Vandring mod strømmen

 

Igennem alt 

farvernes tavse steder. 

Piratfisk dominerer børn 

kun for at bøje geisha til ental. 

Himlens fascistiske skønhed 

fra mit aldrig knudrede gigantiske væsen. 

Jorden rejser sig kolossal 

i hver fødsel. 

Natten forladt af sig selv 

vender, falder, standser, er 

falder 

jeg. 

Mørkets varme rige seng slynger 

kradsende overflader 

ind i drømmens opera - 

evig jalousi. 

At vi skal lyse ud af varmens arme 

at vi undertiden endda er ret virkelige - 

bare højest uindtagelige. 

Himlens vanvid i indespærret gnist - 

flammende farvel. 

Kronede dage kræver 

vandet jeg ville. 

 

:::::::::

 

Følelsen forbliver

uanset hver enkelte

tids adskilte hændelse

sublimeret

i modsætningernes sammenhørighed

og sådan et forløb

er altid en chance

for at begribe

en helhed

smerten i bedste fald

kun kan opfatte

som englenes vinger.

 

Tilegnet ildens forlængelse ind gennem sjælen

 

Du er alle dine porte

 

både svaner og tårne.

 

 

 

Med flammehænder

 

foran din afgrunds ansigt

 

beskytter du

 

alt som er familie.

 

 

 

Himlen har sine skabningers sfære

 

og du har alle nøglerne

 

til hver en hæmnings moder.

 

 

 

Det, der skar en stump af bjergets ro

 

og sammenlagt blev mere

 

end dine hænders ansigt

 

gør dig til trefoldighedens barn.

 

 

 

For du har lagt dit ansigt

 

ned i lygtens dyb

 

og trukket haiku op af halsen.

 

 

 

Jeg ved, du synes

 

det er sjovt

 

at ligne en million

 

og stadig

 

være helt unik

 

indeni.

 

 

 

Med universets store tomrum

 

som et ekko af dit jeg. 

 

 

 

 

 

 

Længslens forbifart

 

Verdenslæben ser gnidende muler 

give søerne glubende støv 

         til at bemale hver gnist 

nogen savner rudernes suveræne vindfang 

tunler til at save noget solfyldt ud af æg 

nådefuld feminin disfavør 

filmer sin egen biografprojektør 

gæller sætter hver skygge på plads til sidst

din smilende nakke bag persiske slør 

hører min elskovs sang 

på syndens stumtjener 

         hænger skæbnen sine poser så sent

at hovederne gråner

farver tænder rækken af pæle 

           med måger og slim 

vægge tømmes for tråde til en hvisken står rent 

laviner opfylder spådommens vægt 

gådefulde lys benåder din isse 

gamle møbler opsnuser gudernes slægt 

berusede snuder bjæffer af slæbende måner 

frosten fanger hundene tisse

elastikker strækkes ud mellem rim. 

 

Ekko

 

Lyt godt efter 

så kan du høre et ekko 

af ecco. 

Du kan evt forstærke lyden 

ved at hælde cola 

ned i din sko. 

:::

 

 

 

Jeg voksede legesyg op

hørte hvordan hestene tav

på rumpen kurrede jeg henover gulvet til hullet

rillerne kildede afsindigt og betragtede mig 

med stadig stigende uskyld

i de sjove sprækker så jeg en løssluppen stråle

jeg befandt mig vuggende som indeni en hval

mine bare fødder havde endnu intet frø betrådt

ingen drue havde gjort mig svine svimmel

jeg prøvede aldrig at råbe

intet vers røbede hvordan jeg blev skiftet

ingen bukser stod i vejen for míne hullede

fødderne var alt jeg kunne strække

mine øjne modtog dæmpede farver

ingen stemme trængte ind i det lave

jeg var ét med mørket

sov ind i den bitre smag af tørst

hver morgen renvasket

som besøgt af engle.

