre der hysterisk skyder
forbudte salte fremad som en lilje
til det klæbrige løb flænser høstens drømme
du kommer aldrig til at røre
birkelundens trappe
den varme udsigt vrider øjnene på plads
bare sådan passer det
hvad I forårsbrødre har røbet
sølverbusken spiller  søsterbas for skoenes blues
lunt kaldes du helt her op for at blæse
sydstjernen sit gevir
til grøftekanten åbner riftens feberløn
og tusmørket flimrer, bobler stiger op.



Sunday 27 March 2016





Laura lullu lumbryk lalúla lurykrumba:














Snumbørm vullenspak
hæklas skumfenfort
blomnøl hynnylvøb
basiku lapenstjert
nofalyb tjytbau
rablø losbybaf
lurosef hab.









Saturday 26 March 2016




Hogifs pnoj damublikt 
vraumoy zåposkuri bnimysry
mømo vriltum wumitmy
tvutvy vymgep peu.








Du var sørme glad da du havde set den månebelyste bas håbede sikkert at begge backpackere ville fare ud inden du jog knoerne i øjet damen blinkede usædvanligt meget imens du var ude at skifte tøj vraget bevægede sig længere og længere op så postkureren hævede pinden med kuben til han ikke længere kunne nå kåben med alle pengene og din nye bh loyalt måtte testmysteriet bevæge sig mod døren for at møde det største rum kunne ikke gå kunne ikke pege havde ingen penge at spendere ingen betalingskort det havde jeg beholdt vores mødre vraltede hen til kvinderne som havde alle lister og brækkede sig helt gevaldigt pengene gik som pingviner uden et pip gik gennem min kuglepen helt ud i gabet og pegede i den grad hvem var mon tyven vores tyv vi kunne tvære ud mand til mand gik øren gik pennen ikke pege ikke pege gå pincetgreb ikke pigen giv hende kæp imens tangenterne på klaveret bliver til guldfiskefoder. 






Bisch bøttoh schørv sulkta
schlom jitry znjæuk xøbii 
schotli motwy lurom

amresch vumfusch

asch levu savmofu
utmofu emmofuel moravs
fusu ylvu yeu mofusa.









Friday 25 March 2016

Næse




Det er i mindeord om Kai Führer fra Leif Dræby for godt fjorten dage siden blevet fremført at Kai var særdeles følsom. Sådan husker jeg det også. Det har været i begyndelsen af firserne - tænker mere nøjagtigt, at det må have været i treogfirs i Valhalla (hed den sådan på det tidspunkt?) på Vestergade, at jeg mødte Kai fjæs til fjæs første gang; han stod ved baren ud på de små timer og lod armbevægelserne stige ud af kæften; så går jeg hen til højre for ham og der bliver stille i det vi får øjenkontakt, og det i det samme ryger ud af mín kaje: Du er da ellers en smuk mand ... hvis det ikke lige var for den næse. Jeg gjorde som prikkerne angiver en kunstpause imellem de to sætninger, så de lige kunne synke ind og for jo øjensynlig således at kunne give den sidste sætning større virkning. Ja, det har nok været både grusomt og ondt, for magen til virkning havde jeg alligevel i min pludselige indskydelse alligevel ikke forudset. Det var som et stik, der gik igennem ham, og jeg så for mit blik verdensmandens aura ligesom krølle sig sammen under strygejernet for til sidst at trække sig helt ind i sig selv ind i den dybest øjenhule. Man hørte den nat ikke et eneste kvæk fra den nu helt blåtonede maler. Og det sved naturligvis også til min side - for det spejl jeg havde været, havde jo ikke været noget, jeg havde kunnet se komme med dén virkning til følge.

Mange år efter - det kan have været i 1996 - så jeg en foto-udstilling i Århus. Der var et stort foto af Kai Führer, hvor han optræder med bandage og ophæng hen over sin næse, som om han havde været ude for en ulykke - eller i hvert tilfælde havde gennemgået en næse-operation. Jeg kom jo straks til at tænke på hin nat på Valhalla, og følte mig måske en smule skamfuld over min nu i det lys helt åbenlyst grusomme natur.


