Wednesday, 21 December 2016






YALDAS YELED :






Tuesday, 20 December 2016

:Julenat:

Kongebarnet:


Det er fordi, det er kongebarnet; det er ren bevidsthed; det er før det bliver forenet med sin tvillingesjæl - kort efter sin første tempeloptræden for de skriftkloge. Lukasevangeliets jesusbarn er et helt andet barnevæsen, end det afbillede. Til Lukas-barnet kommer hyrderne. Imens kongerne (de vise mænd) først ankommer senere til det andet barn her. De to børn forenes, fordi det ene ofre sig for det andet. Sådan som Leonardo da Vinci også har fremstillet det i Klippemadonna, hvor det selvopofrende væsen og kongebarnet begge ses afbilledet:


Friday, 16 December 2016

::




En stribe vand smallere end Beringshavet skiller tornadoen i jomfru og krystalpels, men egentlig er de ét; det er derfor slædehundene behøver to hoveder for at trække hvalen frem som en regnbue af udskidte krebsedyr. Det er derfor den gyldne sædstrøm springer frem med raketfart, kun for at udpege vadestedet, den lille brudflade bevidstheden selv må tilføje for enten at skille eller hele det gyldne snits vertikale pres.
 
 
 
 
 

:




“A a sad a o høje um Assad”

                     Jane Bjørneboe
   



   

Monday, 12 December 2016

Interpol versus Europol



Der var engang hvor vi i Europa ofte hørte om Interpol i alle mulige sammenhænge. I dag hører vi næsten kun om Europol, når vi åbner radioen for at høre radioavis eller fjernsynet for at se TV-avis. Er det et bevidst valg fra radio- og tv-kanalernes side? Er Interpol ikke et meget større og velfungerende organ end Europol? I så fald må den nuværende manglende tale om Interpol absolut betragtes som et propaganda nummer til fordel for opbygningen af en europæisk afart af Interpol.



Friday, 9 December 2016



Døf ørsun opschel misselhøyf

ylurøn røllyf rurlsøn nyfys

mølmyssyr sepeflor 

asnelyn lysyb naf ølnir

vulnidip fofnel ripilo venvellif

rysyp nyffusuna runul fesyrfob

schaph elpufussan supsuffal

foran yffel belifbas

løbs rorøn ynsbollør

løppon pylos bafas sunupøl

nesser faffer irlsannef

eisnal nasser søpøf

liroslen byryl uffen pyf.




Thursday, 8 December 2016

:





”Der findes i afstanden mellem tv-studiet og gummibåden en afgrund af abstraktion.”

 Lars Gandsø








:



Trods enkelheden giver det mig myrekryb. Den meget umærkeligt lille afvigelse fra det stringente får på helt irrationel vis det kedelige ud på en vippende kant over afgrunden, hvor bag det tynde forhæng KZ-lejrens tårn toner frem som et mega altopslugende edderkoppefantom. Eller ophænget under det, der kunne være taget på et simpelt læskur, tager sig på mærkværdig vis pludselig ud som rør i en konstruktion beregnet til zyklon B.




Sunday, 4 December 2016

:::

"At tale sandheden i en tid hvor løgne og manipulation hersker overalt, bliver i fremtiden, set som en revolutionær handling."

                         Brian Nielsen.

Saturday, 3 December 2016

Læren om mennesket

"Antroposofi er en forberedelse til modtagelse af Kristus."
Citat fra Rudolf Steiners foredragsrække : De enkelte folkesjæles mission (11. foredrag).
At der overhovedet kan tales om folkesjæle og folkesjæles mission er i nutiden noget, der i den grad kan bringe universitetsfrekventerende individer i aldeles blindt raseri. Og jeg forstår dem i den efterfølgende histories belysning sådan set godt, men kan ikke bruge det til noget.
Hvilken kam til hanehåret end vi vælger, bevidstheden tæller alt andet end negationer med.
Antroposoffer og deres 'vi der går skolingsvejen' er mig til brækposen ad, men sådan er dog heldigvis ikke alle, som jeg har mødt, og heldigvis for det, for i det sociale liv er de jo repræsentanter for den verdensanskuelse, levende bevidsthedsforskning og kosmologi som Rudolf Steiner gav verden. Ret beset er det kun hans værk, der tæller og de veje til at nå indsigt, som han har givet til sammen med det.
Men når sådan én som Per Nørgård føler åndenød ved at besøge "førerbunkeren", (sådan som jeg er blevet det fortalt) så fortæller det mig at FRIHEDENS FILOSOFI ind til nu har været spildt mælk på Bolle Lars, omend netop dét værk, et det, Steiner selv skulle have sagt, ville være det eneste der stod tilbage, når århundrederne var rundet.
Antroposofisk Selskab startede som en selvstændiggørelse ud af Det Teosofiske Samfund. Så til starten var det især det adelige lag af hattedamer, som var aktørerne, men under første verdenskrig, hvor ejeren af cigaretfabrikken Waldorf, som var meget optaget af den impuls, han havde oplevet gennem Steiners foredrag, havde arrangeret, at der i hver cigaretpakke blev indlagt en seddel med citater, som soldaterne i deres tristesse i skyttegravene kunne tygge på, så strømmede de overlevende af disse mennesker, fortrinsvis mænd jo, til Steiner-bevægelsen med en ildhu, der havde en helt anden og livsnær impuls, end der tilforn havde været. Denne polaritet er op gennem den antroposofiske bevægelses historie gentagende gange og konstant kommet til udtryk, senest for henved to tiår siden, hvor der var et større opgør, som fra mit synspunkt, ikke synes at falde heldigt ud, og også var den direkte årsag til, at jeg meldte mig ud af antroposofisk selskab.