 

 

Gå og bruge sig selv som resonansbund

 

Ægteskabet med de tusinde hænder

spiller skak

for hvalers stemmer

universets langsomme

nattergal har

sunget studentersøvn ind

i mine ekkosko.

 

 

 

 

 

 

Forsvindingsnummer

 

Demokratiet forsvinder, når befolkningen begynder at marchere i takt. 

 

Lá mhaith agus beannacht

Nal wræf ramol zöllöks 

rön heföth fæmyn bennep 

gefer mywös lýsh bafdön 

gefer woddick nogör sötwel 

syböh hawup remal lefdyn 

liset rödhok fyvön nypvil 

sív argus mhaith eppy fril. 

  

Otodrogana

 

Volvö hæpa pram 

punnæl raprul 

dranæl gib wulislaw 

yky hvam sölö

Danmerika amark kallihafnia 

hvaliala syf muilav otodrogana. 

 

Den kvikke vind savner søvn

 

Den kvikke vind savner søvn 

den tilhører solens fanebårne lys 

ridder naturånder ind i poser 

for at være dine tæers sø. 

Noderne som domfældelse 

og guddommelig lykke 

strømmer musik ud af rivejernet 

det er peberrodens time. 

 

Det er kysset der vælger farverne 

og gennemfører jordskælv 

for at hæve kul 

op til Jupiters vingede lys. 

 

Trumputin

 

 

Put prut pint pimp pur pump pump

purnu pin pit pun prunu pruntu pup

prim prump print puppi pip min mur

min mur mum mint mit mirp mit mirp

mut minur mini minut munni mu ni nit

inuit itu nut nup nump nitru nitrit nip

ru rum rut rumput rip rup rutin rumpi

run rimp rump rumtip rumi ruin ti Tintin

trin tin trim trup tun tur turm tump tut tuut

tit tip tup trip tim timu tutti tup tumt tru

tumpi tippi tuppi trumput timp tiru trit trut

trut trut trut trut trut trut trut trut trut trut.

 

 

 

Jeg er jordklodens forskydninger

 

Jeg er jordklodens forskydninger 

jeg er domkirken, havgusen ånder på 

jeg er kærhøgen med sit bytte 

jeg er sønnen, der finder ligets skønhedsplet 

jeg er ulvene, der forsøger at finde vej 

                                   gennem krattet 

jeg er liget, der husker sit eget rekviem 

jeg er tørvemosen 

jeg er remmen om halsen 

jeg er vandet, der ser sig selv 

                                 gennem kroppen 

jeg er verdensgyvlen af Paulusbreve 

jeg er pælen gennem vampyrens blodtørst 

jeg er pinsesolen, som løfter 

                                sorgen langt bort 

jeg er det gule, næserne tæller 

jeg er undulaten, som fortæller 

                       om døgnet, solen puffer 

jeg er næsen fuld af sit korte omdømme 

jeg er myggefedt 

jeg er himmelranglen 

jeg er delfinen, der ser svaner 

                             give solen baghjul 

jeg er overskudsbjerget 

jeg er svampen, der suger 

                     alle jeres energier til sig 

jeg er orgelpiberne i nærmeste kloster 

jeg er underskudet på betalingsbalancen 

jeg er nærmeste rockerborgs 

                        mest fredelige hjørne 

jeg er himmelrummet 

jeg er stjernekigger. 

 

:::

 

X-kæmpestøvbold får wc-haj quiz gny. 

 

:::

 

Flaskepostbud. 

 

:::

 

Zebrakysudpint. 

 

 

:::

 

Svanemolfigur. 

 

:::

 

Regntidshavmål. 

 

Problemet

 

Mol limer svaner 

hvem er det der vinder, du 

savner mer' end du aner 

du kan næppe snyde Gud 

melankolien 

har bukser på som du 

ned ad stien 

som de raske ku'. 