Langfredag




Prøv at lytte til naturen, og kig dig tilbage over skulderen for at mindes alle de forgangne Langfredage - eller hvis hukommelsen er lidt rusten - så kig i en almanak (den hedder vist google for de fleste i dag), så vil du se, at der overvejende på Langfredag er dårligt vejr. Det kunne vi poetisk oversætte til, at naturen på denne dag græder helt ind til jordens inderste kerne. . . Og i schweizer-optik må dette jo så være en protestantisk opfattelse, som jeg ellers er en anelse modstander af, da min grundlæggende kristologik mere går i retning af den keltiske.

Sådan som den kommer til udtryk på den ene side af Jellingestenen (den sten hvor en sprød gut meget inspireret skrev det keltisk klingende ord GELWANE!) og
i
den just fundne guldkristus, som siges at være endda endnu ældre end Jellingestenen.



Og det med påskeharen og æggene ... refererer egentlig BÅDE til det gamle og det nye testamente. Haren render hurtigt over marken, ligesom Månen er den raskeste svend til at rutsje foran Zoodiak. Haren og Månen er således synonyme i eventyrets dragt. Månen er endvidere med sin rolle af at være skær af noget højere (SOLEN) JEHOVAS sfære, i det JEHOVA er GUD i det for datidens menneskers mulige opfattelsesniveau - nemlig den

laveste flig eller det laveste
skær af GUD.


Også det at spise lam ved påsketid er en gammel jødisk tradition som her smelter sammen med ofringen på korset, i det Jesus i Johannes Evangeliet omtales som Guds lam (som bærer verdens synder). Men hvorfor nu gøre det? Det virker hovedløst bare at overtage den jødiske tradition. Men sådan er det jo også med julen, hvor det er vikingernes vintersulsfest, der går videre under nyt flag. Det handler jo også i første omgang om, at lammet bliver ofret, det er dét, som er den væsentligste symbolske handling. Det oprindelige sigte med at ofre lammet var rigtig nok i den jødiske tradition at ære gud i forbindelse med flugten fra Ægypten. Men handlingen får med tiden også med sin konstante gentagelse karakter af at pege hen på ofringen på korset. Således bliver
Jesus af sine disciple opfattet som det skyldfri lam, der tager alle menneskers synd på sig. Men hvorfor skal vi æde Jesusdet kan man indvende, når det dermed glemmes, hvad Jesus sidste ord før korsfæstelsen var til sine disciple: spis dette brød, det er fra nu af mit legeme, drik denne vin, den er fra nu af mit blod. Det opfatter jeg på den måde, at blodet der render fra Jesus Kristus på korset forener sig med jordkloden, og at Jesus Kristus dermed i dén begivenhed bliver ét med og gennemtrænger alt jordisk,og at der intet vil være, som vi indånder eller indtager, som ikke har forbindelse til eller er gennemtrængt af Kristus. Mennesket modtager Kristus ved at indoptage ham helt konkret, det vil sige - det er hans skæbne at blive et med alle menneskers skæbne - derved er den højeste moral bragt til live i menneskene gennem det lodrette i korset, og i naturen ligger en sådan moral latent og venter på at også selve naturrigerne kristnes gennem det vandrette i korset. Klimakrisen kan ses som menneskeskabt, men kan også opleves som en åndelig vækkelse af jordkloden, at det ikke kun er hvad der bliver gjort, men også hvad der føles og tænkes, at mennesket ganske vist er medskaber . . men at det samtidig er hændelser, som er større end hvert enkelt menneske. At spise lam som symbol på Jesus som offerlam men også som konkret vished om hans iboende kraft er derfor kun en gengivelse af selve den pågående proces. Men som allerede nævnt - vender man sig til de apokryfe skrifter så vil vi imidlertid skulle undlade det af den simple årsag, at drab i sig selv er en negativ og uheldssvanger gerning.

Og hans gådefulde ord: Det er ikke, det, der kommer ind i Jer, der er urent, men det, der kommer ud af Jer, tror jeg ikke i den forbindelse yder et dækkende alibi.