Skismaet er også kommet stærkt til udtryk i de kunststrømninger, der har været involveret i bevægelsen og som bevægelsen har været og er involveret i. Det er helt sikkert, at Steiner selv stod for en ekspressiv linje. Men idet han ikke kunne tage hånd om hver eneste detalje i det store værk, han havde pustet liv i, og med den enorme mængde af foredrag, impulser og grundlæggelser han var mand for, så overlod han ofte roret til andre, de fik ansvaret, men bølgerne kunne faktisk gå højt, og der blev vel også smækket med dørene, for Steiner var ikke ynder af skønmaleri og flæser for flæsernes skyld. Ligeledes var han jo også optaget af alle de kunstnere, der havde noget vigtigt på sinde, avantgarden - men også mange andre kunstnere var han ét med. Christian Morgenstern og Albert Steffen bør her tilføjes. Samt han har holdt foredrag om enkelte kunstnere - fx Hölderlin, som han stiller så højt, at ingen kunne have drømt derom. Udover naturligvis også den mere klassiske duo Goethe-Schiller, hvem der netop i lyset af Hölderlin må se noget af glorien pillet af. Robert Hammerling er også én af de digtere Steiner fremhæver sammen med sin modsætning Conrad Ferdinand Meyer - hele foredrag er viet disse - i Steiners Karma-betragtninger.

Steiner var ekspressionist, og havde han alene stået for udformningen af t.ex eurytmien havde den efter alt at dømme kommet ind i det 21. århundrede på en helt anden vis. Nu blev det (efter min mening) desværre Marie Steiner, som kom til at stå for udformningen, og hun stod for en slags græsk impressionisme, hvor ekspressionisme er næsten holdt helt ude af billedet. Hun båndlagde også store dele af Steiners eftermæle, og der pågik en efterfølgende kamp, hvor hun stod på et meget rigid standpunkt, der efter min bedømmelse har præget bevægelsen på en uhensigtsmæssig måde.


I Danmark står vi som et vægelsind mellem vores virkelig nordiske impuls og den tysk-græske apollinske formånd. Vi har ikke taget det selvstændige skridt, som fx. man ser komme til udtryk i den måde svenskerne har udformet den indre hvælving i deres store sal i Järna. Her har de vovet og ofret skønheden frem for et sandt men uskønt ekspressionistisk, revolutionært og næsten folkesocialistisk udtryk, som jeg ikke ved, hvad jeg skal mene om, men som alene, fordi det bryder med ovennævnte formånd, tiltaler mig.

Monday, 28 November 2016

*





KALV TAGET BAGFRA!








- -




Lyd-statsminister
Lydstats-minister
Lydstatsminister.





^




Hånden er formet som en tovrulle
lige som en havelåge
der ofte bliver åbnet
hen over ikke helt kortklippet græs.

Hunden er ganske tynde skiver hengivenhed.
Du trækker hovedhårene ud af din forbavselse
og straks har vi en flod
til at skille velstand fra gældsplaget illusion. 





Denne underskrift tilhører en mand, der frygter sin alderdom lige så meget som han frygter terrorisme. Han ved at hans skæbne er, at når han går ud gennem forhandlings døren fra Klør Es regerings dannelsen, så vil det kun gå én vej - og det er ikke stairway to heaven, men lige lukt ned i Ministeriet for Berigende Udlandsrejser, hvor fra der afgår et fly med indbygget swimmingpool til nærmeste kokain producerende land.

De fattige kan jo bare spare sammen til deres børnefødselsdage, vi i det konservastive har jo heller aldrig nogen sinde bedt dem om, at få så mange børn, sagde hestens mule til Caligula:


Klør Es regerer sort, dronning.



Tuesday, 22 November 2016

PS




Det er jo farligt, at folk sender breve til hinanden, der er jo for pokker ingen elektronisk kontrol med, hvad hulan folk kan finde på at skrive. Og HÅNDSKRIFTEN, ja bare den i sig selv er jo livsensfarlig, for den er en af de sikreste midler til, at folk kan holde øje med deres egen sjælelige tilstand og udvikling. Alt hvad der har med livskræfter og besjæling må med det vuns afskaffes i luns på luns. Det er i sig selv en trussel, ja en snigende og skjult form for systematisk terror mod regimet alias Region Nord rundFunk SS AS UND BLOODY ARSHOLES OF ROTTEN STATESTAMPS. Og hvad blev der af den lov, der tilsiger, at hver købstad af en vis størrelse skal have mindst et posthus, hvor der oven over indgangsportalen skal hænge et autoriseret våbenskjold, som nemlig skal være den siddende konges M/K? HVAAR!?

Sunday, 20 November 2016

JAGTEN PÅ DEN HELT FORSVUNDNE KUNDSKAB



JFK21 - jagten på den forsvundne kundskab (facebook-side) censurerer kritiske røster bort. Hvilket jeg lige er blevet.
JFK21 (Jorden Frihed Kundskab) er et nystiftet parti, som har et partiprogram, som  i den grad virker tiltrængt og nødvendigt. De har så oprettet mindst to facebook-sider, én for partiets politik alene, og så en anden, der har taget navneforandring en del gange, og siden, jeg blev medlem af siden, har udviklet sig i en mere og mere konspirationsteoretisk retning. Stifteren er den tidligere efter eget udsagn gennem mange år virkende investment banker Mads Palsvig, som, så vidt jeg har forstået det, er russisk gift. Den kritiske kommentar, som må være årsagen til, at jeg er blevet slettet som aktivt medlem, blev bragt i et kommentartorspor, hvor Hillary Clinton gennem talrige (for mig at se tvivlsomme links) bliver udlagt som pædofil og satanist. Min kritik gik på, at partistifteren påberåber sig, at Wikileaks jo gennem ti-år aldrig har taget fejl. Hvor til jeg giver udtryk for undren over, hvorfor det så ikke er konkrete Wikileaks dokumenter, der bliver fremlagt, frem for alle mulige links, der ikke direkte er Wikileaks. Wikileaks fremfører jeg endvidere, er jo ikke en meningsmaskine, men en kreds af personer, der arbejder for at fremlægge hemmeligt stemplede dokumenter og korrespondancer. På den måde skulle de jo ikke kunne tage fejl, da de netop ikke slår sig op på at være en meningsmaskine, men 'blot' en kreds skabt til at offentliggøre, hvad magthavere og magtfulde instanser ikke ønsker ser dagens lys.