Problemet med problemet 

er problemet med problemet 

problemet i sig selv 

problemet i sig selv 

har nær slået mig ihjel. 

Kysset så tæt på 

om det er mol eller dur 

der' så meget man ikke må 

du må ikke blive sur 

kys din distance 

med ryggen mod en mur 

næste chance 

det er håbets kur. 

Problemet med problemet

er problemet med problemet 

problemet i sig selv 

problemet i sig selv 

har nær slået mig ihjel. 

 

0

 

Sifr 

Sifero 

Sefero 

Zefero 

Zero. 

 

Nærbillede

 

3-D er kødets skrøbelige luxus 

du tegner mig op 

og en fod strækker hånd 

et rids tyndere end node 

viser perspektivet 

et farvebads dybde 

åbner rismarkens sødme 

silkeparceller udgør kåben 

du hugsiddende 

svøber dig i. 

 

:::

       Til Lena

Mågerne flyver sidelæns i deres rette element 

altid én mere end vingerne kan bære 

fra krop til tå er du din egen by 

konfirmanthånden rækker ud 

bag dit evige smil 

jeg ser tungen spille 

og mine øjne har allerede forlængst 

åbnet en fos 

jeg bærer dine broer 

og dine svaner 

havet er intuition nok 

for dit vandrette hug. 

  

Slave march

 

Folket folket folket folket 

fører ferierne gennem forrøgne flasker 

erobrede værelser, festfyrværkeri af kræfter 

bundter af sedler gemt på bunden af skabet 

frostvejr får stumperne dyrebart frem 

små porcelænsskår er århundredesbreve 

folket folket folket folket 

fatter stoffets fastholdte foto 

facetter løfter bristfærdige favntag 

bagefter bæres væggen, akvariet. 

Noget hårdt blæser over verdensstemmen 

firkantet spredes det punktvise hopperi 

personer falder ud af skovene 

for publikum kræver for 

folket folket folket 

at de findes

at de er

at de

at. 

  

Mánaníni nořevok dovekystt

 

Maupöl mulvöl myufry

maul mánaníni mulvöl mulvöl

dylvöhotun ydlö döho ylö dråf

ödö horæls, ödö hoylö, ödö hofræls

tnodöh nořevok.

Rådö lyfræls tælö vögfi

lyf ræg ålv ræls vuö-kå-hålyæ-å 

ålv xållyf råg å ödö holö

lyf ålv vuö-kå-hålyæ-å

öl æ vuöh vörsluk

vuöh öl æ åly.

Knål æg göxe schtyy

schö-åf  schty fy vy

fa schty fåpö fåpö

schty gymöf

fræls fråf zuf fy

fråf xhövæf.

Gfösfö gfösfö

fænn fröo söf

gfösfö vuöh tnodöh.

Frælp ænn fåpö

xymög zåffer

schö-åf hö-ån

tyh tyh æg.

Æg, æg åf æg!

ån ævå ævö

æl æf kulstöv

æl å znyyw

öl æ ævå.

Tælö yt tyh tnodöh

vuö-kå-hålyæ-å

vuö-kå-hålyæ-å. 

  

Go raibh mile mhaith agat

 

Hyrron zunolk menna bollud anum

nuz fynip chanu ruppym ynyk

sy hörzer vunny wröæch ösöf.

 

Riffal bulamp wylla zaruns blemp

lup biluk fallop fukkiw olom

gopal reblem holi dyhil lops.

 

Limb teelyf doli hiffekt selep sliii

rohhal bilus köllo fussiw olim

fatton riffal lolimp,

 

wyllö sannoch wrö.

 

Forsikringerne om afståelse fra en øst-udvidelse af NATO

Dokument med transkription af James Bakers dialog med Mikhail Gorbatjov i Kreml 9. februar 1990: Læs det HER. 

 ...