Pilatus blev imidlertid tvunget til den grusomme handling af de ældste i det jødiske råd, der gjorde alt for at oppiske en stemning. Men han vaskede sine hænder. Og Judas ... måske var han den mest indviede af Jesu disciple. Den katolske mystiker Valentin Tomberg  skriver blandt andet, at Kristus har gennemgået flere

korsfæstelser forud for den jordiske.
Og deraf kan jeg få den tanke, at Judas er indviet og ved, hvad også hans mester Jesus Kristus véd forestår: Ofringen er nødvendig og forudsagt.

Ja, det vidste Jesus på forhånd, at den var, måske fordi, det netop var Judas' opgave. Men det er [ikke] sådan, det er udlagt i den tekst vi har tilbage i oversættelse. Men spørgsmålet er om der virkelig var tale om forrådelse - eller om opfyldelse.

Men hvor stammer semitterne fra, det er et interessant spørgsmål. Måske det samme sted fra - som arierne og de andre fem rodracer.


[Men måske er der netop kun tale om traditioner og symboler, måske ville Kristus det i virkeligheden helt anderledes, i hvert fald hvis vi tager det apokryfe skrift DE TOLV HELLIGES EVANGELIUM - som ord til andet stemmer overens med fx Lukas Evangeliet, men der til har de kapitler med, som ellers menes udeladt, og deraf fremgår det at Jesus-Maria var rødglødende dyreretsforkæmper, at han, ligesom det essæiske samfund han var født ind i, var full blown vegan!]

Månen,  der knytter sig til kvindens cyklus,  er således også på samme tid tilknyttet frugtbarhed - her især den frugtbarhed, der har med æggets cyklus at gøre. Haren bliver således opfattet som det frugtbare symbol for månens gang på jorden, måneharen, der farver æggene med sin hale og triller dem ned af regnbuen til menneskene.  Alt dette har således med frugtbarhed og dermed også med nyt liv og opstandelse. Og er således det fundament, som endvidere det nye testamente hviler på: Opstandelse, glæde og nyt liv.



Benet er en huskeseddel
hvis hytte rækker helt til Sibirien
den løftede fod
trækker ordene ud af sin grund
selv om en bisse forbød
det beskyttede kloster
ville en flamme stadig stikke i huden
blev dronningetøsen vasket
i ravskålens fugtige dyb
skyldtes søen kun et menneskes entré.

Noget ujævnt expederer astronauten
bierne gnaver bjælken
hvor det forhenværende står opført.
Blødhed, lad os tegne femstjerner
på hver en rømmet modvæg
stille højt mod nord
er et remsevers ren morfologi
det fjerne syn må lytte med alle otte sugerkopper
stræk foden ud i vandklangssfære
det svar, du får, giver liv
til ravklumpens små bitte trin.



Wednesday 23 March 2016

Den mørke middelalder genspillet - eller aldrig sluppet:



Dennis Kristensen skriver d. 22. 3. 2016 følgende historiske betragtninger:



"Det bliver ofte understreget at kampen mellem islamiske terrorister og vestlige lande ikke er en religionskrig.
Det er jeg sådan set enig i, men religion spiller alligevel en væsentlig rolle i min tolkning af dét, vi oplever i disse årtier. Religion og sort Middelalder.
Jeg køber ikke argumentet om, at vi selv har sået frøet til selvmordsbombere og kalashnikov-bevæbnede drabsmænd.
Jeg forstår ganske vist sagtens argumentet om, at vestlige landes krigsførelse i Afganistan, Irak og Syrien kan skabe voldsom modstand mod den vestlige verden.
Men det er for billigt et argument, hvis det også indebærer begrundelsen for at slå så mange civile ihjel ved angrebene på World Trade Center i New York og selvmordsbomberne i en række europæiske byer – senest i dag i Bruxelles i Belgien.
Når man i én af tolkningerne af en religion, gør dem, der ikke er bærere af eller har tilsluttet sig den samme religion, til vantro, som legitimt kan slås ihjel, så ophæver man begrebet ”civile”.
Og i mine øjne er det netop dét, der sker, når islamiske ekstremister opildnes til at bruge sig selv som affyringsrampe for massedræbende eksplosioner, eller til at styre store flyvemaskiner ind i tilintetgørelsen.
Egentlig burde vi i en række europæiske lande om nogen kende baggrunden.
Det at kristne med sværd, økse og glødende kul kendetegner en uafvaskelig del af vores historie i Middelalderen og ikke mindst den sorte Middelalder.
Det var om den periode Harald Blåtand rejste mindstenen i Jelling for sine forældre Gorm og Tyra med teksten: ”Den Harald som sig vandt Danmark og al Norge og danerne gjorde kristne”.
Det var netop overbevisning om det hensigtsmæssige i at konvertere til kristendommen ved hjælp af sværd, økse og glødende kul, som skabte grundlaget for den tekst.
Tilsvarende da Valdemar den Store kristnede Rügen med sværd, økse og glødende kul samt afbrænding af vendernes gudebillede Svantevit.
Og ikke mindst tilsvarende da korsridderne indledte korstogene mod syd, hvor de vantro helt frem til det hellige land skulle tvinges til at vælge mellem kristendommen eller døden.
Heldigvis forlod vi denne ikke specielt mindeværdige epoke, og missionærer lagde sværdet, øksen og de glødende kul på hylden – forhåbentligt for bestandigt.
De islamiske terrorister, vi nu plages af, repræsenterer religiøst og i forhold til menneskesyn den sorte Middelalder. Vantro kan legitimt udryddes med moderne udgaver af sværd, økse og glødende kul - automatvåben og bombebælter.
Og netop den kamp mellem det moderne demokrati og mennesker, hvis religiøsitet og menneskesyn ikke har udviklet sig siden den sorte Middelalder, er på mange måder en ulige kamp.

Et moderne demokrati baseret på universelle frihedsrettigheder og åbne samfund er desværre et godt afsæt for formørkede mennesker, der netop vil bekæmpe demokrati, frihedsrettigheder og åbne samfund."

Til det må der indvendes:
Mange gode historiske betragtninger. Tak for det.

Når du skriver: "Jeg køber ikke argumentet om, at vi selv har sået frøet til selvmordsbombere og kalashnikov-bevæbnede drabsmænd."

Og senere skriver:

"Valdemar den Store kristnede Rügen med sværd, økse og glødende kul samt afbrænding af vendernes gudebillede Svantevit.
Og ikke mindst tilsvarende da korsridderne indledte korstogene mod syd, hvor de vantro helt frem til det hellige land skulle tvinges til at vælge mellem kristendommen eller døden.
Heldigvis forlod vi denne ikke specielt mindeværdige epoke, og missionærer lagde sværdet, øksen og de glødende kul på hylden – forhåbentligt for bestandigt.
De islamiske terrorister, vi nu plages af, repræsenterer religiøst og i forhold til menneskesyn den sorte Middelalder. Vantro kan legitimt udryddes med moderne udgaver af sværd, økse og glødende kul - automatvåben og bombebælter."

Så synes, der dermed også sagt, at vi bøder for vore forfædres synder, for gør nutidens middelalderkulture ikke 'blot', hvad vores forfædre gjorde mod dem? Og dermed også sagt, at frøet blev sået for godt tusind år siden til denne i mørk middelalder forstand legitime hævn?

Det kan så fremføres at hævnfølelse vel ikke holder sig i live over et så stort spand af tid. Men da kan vi vende blikket mod Balkan-konflikten og få vished for at hævntørst dér jo viser sig at være holdt fuldt ud i live i 600 år, så det er altså vitterlig muligt.

Tuesday 22 March 2016

Religiøsitet .... er et privat anliggende:




Religiøsitet og religiøst tilhørsforhold er efter min mening et privat anliggende, så længe den praksis der foretages ikke kolliderer med et lands love.  Og i Danmark vil dét sige, at man ikke kan praktisere en religion, der anvender vold og tortur som en del af sin religiøse opdragelse. Her under burde egentlig også høre legemsbeskadigelse af umyndige personer, som fx omskæring. Og personligt mener jeg også, at et eventuelt religiøst tilhørsforhold først skulle tages, når man er myndig - at et sådant forhold altså absolut burde være noget, man kan vælge til i frihed, når den tid kommer, hvor man selv kan vælge. Efter min opfattelse er den danske lovgivning allerede sådan, at det endvidere er strafbart at opfordre til vold mod andre, og en sådan paragraf bør være helt grundlæggende. Såfremt Grundlovens religionsfrihed og ytringsfrihed overtrumfer en sådan paragraf, bør det gøres mere præcist i Grundloven, at religionsfrihed og ytringsfrihed ikke giver fripas til agitation for vold og mord. Og at det ikke bare er enkelt personer, der stilles til ansvar for dette, men også de institutioner, der huser, fodrer og føder vold og voldspropaganda. En sætning som, at 'En god xxx er en død xxx', som vi fx for nylig har kunnet høre en tidligere dansk politiker ytre, er efter min opfattelse helt på kant med, hvad der er i orden frit at kunne udbasunere. Men det er i hvert enkelt tilfælde op til domstolene, og i første omgang, når det handler om politikere, det enkelte partis moral, at afgøre, hvor vidt noget sådant er gangbart. Såfremt en præcisering i Grundloven skulle vise sig at være nødvendig, kunne vi i samme ombæring tage stilling til, om ikke det er på tide, at religiøsitet netop bliver dét private anliggende, som jeg her anfører, at det er. Ved simpelthen at adskille kirke og stat helt og holdent.


Men når Grimhøj-imamen Oussama Mohammad El-Saadi
 d. 3. marts i Berlingske, giver til lyd for, hvad han og ligesindede agter at foretage sig, hvis deres ret til at prædike nødvendigheden af vold i den religiøse opdragelse forbydes:


»Hvis de gør det, så er Danmark jo ikke, som du tror. Så er Danmark ikke et frit land, så har Danmark grænser på alle ting. Så værsgo, gør det. Så vil vi bruge vores ytringsfrihed og vise danskerne og vesten, at vi er muslimer. Så vil vi sige se, alle muslimer, se, hvad det er, de gør her, det er snyd, det er et dobbeltmoralsk frit land, der siger en ting, og så praktiserer noget andet,«

så er der det at sige til det, at han tager fejl i, at Danmark er et land, hvor alt er grænseløst. Og det er heller ikke meningen at landet skal være uden grænser. Så længe danskerne i Danmark stadig vil betragtes som - og i realiteten være - en selvstændig nation, skal der naturligvis stadig være konkrete ydre grænser, som indre lovgivningsmæssige grænser for, hvad man kan tillade sig at sige og gøre. Det betyder ikke at vi skal have eller har begrænsninger på alle ting, forhold, handlinger eller ytringer. Det betyder, at der selvklart må være nogle spilleregler, der beskytter både nationen og dens indbyggere mod overgreb og vold, det er jo derfor vi overhovedet har en lovgivning.

Monday 21 March 2016

Autoritetstro




"Pågældende kan med fordel arbejde med sin autoritetsmodvilje [....]"

Jep, citatet stammer fra en sure stensikker arbejdsevnenedvurderingsjournal!

Autoritetstro er så sandelig en rigtig god dyd ... ... ... for så har du en tro på, at bare du vælger det, som autoriteten vil have, så overlever du nok; for havde du nemlig ikke denne autoritetstro, så kunne du jo komme i tvivl om, hvorvidt autoriteten overhovedet ønsker, at du forbliver i live, som den du er; så kunne du lige så stille begynde at tænke, at hele den civilisation, du er en del af, hele tiden og så igen er forudsætningen for et holocaust. Og den slags tanker er det jo ikke så meget let at leve med, det ville jo næsten være som at gå rundt med PARANOID VRANGFORESTILLING stemplet på ryggen.

Bliv ved at stille spørgsmål! Dine spørgsmål, gælder ikke kun for dig, men for tusindvis af andre, husk det!


"På det elementære personlige plan er autoritet noget, som primært træder frem og formidles i kontakten med andre mennesker, hvor der er tale om at anerkende og blive anerkendt, at forstå og blive forstået. For barnet er autoritet og forbilleder derfor det samme." Pensioneret rektors udtalelse i Kristeligt Dagblad februar 2011



Forum Romanum:

Lakajen spiller den rolle, at tage de virkelige stor-banditters stød, derfor har de virkelige banditter valgt at have en kuglestøder med, så længe han kan være lyn-afleder ved at provokere og bede om folks forargelse, så længe han er slagskyggen af det, de vil i Latrinær Arrogance, og vi derfor ikke bemærker, at deres umenneskelige politik er meget farligere, end kuglestøderens platheder, lige så længe får han have plads i deres kreds - og ikke et sekund længere - til slut bliver han kastet for løverne, imens tribunalet vasker sine hænder.