Når man har et parti og mindst et par facebook-sider, der slår sig op på frihed og kundskab, så nytter det jo ikke at betjene sig af diktatorisk censur og mangel på åben dialog. Endvidere er det lige så meget skudt ved siden af skiven, at betjene sig alene af TRO (på tvivlsomme links, youtube-kanaler og russiske propaganda stationer ), når man påberåber sig at have KUNDSKAB som sit mål.

Friday, 18 November 2016

:


Aleksander Nikitin
Anna Politkovskaya
Dmitriy Kholodov
Larisa Yudina
Lida Yusupova
Mikhail Trepashkin
Paul George Klebnikov
Pavel Trofimovich Morozov

Vladislav Listyev.



Thursday, 17 November 2016

:




Lamschaf lamschius tutli dulgt olut
lavlakta lavtaktuul
schullmesch alusch at laula
lalmaschat laschmaschuul lagtuschlu
schaf scheifvip vebe vultil av laub
lamschaf almesch lamschol
alululmesch alulagt asch vlagtlu hesyy
vlakta vlakta tybhuv hulschul ah laus
lamschaf lamschius tutli dulgt olut.





Monday, 14 November 2016

Du Duck Dyk



Det ville være mere nærliggende at gøre noget ved den hjemlige fascisme, vi er trods alt ikke amerikanere.
Men nu tænker jeg jo ikke der med på at gøre op med fascismen ved at smide en håndgranat ind i folketinget. Fascisme er jo en egenskab som findes i ethvert menneske, og i den rette dosis og på sin plads er det fint nok at ville holde tingene rene, fx når man skal tænke, ja faktisk kun dér.
Demokratiets svaghed er at de dummeste også får stemme, men det er også dets styrke. Hvad der skete for amerikanerne ved det netop overståede valg, er ikke andet, end hvad der allerede ved flere valg er sket for danskerne - dumheden har fået stemme. Men ligesom i eventyrene har dumheden også nogle gange sin berettigelse.
”ca, 27 % stemte på Trump. Flere af dem som en protest mod Hillary.”
Ja og som et procent-udtryk for dumhed er det nok noget lavt sat set i forhold til, at en meget stor andel af amerikanere slet ikke stemmer.
Hvor mange venstre-orienterede i Dk går ind for TTIP, ræk lige hånden op!
Jeg kender ret beset heller ingen hverken venstre-orienterede eller andre bare en smule orienterede, som støtter højrepopulisme. Men når det kommer til TTIP så har vi ikke mange halmstrå at klamre os til for at undgå den tvangstilslutning, som hang eller måske stadig hænger over hovedet på os.


Jamen ærgeligt er det da rigtig nok, at amerikanerne ikke kunne se Bernies fortræffeligheder og naturligvis er det lige så vildt at tRump er blevet præsident i United States of blUff som hvis at Låsby Svendsen gik hen og blev statsmedister i Danmark. Men hvis TTIP bliver fejet af banen og Glass-Segall bliver genindført derovre, så er det nok til at gøre mig glad.

Hallo! Kom ud på gaden for at danne fællesskaber og virkelig kultur i stedet for at lade dig besmitte af taburetlim og snæversynet taktik tiktak! Lobbyismens grådige dragehoved multiplicerer sig for hvert hug, lad dumheden komme grus i maskineriet, i kaos spirer det nye frem.


Hvis vi kun kan blive enige om, hvad der er værd at bekæmpe, er den fælles eksistens alene bestemt af, det vi ønsker at bekæmpe.


Og derved bliver kulturen flygtig og dens sår så dybe som fjendens ondskab når.

Friday, 11 November 2016

~





Det sner hundesnude og jublende får, over alt er luften en skarptskåren ilt.



Thursday, 3 November 2016

~





Himlen er en spaltet tunge i nakken, en uanselig grænse mellem rød og sort. Et lammeskind af juveler. Et hjertefartøj med hjerteklapperne som vinger hvor på moskusoksen driver stående på alle fire.




Wednesday, 2 November 2016

~





Sæden trækker slæden og slæden den er ild. Sæden trækker hundeslæden og slædehunden følger trop. Slædehunden og dens slædehunde jubler med sæden harpuneret over regnbuehvalens ryg.




Monday, 31 October 2016

~




Under alle lagene er der stadig dine hår. Lagene er selv en slags hår, du svinger som skumsprøjt. Eller de er stingene, der udgør det sår, du er. Men de er også musik og den sæd slædehundene får til at eksplodere af glæde. Ved roden af hver regnbue synger en hval, selve roden er den krigsmaling af ild som befrugter dig. Den spilkogende olie gør dig til opdrift inde i bihulernes katedral.






Saturday, 29 October 2016

~




Alt, der er slædehunden fremmed, skal holde sig under 66. breddegrad. Dette negativ svunget over fjorden. Er det regnbue. Er det hval. Eller er det slædehundens spring. Slædehunden kan aldrig skrives i ental. Glæden er sne krystallers jubel. Selv en lille ø kan være hjerte. Farverne fylder dit øje i mørket og raketsæden iler forud som en rotte længe tortureret i kloakgas, når den endelig stryger til himmels i et nødblus foran din slæde. Her sidder skelletter i varderne og grubler. Små bidder af hverdag gemt til senere liv. Kun en lille dråbe skal der til for at ændre din kurs.