Der er ikke flere

 

Der er ikke flere drømme 

eller de der er 

har ryddet natten for stjerner

der er ikke flere stjerner

de der var 

eksisterer nu kun som et minde 

men der er ikke flere minder 

natten er sort som guld 

der er ingen til at skrige dig døv 

for dit seneste plagiat 

der er ikke flere plagiater 

alle går vi rundt med det samme gebis 

der er ikke flere gebisser 

et lyntog kørte de sidste væk 

fra et bjerg af kufferter 

der er ikke flere kufferter 

du tog afsked med de sidste 

med hver af dine hænder 

der er ikke flere hænder 

ingen til at omfavne dig

og sige farvel 

der er ikke mere afsked 

der er ingen til at sige farvel.

 

Bongo

 

Bongo bon benky bönchel 

mirzul nymfu nalpa nubdo nol 

rimbo rin rankö roswal 

lekti les lonko lifvu lyb 

kynbil schyw zyr kif 

bönchel fir fa fulsa 

ful fölpe faldön sof 

zyrmir zelfyn sop 

hu to hytotti. 
 

Ba bongo benky buf 

nymfu nalpa nubdo nyl 

rimbo rankö roswal ryn 

lekti lonko kynbil 

fulsa fölpe faldön 

sö zylpa zylpa zyrmi 

zelfyn zyrmir 

put lifvu hytotti! 

 

...

 

Kønnet vælger dagen

dagen fosser ud af væggen

får fra dig en sti af nøgne frø

forkælede frugtpæle

uskyldsrene  spædbørn

gennem tågen i salvet søgning

tages verdensgaver op af kanden

tygger disens vase

skyers døgn af jordens hud.

 

Triolektisk dag med rullende flaske

 

Fælsun åfulp vås tyh funnölvö 

bnågpål ylab mybeffe 

lampf ylab duffe

lecheb fot lynlep 

mok alpefol ylab mybeffe 

lamf ylab fælsun 

enåff gepælle såkrrr 

enåff wure nödöff 

tyh nelsö ka ånpyryl 

enåff gepælle såkrrr enåff!

 

Rolf Førstehjælp

 

Rolf sprang hen over Else. Vores kære Rolf tævede hende døv. Hvorfor fangede de ham ikke, når han blev så knarvorn henad halv elve? Der rulles ellers alt for mange ufødte dødvægte ud af røntgenstuen op af mølposen. Kan du måske fange din svane og gøre den parat til at holde af tågen og det blege sollys, som kæmper sig vej og lyser på selv de døve og lyser på både ufødte og døve. Selv celleprøverne skælver som små runefræste faner mellem pølserne på rækkerne i de tonedøve vølvers spisekammer; kålpølser og svanevinger og svanesangens såler. 

Rolf skyndte sig jo at give svanerne kunstigt åndedræt, imens lysets sene skred lyste snøvsen af Rolf. Han som tævede løs på sin føl-else. Imens svanelys blev snøvset faldt Rolfes næse røntgenfotograferet af og den gamle verdens næse tog hovedet af sin statue; uvelkommen rasede den og skubbede fjernsyn og computere ud fra femte sal; men lysets åndedrætsøvelse kunne Rolf ikke nænne at stoppe, imens et sidste bjæf fra den gamle verden betvivlende sit lys trak kviksølvsspor henover den plænegræsslåede have. Han brugte sit døve nys til at pille i sin pinealkirtel, som var den hans sidste tilflugtssted.

 

Engletrompet

 

Braulsgedæf ölsnö 

bælspredæf møffån 

kydö golg gefulsmolk

fymköf fywkich 

sånsöpev yhålsö hedöpez 

tårsöfög tyvzynwel. 

 

 

Stagnation

 

Endnu et råb du altid ville fange

imens du skubbede redningskransen overbord

du rykkede i dørens greb

de holdt en dør lukket 

og du kunne høre 

alle lyde du var forment adgang til 

alt det der åndede der inde måtte du tåle

dine prøvelser høvlet og poleret

dit håb parkeret i sin skygge. 