Gravøl for Anker



På Ankers tid taltes der midt i oliekrisen alligevel seriøst om
overskudsdeling
det blev desværre ikke til noget; men
modsat hvad de borgerlige påstår
bugserede Anker sikkert gennem både økonomisk krise
kidnapning og terrorisme
han havde erfaringen med sig
fra gulvet og fra sin tid som
aktiv modstandsmand
det blærerde han sig aldrig
med, hvad han fx havde gjort
med sin politipistol
for at sikre sig
værnemager-kartoteket;
Anker var en ydmyg mand
Folkets Tjener

Æret være hans minde!

**********************


Men det at være proletar er ikke nødvendigvis i sig selv en kvalitet, (selvom min sympati naturligt ligger der), men det, der er den nødvendige forudsætning for at nå Ankers niveau, er at være et godt og ydmygt menneske med pragmatisk og fornuftig proportions sans. Og også på den led er Anker savnet.


For det er desværre længe siden, at proletariatet sang Internationale, fordi de mente noget med det. Og den sidste inspirerede socialdemokrat var iø Svend Auken, som jo netop kom på banen, fordi et godt menneske genkendte et godt menneske. . .

Så hvis nogle iblandt os efterladte vitterlig glæder sig over, at Svend eller Anker er døde, så ved vi, at det ikke er på grund af, at de er engle, at de mener sådan; for det er selvindlysende at de eneste, der retmæssig kan tillade sig at glæde sig over at modtage så prægtige mennesker som Svend og Anker - netop er englene.

Friday 18 March 2016

LUP

Manden med luppen har dig i lommen, nu er det frem med budding og fløderand!
Manden med luppen gør enhver fløderands fornøjelse endnu større!
Mere mindre som den lille svindler ville sige; han skal også under luppen, men af en helt anden grund.
Med luppen antændes mors chokoladebomber:
Du kan gøre et kup med din lup, det er det bedste skum - fløderanden vokser som under vacuum.
Og vender du luppen bliver dit loft fjernt som en kontanthjælpsportion:
Det er ikke snyd - Agent 007 bruger din lup til at pudse sin dyd:
Detektiv bureauet: Ingen udfordring er for lille for luppen min ven!
Smid luppen i komfuret, nu kommer Kurt!
Kurt har spændt livremmen så meget ind, at komfuret tror, han er Søren Pind:
Ud af gløderne grabser han luppen og bliver ræd, for på komfuret står: Arbeit Macht Frei.
Forsvindende lidt,  fylder hver en opdatering med fløderand!
Med luppen blir bollen af spelt til et cirkustelt!
Filterluppen gør cigaretten til en fjernvarmeskorsten:
Suppeluppen gør bollerne til rundballer:
Med luppen kan du se lopperne knalder!
Brug din cykeltid - luppen elsker celluloid.
Luppebrillen gir dig følehorn lige over dine ømme bygkorn:
Den gule luppebrille tiltrækker citronsommerfugle.
Natten er sort som Lup.
Op på lupperne!
Egon Olsen gør det med lup:
Med fødderne i luppen, så mange af os, at vi bliver tusindben:
Dronningen gør beedies til cigarer med sin lup.
Luppen ligger bedst i borgernes lommer:

Lupperne er et balsameret pindsvin: Hjertet dit tusindtals-okular.
Ja, vi kunne også kalde det et sekstendedels-okular, meningen er næsten den samme... men det er når vi kigger på det … i luppen:
Med luppen under øjet kan du se dine egne poser kvække!
Netto-hunden lupper den a’
Marinus van der Lubbe fik skylden for rigskanslerens ild:
De satte luppen omvendt på Lubbe, så han blev den gnist, der skulle til
Da de fjernede lupperne kunne han ikke længere se dem som pissemyrer
Frimærket under luppen takker a'
med et luppe-loop:
Dét er luppe-essens.