 







At genfinde sin slægt i en andens skrift:

Den islandske befolkning rummer et fåtal af klodens befolkning; så fåtallige er de, at bare én hovedgren af mit stamtræ udgør omkring en procentdel af den samlede nuværende population. Måske dét er årsagen til, at jeg, når jeg læser islandske forfattere, let kommer til en oplevelse af at åbne min slægts bog. Sådan er det fx meget udpræget og især med forfatteren Jón Kalman Stefánsson og hans romantriologi: HIMMERIGE OG HELVEDE, ENGLENES SORG og MENNESKETS HJERTE. Ikke bare udspiller begyndelsen af fortællingen sig på den egn hvor fra min slægt stammer, men selve tidsrammen og en lang række personnavne og handlinger stemmer overens med personer og handlinger som var og foregik omkring min oldefar Hannibal. Enkelte navne er lavet en anelse om, og nogle forløb er lidt anderledes. Min oldefar blev gift meget ung med sin udkårne Gudrun, som var syv år ældre end han. Faktisk måtte han løse kongebrev for at blive gift. I Jón Kalmans fortælling bliver den person, hvor om det hele kredser, konsekvent benævnt 'drengen'; drengen er forelsket i en pige, der hedder Gudrun, men i Kalmans version får drengen blot ikke sin udkårne. Min oldefar havde en meget nær ven som hed Boas, denne ven døde på tragisk vis fra ham. I Kalmans fortælling synes der at foregå noget lignende, idet vennen dog her hedder Bardur.  Oldefar Hannibals far døde, da Hannibal var 6 år gammel; Kalmans ’dreng’ har også mistet sin far, da han var seks år. Sådan er der flere hændelser, som forekommer lidt for hyppige til blot at kunne betragtes som absolut tilfældige. Kalman skriver på en på en gang meget poetisk rørende og detaljeret måde, og jeg kan varmt anbefale at læse hans bøger.

:




"De som forstår faren ved propaganda, insisterer på at høre begge sider af historien.

De som er ofre for propaganda, insisterer på at holde sig selv for ørene." 

Brian Fløe


 

:





Den fjerneste fortid er lige så uforståelig for nutiden, som nutiden (dvs.. fremtiden) var det for den fjerneste fortid.



~





 Fremtiden er en ulv i fåreklæder, der som en sort orkan tårner sig op i horisonten. En løftet pegefinger over slædehundens glæde. Slædehundens tærskelvogter: Halvt ulv halvt får. Bugtens hjerte ringler som en bjælde fra dens pandebrask. Dét er på slædehundens side, også selvom den ikke skulle vinde den forestående kamp.








Thursday, 27 October 2016

~




Sæden er romanen, du kalder midt i en snestorm. Den gør hele bugten svanger med messende sang og hyl. En bleg tåge i det nederste hjørne af din dragt åbner ved nærmere eftersyn sit grønne fjæs. Slægten er en elastisk bug, slædehundene jublende bestormer. Den sorte tunge af sammenpresset regn og hvalspæk når fra fødderne op til selvomsluttet grimasse. Ensomheden har ingen anden skærm end himlens blå, bugtens blå, altings blå blå længsel. Hjertet er strubens regnbue af luftballon. Dybet hæver sig i emblemer af krum hals.



Tuesday, 25 October 2016

~




Fragmenter af snekrystaller forstørret til dæmoner. Sådan kalder vi alt, der er skabt af lige dele uhyre og musik. Hele bugten er et gadekryds svunget med hvalers kraft. Selv slædehundene mærker åndehullet som en regnbue i nakken.



Monday, 24 October 2016

~





Ind i den hvide flade flæber farverne i spiraler. Himlens mange totemdyr er igloens tegnepapir. Hundene ånder jernbanespor i luften. Sæden kører på skinner og eksploderer inde i hovedet. Det er sådan vi griner med afsæt i bål. Det er sådan vi skraldgriner i bugten, så hele fjorden gungrer.



Sunday, 23 October 2016

~




Sædens udspring bliver slugt af dybhavsskellettet.



Thursday, 20 October 2016



Als gremo inuh tåwcy faub zveg hurn gap ykol
ømist fub dech zunk aumoch halt viegs fæd
ynb mosch wauk trug zil denvoch
bakwætsch aufmeigti hål pecusolek invuchwa aubreit samsa nedhig blukzom auneir lustschem hybgol unrach stedmeip luzh boa-vrausky soll fechtduss eischwuff in mazer
trusch bautgehob gregor blick rumfstazzyb wøgenop aud blech scham zlop wæri neigef
udal hvæss byrgwøt audre seisch lafkon bimgæwa zutlok schaul ryczu vam beisehys lirtab gumpf bochwas 
yndbek æltgauf reisschiv

ømzup anolyt fychjuck aubschir demang sæzub pok huf jeldim autweiss
ynk barzubeut vomich wælschaug fryhez damø urlauft votterl zybeib sid heim tyck wuffelgyb
pee bab pee bab pee bab
vop maubar zudrys schøkt cheg anzhuf islælaub
eimda yrft echjau unbig dawsch vorlåf imst eizu

gæhy nersa wokyb tickmul zeigæng horwas byne dwich gålam vobtau vuh eiwiss mølsch yttlau ruhzver gaschlei fojub mysge wart lunå tayck grater stinuw kak peiligor wæs ymf azteid jabaup gesunber hætyf azoor krak jub jub jub tiiiiiii riiiiiiiii leisich beig whud fa økvasch siep ortig ymb fawud vielon ersch kyhd sbiel untz miep dawof ørmli nutaug bick deuz ømich neghat ausfyr worklæ besch nidum afzak tehsch olgy wædrunk daussi zmet  bug lærunf davok spiem glauf wah kotty schwab regief wasund klomit ybs diesch wesreg otni ohbauch dugref timys olæstau pachun shog zwil: 

Wednesday, 19 October 2016



Belain te inkreeniida famunkl 
gif to arrr femme te meen 
des so tigilra nordron:


En stemmeslugers fejle trin:



Det er fint, at der bliver sat fokus på skalten, valten og direkte svindel med EU-midler. Er jagten på Morten Messerschmidt så noget, jeg jubler over, næ, det er det ikke. Fænomenet - misbrug af EU-midler er bestemt ikke noget Morten Messerschmidt ene mand har opfundet. Hans eventuelle dobbeltmoral i den henseende er naturligvis dybt kritisabel. Og det er jo ikke uden grund, at hans parti vælger nu, at påbegynde en tilbagebetaling. Men den stærke fokus på lige ham, Søren Espersen og det parti, han tilhører, lugter langt væk af, at der i apparatet er et ønske om, at stække en stor EU-kritisk stemmesluger. Jeg er af den overbevisning - at langt grovere svindelnumre har passeret, uden at et øjenbryn er blevet løftet.