 

Mémoire acoustique directionelle avec terrarie

 

Rykyfyry - æ schonnog 

tjörp tjörp tjörp zipeleus 

pyko kykfe palevala 

folidoptera fyffæzylæ 

katy did - katy didn't 

katy did - katy didn't 

katy did - katy didn't 

jitjörp jitjörp jitjörp 

pod pod pod poderma 

gnauf hypoviridula la la 

autrum pumpfrei swo boda 

markolisko tympanal 

fffff 

sssssss 

spike fasileikum 

klik klik klik 

sty dræfy sty dræfy ly-ægö 

suga katsuki guzsöl usålöf 

subgenu sniiiwö kidotem 

vof æ såmgöl globularik kidoterma 

r r r r r r r r r r 

bulla fifi fiiil gefrævula 

kniirk knaark kluurk 

piiiiiiie.

 

Mémoire acoustique directionelle avec aquarie

 

Lævudana kylexa 

pala pa aquarie lylse 

pyllegol tyhöko glaub 

lidovållæ ponlö lugubrina 

lapa la anobium sestofara

galakrea pollo rumi fulani pullo 

galakrea zet zet klanse 

lappudermus löffelback tumbal bumiluk 

platypeural kapitata 

spektermus pringle fif lestol 

logfobbe tibik septendekula 

tymbal tymbal lostivorum. 

 

Alle disse dage

Blandt alle dine gåder 

vælger du båd 

alt hvad der råder 

er gådens klukkende flod. 

Alle disse dage 

du sendte mig tilbage 

hvordan skal jeg nu klare 

at du ikke mere vil svare 

din sidste replik 

hvorfor du gik. 

Fint vælder dine svaner 

fra dunkelt vand 

mer' end du aner 

er savnet timeglassand. 

Alle disse dage 

du sendte mig tilbage 

hvordan skal jeg nu klare 

at du ikke mere vil svare 

din sidste replik 

hvorfor du gik. 

Tæl dine velsignelser 

på vejen ned 

fortæl mig så lidt 

om din uendelighed. 

Alle disse dage 

du sendte mig tilbage 

hvordan skal jeg nu klare 

at du ikke mere vil svare 

din sidste replik 

hvorfor du gik. 

  

Citronmånesonate

 

Spø-

g-

elses- 

påført halsbånd 

din løvfrisure ældes 

med humør, når først 

alle pytter finder ly i din 

flod, så lysets rygte bliver 

æble, når svaneklubbens fans 

høster køn med knippel, er de 

dumpe ruder taget til fange i dit blik. 

Faser af tyvegods går en bue uden-

om din skygge; kagens gyldne 

halvmåne brænder en gyde 

ind i din gyde, snøfter 

som gravøl. Prøv at 

ånd stjernerne ind 

gennem 

næ-

s-

en. 

 

Formiddagshændelse foran Vor Frue Kirke

 

Et læs solmodne svaner 

kommer sidelæns ud af Vor Frue Kirke 

der ligger grundfjeldsgåder under hver vinge 

polerne dækker sig ind under hinandens skygge  

løfter klodens hjulspind 

op af den udpinte muld 

håbefulde stammer ført rundt i vulkanens gryde 

afhuggede såler fylder ødemarken med puls 

der gemmer sig et ligfærd under hver sætning 

racerbanetunler fulde af dun 

et net af rekviem kælver skælvende munde 

kaner vipper svaner ud af revolvermundingen  

læsser vat under de oversavede grene 

for at kunne læse solvæsenets sav 

de efterladte gifter sig 

med kysen i et gyldent telt 

en lovlydig gåde 

kommer med største selvfølge 

ud af sin pose. 