Thursday 17 March 2016

~



Metoden er meget gammeldags, fordi den anses for at være alt for risikabel.
Det er en robust metode.
Vaccinen udvikler tilsyneladende ingen bivirkninger.

Metoden anses for at være alt for risikabel,
men den udvikler tilsyneladende ingen bivirkninger?


Under laboratoriums kontrollerede forhold kan den ene svage udgave afstemmes med en anden, og der synes ingen bivirkninger at være ved det. Juhu, lad os straks prøve en fuldskala udgave af på en hel masse tredjeverdens mennesker!
For mig lyder en sådan fremgangsmåde mest af alt som et simpelt alibi for at få lejlighed til at lave et mega forsøg med nogle mennesker i den tredje-verden,der alligevel ikke bliver tilstrækkeligt hørt, når de bagefter klager over alle de dårligdomme og dødsfald et sådant forsøg har pådraget dem.


Der ud over troede jeg, at Mr. Gates allerede i Brasilien havde introduceret en myg, der skulle gøre det af med dengue-feber-myggen?




Tuesday 15 March 2016





At skyggen til tider synes større end lyset
gør ikke lyset mindre
tværtimod.



Wednesday 9 March 2016

Kykladebageriet


    




Lydmæssigt er du født
med korset
med æterbjergets dyne over dagens ugjorte trin
med musklernes tyngde, senernes brud
med flaskehals og stenbro tatoveret ind i din hæl
løgnen og bedraget er dit foretrukne ærme
hvor alle kort står ætset i cinnabaris og brutuskraft
neonæblet har ingen tandmærker
og inspiration er andet end kemi

dit hjerte er en meta-bombe-trussel
bag et to-vinget labyrint-system
kaldet lungernes grådige plante

og imens du tager vægten af et andet navn
dratter lysbarn hele vejen ned i sit
og tunge blade et for et
langs det talte ord
rækker angste
mod et punkt
hvor det besungne flag
med lidt ankerolie
forvandles til skrift og tegn:

du kan ikke finde dit kaos 
du kan ikke finde det her:










Tuesday 8 March 2016




Nøgen stikker jeg tungen ind i dine tårer
og skænker flydende sølv.

En engel åbner sine hænder
og gungrer på bliktagets lys.

Nu står vi på tørt land
og strækker armene mod køligheden;
   
ensomme, ansigt til ansigt.









FULDTRÆFFER

TRÆFFER FULD

VEJSIDE


SIDEVEJ.











KUGLERNE REGNER

REGNEKUGLER

KUGLERNE RAMMER


KUGLERAMMER.





GELWANE

Gelwane i dit rødbedepas
Gelwane i dit rødbedespas
Gelwane før du er til pas
Gelwane i dit rødbedebed
Gelwane barberer din ged
Gelwane før du sætter dig ned
Gelwane du malker din køje
Gelwane i dit broderøje
Gelwane, stenede og høje
Gelwane og det til spas
Gelwane og du er spade-rød
Gelwane i dit kelterkrat
Gelwane i din mosters
Gelwane i din fasters
Gelwane i din hønsefar
Gelwane så er du rar
Gelwane bukker korset ind
Gelwane pakker pukken ud
Gelwane tog dig med Gorm og storm
Gelwane før i over morgen
Gelwane kutter pakken op
Gelwane hvis du er helt insane
Gelwane du når det sidste train
Gelwane i det samme hegn
Gelwane når det regner på degn
Gelwane den helt plane
Gelwane den inderste bane
Gelwane i din hvide næse
Gelwane i din bussemand
Gelwane i din haletudse
Gelwane det er ikke smuds
Gelwane ormen slynger sig
Gelwane ingen synder dig
Gelwane lader strømpen ål
Gelwane under din venstre sål
Gelwane ud og pakke får
Gelwane se hvor blodet står
Gelwane i din slagtekylling
Gelwane helt op til Gylling
Gelwane med din egen kælling
Gelwane i din grimme ælling

Gelwane er en sten i Jelling.



Sunday 6 March 2016





En rage-kniv er kommet til verden i kraft af varme, men når den først er blevet en rage-kniv og fungerer som rage-kniv, tror den ikke længere selv på, at den skylder varmen sin eksistens.






Coco him hjerneløs barn





     Skærer du Liz ud
     kommer den
     TILLØBNE MOMS IMAM:




Saturday 5 March 2016

_




Apanage til Folket !





   

:::::::




Bill Gates mål med vacciner er at mindske populationen af mennesker på jordkloden med 10 - 15 % : HER


Friday 4 March 2016

~



Underskudsbøjninger, læbestifttand, vidundermadrasser, forvandlingste, fedtmuleposer, pyjamatroser, fingaduser, haleklunker, bedragssatser, volerpakker, klopper, smuglerhank, talubitter, smumser, ferievindletter, asylranunkler, lyreplok, kolpleks, krudtlim, treblink, apilutter, vindbøjtler, solvarup, klubik, kitubut, vunstapper, fenriskoger, kappelud, dismerdup, polkaprik, plox, vidundertøj, pistolryg, kuffjært, gaffeltape, snimser, salamplyk, stapper,  kurrigguf, hyssiflikker, poltergryf, pulvavupper, bagageforhøjer, slipsestift, segnetipper, klupser, traklænser, flupmalikør, sjuptrækker, bokseskind, rejelejer, rullestop









Tuesday 1 March 2016

~


Mikrofonerne er næsebor i det store naturgenopretningsdelete et par hænder omkring hvert øjeæble får også sneget sine skyklap ind snart er ozonhullet stort nok til at vi kan vende vrangen ud på verden det bliver virkelig en v-dag for vi ktor Y:





~

Jeg synes ikke idéen er dum, så længe, der ikke er en lommetyv blandt publikum og ja det vil kræve lidt forberedelse og nervøsitet at kunne huske bare en enkelt eller to tekster.
Ps,  jeg har tænkt på dig i dag:
Altså,  jeg tænkte netop på det her med at læse op, og de opfordringer du nu nogle gange har givet mig....jeg tænkte at der nok kan være noget rigtigt i, at vi skal læse op sammen.
Reciterer må du nok mene her, for der er vel ikke lys til at vi kan LÆSE op? Ja, jeg har haft tænkt på dig for noget forhåbentligt godt.
Ha ha ha
ha, det er jo urkomisk!
Nej da, det skal være digte i mørke, totalt mørke, ellers er der ikke tale om digte men om komik á la Blendstrup, hvis jeg skal trække det lidt hårdt op.
Men det kan naturligvis også være sådan en form for moderne lejrbål ... stemning ... altså samlet i mørket om det lille pandelampelys:
Hæ hæ, men det vil også have en stor effekt, hvis det hele starter og slutter i totalt mørke:
Lidt lige som til den sidste Numus festival!
og med pandelampen tændt finder man til sidst selv den beboede eller ubeboede madras som tager sig mest indbydende ud -
undskyld,  jeg pjatter bare.
Til Numus festivalen, hvor man kunne lægge sig på gulvet og kigge op i en loftsinstalation imens sagte musik rislede, kom jeg til at ligge isse til isse med Per Nørgård; der gik ligesom en salig frydefuld stilhed igennem mig.

Ja.
Med tanke på mørke og liggende stilling vil jeg mene at de digte der fremføres bør tage hensyn til at bevidstheden ændres når en lyttende går fra oprejst lyttende stilling til liggende lyttende position.
Jeg'et kommer tættere på drømme ... og alt for effektfulde digte kan erstattes med mere indfølte ord, der vil få mindst lige så megen kraft, fordi (tror jeg) at når man drømmer sig ind i hinanden, så er man mere modtagelig for det mindste pust.
Men med pandelampen tændt så giver det allerede et andet fixpunkt - som et punktum i mørket, hvor ordene begynder og slutter.

Ja, nemlig, det vil kræve meget af os, men det vil være så meget mere virkningsfuldt:
en måde at lære sin egne tekster er at gå dem mens man taler dem - og her går det direkte ind i knogler, marv og underbevidsthed, hvis man går og taler sine tekster baglæns.
Det er også en måde at træne sin hukommelse i det hele taget, der hvor du skriver dagbog for dagen, at du så når dagen er til omme lige før du skal falde til ro, så at gennemgå hele dagen men sådan at du starter med slutningen og ender der hvor du stod op.