Den eneste lille snert af fryd, som jeg i den forbindelse har følt, er, at Messerschmidts tilbagevenden til den hjemlige scene givet kan give store skvulp i de indrigspolitiske stormtroppers andedamsglas, når han som mulig fortsat stor stemmesluger bliver den mest synlige trussel mod det indvandrehadske partis interne magtstruktur.






(Hvem skal muren mellem os og de døde egentlig beskytte. Måske mest de døde. De skal vide, de ikke kan gå baglæns, at de skal give slip. Men i de korte sprækker, der opstår, samler vi brevene op - i form af den afdødes flygtige aftryk af sin skikkelse, som den blev husket og her genset som en fremmed og pludselig besked.)



Monday, 17 October 2016



ARNE HERLØV
ARNE HARLOV
ARNE HORLEV
ARNE HIRLAV
ARNE HURLYV
ARNE HØRLÆV
ARNE HÆRLUV
ARNE HÅRLIV



Thursday, 13 October 2016




I protest har jeg pisset et Y i mosset på rullestenen:


Wednesday, 12 October 2016






Både til at fragte mennesker over det brune hav:



Sunday, 9 October 2016

Bigger fish: Shaved fish:




Samtidens mennesker synes overordnet og hver især grebet af tanken om, at større er bedre. Sjovt nok er der altid noget, der skal blive mindre af, for at noget kan blive større, der er altid noget, der skal spares væk. Som regel er det sjælen, der bliver sparet væk. Eller det svageste led, som tilhængerne af sammenlægninger ville udtrykke det. Den reduktionistiske og materialistiske tankegang er i fokus. Er det bedre ved det større, at sjælen forsvinder ud af foretagendet. Når først sjælen er løst, så er vi mere frie til at rage endnu mere sammen? Nej, vel er vi ej frie; slavebundne, det er hvad vi er - til en tankegang, der ønsker at udslette det individuelle men ikke i en broderskabets ånd. At gøre mennesket til periferi for materiel velstand er at reducere det menneskelige til noget maskinelt. At reducere det sociale til et fragment.

Saturday, 8 October 2016

Kage:



Man må mene om en kages udformning, hvad man vil, det forbliver i synsvinklen smag og behag. Men det er ikke fair konkurrence, når der rent teknisk BAGETEKNISK er konkurrenter, der laver dårligere håndværk, så går sådan et program jo hen og bliver et rigid og en-øjet kønspolitisk projekt, der ikke længere handler om at bage, men om at have de i programværternes øjne rette kønspolitiske holdninger.
At man bager en lyserød babykage beregnet til et hetero-normativt polterarbend, jamen det er jeg jo helt enig i ville være et usædvanligt valg; om man gør det som mand til et homo-polterabend, det skal jeg derimod ikke gøre mig klog på; men for at kunne disses helt ud af dysten som den ringeste bager på holdet, så må man også være den ringeste, og der mener jeg så ikke, at en i dommernes øjne misforstået kategori-opfattelse kan veje så tungt, når ellers den pågældende kage ud over dén brist, jo sådan set ikke var så ringe endda (er kagen overraskende, original, utraditionel, godt udført - smager den godt, er konsistensen i orden, er der brugt særlige ingredienser, er den bagt fra bunden etc etc etc), og de andre opgaver NB jo blev løst pænt over bundlinjen. At der så var en homoseksuel mand med i forrige program, vedrører jo ikke dét fedt, for dén mand blev ikke grebet i kategori-forvirring, men var faktisk ret klassisk i mange af sine valg. Og fik heller ikke stillet som opgave at stinke af mande-hørm.
Jamen hele præmissen er vel egentlig helt af sporet i forhold til, at det handler om kager. Jeg lavede engang en lagkage til en piges fødselsdag. Hendes advokat-mor kom til fødselsdagen og hendes kærestes arbejder-forældre kom også til fødselsdagen. Lagkagen havde jeg lavet af bunde, hvori der var en del hakkede mandler, og fyldet var udover flødeskum alverdens frugter og vilde bær. Advokat-moren nippede til kagen og var ganske tavs, men arbejder svigerfaderen brød tavsheden ved at slå mig skvaldrene på skuldrene med ordene: DET ER SGU EN RIGTIG MANDFOLKELAGKAGE! Jeg blev den gang noget forbavset, for jeg tænkte jo, at jeg havde kreeret en lagkage med rigtig mange fine smagsnuancer. Udtrykket MANDFOLKELAGKAGE er jeg dog den dag i dag i tvivl om, hvorvidt det var en ros eller blot en konstatering angående kagens eksplosive natur. Hvis det havde været i Rusland, havde de vel sagt, at her har du sgu bagt EN RIGTIG PUSSYRIOTKAGE!.


Bundløs kage med masser af gummicreme på raketten, så blir det nok ikke mere TOMOFFINLAND:

Monday, 3 October 2016

:




Dannebrog bliver afbrændt på film. Dannebrog blev afbrændt på film. Og i går var det d. 2. oktober 2016. Det er længe siden, de hellige køer blev slagtet. Dannebrog blev engang afbrændt på film. Dannebrog blev én gang afbrændt på én film. På én eneste film ser vi Dannebrog blive afbrændt igen og igen. Krisen består i, at et flag bliver afbrændt og at vi ser det blive afbrændt igen og igen på en film, som hvem har lavet, som hvem har filmet. Dannebrog afbrændt er guld værd. Ét flag er nok til at fylde urnen med en hel nations askegrå retning. Dannebrog er guld værd. Dannebrog er længe savnet. Most Wanted Dead Or Alive. Dannebrog faldt ned fra himlen i en dansk by. Dannebrog har ingen stjerner men et helt hvidt kors. Dannebrog faldt helt selv ned fra himmelen. Dannebrog faldt ned fra himlen over Talin. Dannebrog er Gud, Konge og Fædreland. Dannebrog er hvid biskop på rød konge. Det næste træk er et frisk pust gennem interneringslejren. Dannebrog er aske på dit nyfødte bryst. Dannebrog er lige ved at besvime og berører kisten før dine tre skovlfulde jord. Dannebrog lægger sig til hvile og lægger DIG til hvile; du gjorde det godt, så vidt vi ved. Dannebrog skal nok holde dig varm, du arme landssoldat. Dannebrog er ingen rød løber eller ildsprudlende drage eller så og så mange jomfruer i det grønne. Dannebrog er en borg på en meget lille ø i et kulsort hav. Dannebrog er bestemt til fest. I tusindtal svimler de ud af en lurblæsers mund. Dannebrog er Absalon og kongerækken helt ned til Odin fra Asabadjan og Thor fra Tyrkiet. Dannebrog svævede længe over vandende før det endelig faldt herned. Dannebrog er en myte, du ikke kan brænde. Kun på film.