 

Ånderne kan lige godt

 

Ånderne kan lige godt 

løfte de farvestrålende 

nøkkeroser op af sumpen 

alle karle-næserne står rippede 

fy for pokker, lykken hærger pandebånd og kaner 

og tar skyernes kuriøse kalvekrøs som pålæg 

imens Joyce padler i kanalen 

to kilo nosser 

riser patsalvens lysende pålandsvind 

fire ponyer ligger åndeløse i hækken 

alt på nær den netop startede ligfærd 

springer buk 

over syv næsers bål 

og går siden på tåspidser 

hen langs de opstigende gumpes sti 

imens nogen banker på din dør. 

 

Et blad løsner sig i mørket

 

Et blad løsner sig i mørket 

som et klik fra en pistol 

det er Nicos stemme der er standset 

det er søvnen der tager sine netstrømper af 

og bevæger sig en millimeter 

længere ind i skyggerne. 

Der er en ringen for ørerne 

det er Nixon i Vietnam 

sådan som John Adams så ham 

gå rundt i Paradis. 

Åbner neglenes svaner 

med vingerne på nippet 

til at lægge sig frem over 

faldet ned i kløften 

gæller løfter kistens låg 

nu smadres endnu en guitar 

mod flyglets indmad. 

Lyset fra dyrekredsen 

vender sig med flodens poser 

du kommer aldrig tilbage nu 

jeg savner dig hule egetræ 

jeg savner dig 

rundt langs hele min væg. 

 

Ikke en eneste måge

 

Ikke en eneste måge 

at se i tågen 

men træernes silhuetter 

langs bakkernes bløde linier 

ikke engang en hunds gøen i det fjerne 

eller en nabo som råber efter sine børn 

det findes ikke her 

nåletræerne står som sne-indspundne nælder 

ikke en eneste sjæl 

har vovet sig ud 

for at forstyre udsigten 

det føles som en låst 

body-tequila 

jeg har endda ikke travlt med at haste

derud selv 

hvorfor tælle sekunderne 

i det der kunne være 

Robert Schumanns spøgelsesvariationer

flodens glød holder lindetræerne fast 

imens fløjlsfod og flagspætte 

har kronede dage.  

 

Potteskårene

Potteskårene på trappen 

blæser årstiden et stykke 

lyset synes at stå og tygge drøv 

tyvagtigt siler det fra skohylden 

Sejs har intet hotel 

og snart heller ingen campingplads 

barndommens kastanjetræ 

står helt indhyllet 

og deler skygge med lyset 

november åbner hypofysen 

med en syvende eller ottende døvhed

de sene sårs væv 

trækker på uendeligheden 

i de hængende slyngplanter 

en savs fjerne støj 

mærkes mellem fysiske dryp 

lysstrålernes slalom 

henover søerne 

deler skygge med vandet 

og fører dagen 

ind i sin nat. 

  

Søhestetunger & spejderspor

 

Spejderspor kommer 

hvad for nogle 

spejderspor? 

Køkkenet hvor kødet koger 

råt over tynde lys 

køkkenet hvor kødet 

falder gennem skoven 

hvad for en skov? 

Peberløg parate til at pebre pølser 

halvt over foldede neg 

perleløg parate til peber 

tårnværelset solen dypper 

i Stalingrads hvide blitz 

hvad for et blitz? 

Søheste fanget i søhestesenge 

basrundgang sluppet løs 

søheste befriet for søsyge 

hvad for en tunge? 

Fald som undgår gyldne skyer 

en tilfangetaget haves sidste sunkne snip

hvad for en have 

hvilke spejderspor?

 

Verden og verdensdøden

 

Verdensdøden forsøger konstant at udvide 

det søskendefattige lys 

det nye lys 

har for den ingen stemme 

hver bevægelse tynges af alt der 

bevæger lysets sønderskudte følge 

med kister båret af æsler. 

For verden består af ord, 

bogstaver og lyde 

og en lille smule andet 

som fylder alt for meget 

og alligevel næsten ingenting 

i den af den altid allerede befriede fremtid.