Friday, 30 September 2016

Om afí - og vor tids veganermentalitet.




  Da min og 13 andres afí var 21 år blev han vegetar efter at have læst Martinus’ tanker i et tidsskrift, der hed O.M.. Det har på den tid været ret usædvanligt at blive vegetar – ikke mindst i det Nordvestlige hjørne af Island. Og Martinus’ råd til ham, da de endelig mødtes i Danmark, var da faktisk også, at han ikke nødvendigvis behøvede at tage dén beslutning; der kunne også være en overgang, hvor han lejlighedsvis kunne spise en smule kød – og da helst lyst kød så langt fra pattedyrsriget som muligt. Det ville også gøre det lettere at bevæge sig i sociale sammenhænge, så han og resten af hans familie stadig kunne tage del.  Dette vidste jeg ikke noget om, da jeg 18 år gammel besluttede mig for at blive vegetar (lacto-vegetar - idet jeg nemlig spiste smør). Men det har sikkert været med til at nuancere min egen tilgang til det at være vegetar, at jeg nogle år senere oplevede, hvordan min afí i sociale sammenhænge, når der fx blev serveret rejer, godt kunne tage et stykke franskbrød – komme salat og dild og til slut en enkelt reje på toppen af det hele. Når han så blev spurgt, om ikke han ville have nogle flere, for der var nok af dem, var svaret med et smil: Én er nok. Som pensionist spiste han helst kogt ris med en lille smule fint skårne gulerødder og ærter. Og der til drak han i spandevis af kaffe. Sådan gjorde man som typograf. Fik han ikke sine 10 kopper kaffe om aftenen, så kunne han ikke falde i søvn, sagde han. Om det har været den enkle kost, så langt fra det overdådige, man kan tænke sig, kaffen eller det islandsk-færøske blod, der gjorde det, ved jeg ikke, men gammel blev han i hvert fald: 102½ år!


Da, jeg var 35 år, skete det, at jeg stod midt i Dantes Inferno, og gennem Statsamtet blev anklaget for at være fanatisk vegetar. Syv år senere – lige forinden jeg igen fik børn, valgte jeg at blive det man vel i dag vil kalde flexitar, altså stadig overvejende grøntsagsspiser – men fleksibel – ikke mindst i forhold til sociale sammenhænge. Da jeg i sin tid som atten-årig blev vegetar, var der ingen i min omgangskreds, der var vegetar (ud over fandt jeg jo senere ud af altså lige min afí), men jeg var heldig, at have en forstående mor, der jo også var vokset op med, at det at være vegetar også er en mulighed; men faktisk oplevede jeg, som tiden skred frem, at omverdenen åbnede sig mere og mere op for, at vegetarisme faktisk er et sundt og i klimaperspektiv godt valg. Så på en måde oplever jeg nu igen - på en omvendt måde ganske vist - at tage valg, der går mod strømmen. Den ydmyge og i visse sammenhænge fleksible tilgang til levevaner, som jeg så at sige har arvet, oplever jeg ikke at de nye generationer af veganere har. Det har overrasket mig meget, hvor krigeriske og militante vore dages veganer kan være. Det skal siges, at jeg har kendt til tre generationer af veganer, og selvom også de havde og stadig har dyrenes velfærd og lige værd meget højt prioriteret, så har jeg aldrig oplevet, at de ikke har behandlet andre mennesker respektfuldt og aldrig har jeg oplevet, at de har haft brug for store armbevægelser for at gøre deres levevaner manifeste; det at leve vegansk og tage sig godt af alle dyr på sin vej, var og er en selvfølge, som de blot vil leve i balance og harmoni med. At bruge kræfter på krig ligger dem meget fjernt, om end deres broderlige forhold til dyreriget ikke lader mig i tvivl om, at de bestemt og naturligvis føler indignation over, hvordan dyr nogle gange og alt for ofte bliver behandlet – ikke mindst i det industrialiserede landbrug. Men med de nye generationer af veganer må jeg undre mig, hvor kommer al den aggression fra? Hvem er det, de skal overbevise. Mest af alt virker det i flere tilfælde, som om de skubber folk fra sig, og faktisk skader mere end gavner sagen. Men det vil tiden vise. Menneskeheden vil under alle omstændigheder over tid gå mere og mere væk fra at spise af deres skæbneforbundne fæller. Det er jeg overbevist om, men vi har alle hver især vores vej, og enhver har ret til at være på vej, og jo mindre den vej er på bekostning af andres lidelse – jo bedre.  

Thursday, 29 September 2016

:

Jeg har selv haft denne her problematik, hvor jeg er blevet angrebet, for det man antager, er en slags ”antroposofisk racelære”, og det har været umuligt at argumentere, da angrebet allerede er cementeret i den opfattelse, at den antroposofiske verdensanskuelse er racistisk i den nazistiske forstand. Der kan ikke argumenteres imod disse forudfattede meninger, da tale om at racer er væsensforskellige er umuliggjort af netop nazisternes fragmenterede og selektive ran på antroposoffernes meget videre perspektiv. Det er også beskæmmende i vore dage, at se spørgsmålet dukke op på denne en-øjede facon i fx Martin Henriksens mund... Mit bedste bud til den, der måtte gå med disse fordomme, er, at han bør læse samtlige af Goebbels dagbøger, og man vil da få et indblik i, hvordan noget, der ikke var ment som en mindregørelse eller udstødelse af en eneste specifik race, hvordan den gennemgribende beretning om ærkeenglenes virke - at begge disse forhold bliver selekteret, fragmenteret og forvredet ind til det absurde, således at man sluttelig kan stå med en mægtig kunsthal-udstilling, hvor der udelukkende optræder to mange kvaderatmeterstore portrætter af Adolf Hitler - det ene, hvor han netop er portrætteret som ærkeenglen Michael. Mere konkret billede på den kolossalt eksorbiante forsimpling til det absurde kan næsten ikke tænkes. Læser man Goebbels dagbøger,  vil man forstå, at antroposofferne IKKE delte nazisternes verdensopfattelse, men at det forholdt sig omvendt - nazisterne så antroposoffernes verdensanskuelse som et skatkammer, hvor de kunne gå ind og røve lige de dele, der passede ind i deres psykopati. Sådan opererer det onde - gennem forskydninger og fragmentering af helheden - sådan opererer det til hver en tid - hver eneste dag sker disse umærkelige forskydninger, der skal få os til at miste forbindelsen til helheden. Antroposofien udgør en sådan helhed, som kun kan opfattes helt stående inde i sin helhed. Ethvert fragment taget ud kan bruges til det modsatte af, hvad hensigten var fra antroposofiens grundlæggers bagvedliggende åndelige impuls. Derfor nytter det heller ikke noget at diskutere på det fragmenterede grundlags præmisser. Den der kommer med anklager på et fragmenteret grundlag, kan jeg kun opfordre til at sætte sig dybere ind i den historiske sammenhæng. Det fremgår af Goebbels dagbøger at antroposofferne og nazisterne endte som modstandere, og det for antroposofferne blev en gang på knivsæg for ikke selv at ende som de deporterede, forkert tænkende. Det vil man også kunne gøre sig begreb om, når man begynder at studere de beretninger, der er kommet og kommer fra de antroposoffer, som levede på den tid. Steiner opfordrede jo altid folk til at gå ind i sit folks skæbne; han opfordrede dem ikke til at flygte til et ellers bedre åndeligt fællesskab eller paradis i Goetheanum, nej, han opfordrede dem til at rejse tilbage og tage del i det folks skæbne, som de var udrundet af. Og således delte jo alle tyskere det vilkår, at de hele tiden måtte gå på kompromis, at de hele tiden måtte nedtone deres egen mening, fordi diktaturet i den grad var så absolut, at man ikke kunne undslå sig for at spille med – i hvert fald på overfladen. Al offentlig aktivitet har man som ikke-nazist måtte nedtone, og selvcensuren var helt konkret spørgsmålet om sagens og sin egen overlevelse.


Men der er også noget rigtigt i at stritte imod al tale om race-karakteristika efter alt det menneskeheden har døjet med under de formørkede år; der er noget sundt og rigtigt i at ville se menneskeheden som én race - ligesom man samlet ser farverne i regnbuen som én regnbue. Men at det er sundt og rigtigt er ikke ensbetydende med, at det også er hele sandheden.

Tuesday, 27 September 2016

:


Goebbels lange tale ved nazisternes første bogafbrænding i Berlin den tiende maj 1933 havde tydelige indslag, som er hentet fra hans tidligere mange-årige omgang med tyske antroposoffer. Det er vel dokumenteret, at han i slutningen af tyverne var endda meget optaget af den antroposofiske verdensanskuelse, og at en del mytologisk stof fiskes ud deraf til senere forvanskning. Det er interessant at læse demagogen, agitatoren og folkeforførerens dagbøger - og følge forvandlingen fra beundring over fragmenteret indoptagelse til en sluttelig fordømmelse, da det der kan bruges til at forherlige den nazistiske ideologi er hentet ud, og de tidligere beundrede 'venner' senere kan stødes tilbage, fordi de alligevel ikke på nogen måde kan tænkes hverken helhjertet eller overhovedet at slutte sig til den nazistiske bevægelse.


Ved afbrændingerne blev 25.000 bøger af 1200 forfattere brændt. Goebbels gjorde offentlig rede for de direkte årsager for flere af forfatternes vedkommende. Og efterfølgende ridsede han op hvilke fire kategorier der måtte udgives - alt andet skulle kun være at læse for flammerne.
Det onde tåled kravler op fra gæringstanken og hikster frihedens inspirerende flammebål er din skæbnesvangre herpes zooaster stjernebøvs tril øjnene i deres gyroskopiske gyngestole her kommer møggrebsvisionen: hårdt arbejde, hårdt arbejde og dollars. Og aktiekurser og frit fald ned i pizza på polsk, det cykler bare i rådgivningsbureauet, det cykler bare og tramper rundt i wonderful vandrefugl den onde hyleme & will to kill og hill bill og evil evil hold min hånd nu går vi to sammen og cigar og hvabehar – stenpladerne er mit hageparti hellige sivkurv du behøver hver nicola kidman for en penny.

Sunday, 25 September 2016

:

Nazisme er civilisationens konsekvens og svøbe... de renhedsidealer havde danskerne desværre allerede før det fik navnet nazisme.

Saturday, 24 September 2016

Hvordan mennesker ser metal svæve op gennem luften som fine forstøvede partikler henover tændernes glans:

Pakker plastic om halsens vase
vågner op til tapetets sirlige mønstre
sveder smør salt
var vi allerede visne ved søndagsluftens sang
alvorlige trappesten manglende sin japanske gud
bevidsthedens pastelfarvede baglokale
som jeg aldrig selv fik sagt farvel
op fra maskinhaller alle spinkle sprogs vræl
tropisk samlejes smasken fryser fast
var jeg blot en paryk der de sidste mange dage
sad så meget jeg orkede
på din spættede nakke
natten stønner vitterlig sit stjernesvar voldtagne mennesker
med udstyr som gør naboen grøn af misundelse
regnen opskåret al betydning
ænser sytten personer
skrevet af efter nogle store tomme dåser kaviar.


THE EVIL TO LEAD



The inspiring flame of freedom that America represent can not escape its destiny:


Tuesday, 20 September 2016

:




Først sagde de: "... men jeg er ikke racist", nu siger de: "jeg ER racist" - og om ikke så længe uddeler de halvmåner til de dæmoniserede undermennesker.



:




Demokratiet er lige glad med om vi tager fejl; det er folkets demokratiske ret at tage fejl - det er det, der gør demokratiet yderst sårbart, lidt lige som et dødeligt menneske.



Thursday, 15 September 2016

:




Når politikere træder frem i medierne og proklamerer, at kommunale eller statslige ydelser kan gøres  billigere for borgerne, som det pt aktuelle energiområde, hvor energiministeren er ude og sige, at varmen generelt kan gøres betydeligt billigere for forbrugerne, så betyder det oversat fra nysprog, at flere kommunale og statslige instanser skal privatiseres, med der af følgende større  udbytte-afkast til aktionærkredsene som følge af voldsomme prisstigninger på varmen, som netop forbrugerne har at afholde.



Wednesday, 14 September 2016

~




De siger, at der ligger en hval der ude og nu kan jeg godt se det; jeg ser tydeligt en stribe dråber forsvinde ind i dens åndehul og der er malet med lip gloss hen langs hele den ene flanke i alle regnbuens farver.




~




Der er et ansigt bag ansigtet med flaben fuld af skyttegrav
der er et ansigt bag ansigtet som rider på det store tavse intet med en geværkolbe presset mod nakken
af hver af dine celler.



Tuesday, 13 September 2016




Menneskeheden har ikke brug for flere larmende religioner
menneskeheden har brug for stilhed, andagt, nærvær og drømme.



Sunday, 11 September 2016

Den nøgne, den nøgterne og den sekulære



I kan gerne fjerne religioners symboler fra det offentlige rum. Men jeg finder, at vi bliver meget fattige, hvis alle fremtidige generationer skal vokse op uden i det mindste en gang imellem at have oplevet en stemning af ceremoni og andagt. Det er så min personlige mening, og den kan jeg naturligvis bare selv sørge for kommer til live i forhold til mine egne børn. Men det ville for mig minde en anelse om en sovjetstat. Fjern religionerne fra børnenes skuldre - men ikke den religiøse følelse af naturforbundethed og besjæling, som børnene lever i - såfremt de ikke tvinges ind i det mekanistisk-reduktionistiske verdensbillede meget af vi voksnes tilværelse udbreder sig som.

Religion er en privat sag og bør også forblive privat. Men jeg skelner ligesom i øvrigt Niels Hausgaard mellem religion og religiøsitet, og jeg ønsker mig ikke en materialistisk sovjetstat uden ånd, og det ved jeg, at ingen anden dansker vel egentlig heller ønsker sig. En sonetkrans er ceremoni lige så vel som et korværk virker ceremonielt. Det er det, jeg blandt andet mener med, at ceremoni er vigtig.

Saturday, 10 September 2016

Skyld uden straf:



Man kan være frifundet for sin straf, selvom man ikke er frikendt for sine anklager og sin dom - når sagen er trukket så meget i langdrag, at den kan skubbes ind under forældelsesparagraffer. Så selvom man er skyldig kan man altså i visse tilfælde stadig slippe for straf. Det synes i den forbindelse misvisende at ordet frifundet kan komme i anvendelse, selvom det ligger i dén logik, at man er fundet fri for straf, selvom man altså er kendt skyldig, og stadig betragtes som værende skyldig.



Thursday, 8 September 2016

:



Når jeg råder et menneske, der ikke har spurgt om råd, så foregiver jeg, at kunne noget meget sjældent, nemlig at have forstået det andet menneske, hvilket i virkeligheden skaber afstand til den anden - ofte med irritation til følge. Ren Heidegger.



Wednesday, 7 September 2016

Lyt til mit råd, Oh, ædle vilde, køb dig et slips smallere end en erigeret langemand:




Usunde råd  har jeg masser af; jeg har selv øh fulgt dem, men det er jo ikke råd som sådan, det er mere tossestreger, svinkærinder, forvildelser, tågeslør, smertelindringer, desperate handlinger, som man i heldigste fald bliver klogere af - men for det meste bare ender på den lukkede for. Jeg var i øvrigt cutter som barn, men den gang havde det ikke noget navn. Det råd kunne jeg jo også give videre - har I ondt i sjælen - så skær den ud, nogle gange lykkes det næsten.

~




Du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje du er ja ja du er ræven ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ja ja du er blevet ræven ja du er ja ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ræven ja du er ræv du er ræv ja ja ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje du  er ja ja du er ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ja du er ræven ja du er er ja ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja ja ja du er ræv ja du er ræv ja du er ræv ja ja du er blevet ræven der lusker rundt -



Tuesday, 6 September 2016

~




Hun står på et sort hjerte af snoede slanger. Det omklamrede fiskeben er ikke andet end et infantilt skrig.




Monday, 5 September 2016

~




Himlens udgang er hverken lam eller ulv - men altid i bryllupstøj - se de smukke juvelspor gommen trækker! Loke er hans nærmeste nabo forklædt som polarræv. Her dykker alle tiders juvelbesatte himmeldyr som en kommende hvirvel mod de intet anende hunde, åh, denne kådhed at rende verden i møde. Kun historiefortællersken knæler forsagt med de store tiders mennesker som små miniature i sit hjerte; hun vugger dem, som kunne de aldrig rigtig falde til ro. 

Den lange række
af dødfødte enere
hører din andenviolin
som et savn.











Replik om Rusland:

Ganske vist foregår der rigtig nok gennem vestlige efterretningsvæsener og vestlige medier en fordrejning og tilsværtning af russiske værdier (som i min optik ved sin rod har det meget vigtige budskab til menneskeheden: Så længe bare én af mine brødre/søstre er ulykkelig er min lykke ikke fuldkommen (eller i en anden version: En moder er aldrig mere lykkelig end sit mest ulykkelige barn)). Men hvis den nationalkonservative bølge som går gennem Rusland skal glorificeres for frihed, demokrati og ytringsfrihed, så mangler der nogle underbyggende facts, nogle sikre kilder, der fortæller nøjagtig hvordan adskillige journalister og politikere er blevet taget af dage, og allermest af hvem og for hvilken instans, stat eller organisation.

: