Sunday, 28 February 2010

Mødrehjælpen

*
Egentlig går jeg ikke ind for, at der i det offentlige rum skal være diskriminerende sær-ordninger. F.eks. forældremøder, hvor kun forældre af det ene køn har adgang. På den anden side ved jeg, hvor ensomt og til tider smertefuldt det kan være som indvandrekvinde at stå isoleret i det danske samfund. I forhold til ligestillingen vil hensynet til disse kvinder i mine øjne vægte mere end det principielle i den lige adgang. En skoles ledelse ser derfor rigtigt, når de, for at drage en sådan måske ellers isoleret gruppe ind i aktiv deltagelse i det samfundsanliggende, som skolelivet jo er, arrangerer cafémøder alene for mødre. Men når det er sagt, skal det ikke glemmes, at man hverken behøver være muslim, af sydlandsk oprindelse eller kvinde - for at opleve en til tider invaliderende isolation i det danske samfund.
*

Saturday, 27 February 2010

((((((()))))))

* Heden fra liget vibrerer hvert chiffer
/)( ...de dukker op af hullerne, men hvem har skrevet dem (=) Ingen ejer det sprog som uvist hvorfra, men det er altid godt at vide, hvilket jeg jeg taler med. (=) De døde gennemtrænger hinanden uanset. (=) Som ringe i vandet er forestillinger gemt for årsag, den årsag som tilfældigvis åbnede dette opkald: (=) Den var gået helt død, så jeg ladede den op. Da jeg åbnede den igen, stod der, hej alle sammen, og jeg kunne ikke undgå at undre mig. Det havde der nemlig ikke før stået. Øjeblikket efter greb jeg mig selv i, pludselig at tale med hans stemme. /)( *

Friday, 26 February 2010

*
Kriminalitet er udtryk for kreativ energi, der ikke er kommet imøde på den rigtige måde.
*

Wednesday, 24 February 2010

Kulturkampgeist

*
"Lad os afstå fra at inddele verden i "de gode" og "de onde". Tænker vi i banerne de gode og de onde, anbringer vi os selv på de godes side og fremmer dermed uden at ville det det onde. Vi skal udkæmpe kampen for det gode i os selv. Kulturkamp er åndskamp."
(=)
Oskar Borgman i Kulturkamp. Artikler og essays fra 40 år
(=)
*

Monday, 22 February 2010

BUKSE-BRIAN

*
Det er en, der hedder Bukse-Brian. Men det er kun noget, vi kaldte ham, når han ikke selv var der. Det er jo fordi, han altid trækker op i bukserne sådan her, og tager sig i skridtet, og siger, hva' så; det er noget, han gør konstant. Han kom tit ned på pladsen, hvor vi stod, og fiskede. Ja, sgu da, der er fandeme blevet fanget mange ål der. En dag spurgte han, om ikke jeg kunne låne ham en hund. Jeg havde faktisk en hund på mig, så det kunne han jo godt. Du får den straks tilbage i næste uge, havde han sagt. Derefter så vi ham ikke et godt stykke tid. Men da han så endelig dukker op, og sir hva' så, og jeg står der, og fisker, så siger jeg jo, hvad så Brian med den der hund. Jeg har sgu ikke lige nogen, svarer han. Og jeg drejer hovedet, og siger ud over den fossende strøm, pyt med det Brian, pyt med det, jeg skriver det sgu bare på tabskontoen; jeg skriver det på tabskontoen - det' da klart, tænk ikke mere over det Brian, det kommer bare på min tabskonto. Derefter husker jeg ikke mere. Ja, kan du se den flaske deroppe. Den hænger til ære for ham serberen, der altid er så flink at indsamle de flasker, jeg smider her. Ha, ha, jeg fik grenen ned med krykken, og nu hænger den sgu der. Er det ikke smukt! Det blir sjovt, hvordan han får den ned. Ja, hvis han da overhovedet får øje på den; han er jo vant til, at flaskerne og dåserne ligger strøet ud over jorden. Men der gik faktisk et halvt år, hvor jeg var aldeles stum, og lam ned i den ene side her. Jeg kunne ikke engang gå en meter. Jeg kunne sgu kun grynte du. Han havde ramt mig her. Nej, jeg faldt heldigvis ikke forover, jeg må være sunket sammen. Ja, han sparkede mig sgu. Ramte mig med fuld kraft i kraniet. Det er derfor, jeg står herinde. Med alarmen her om halsen. Og et rør ud gennem siden her. Prøv og se! Vil du ha' en. Må I ikke! Men jeg har sgu da osse en abrikosvand, værsgo. Nej, det er ikke fordi, han kommer der mere. Han røg til Horsens. Jeg tror han bor der nu. Ja, han er kommet ud igen. Han fik så mange bank derinde - af to HA'er. Ikke noget jeg har bestilt, fik det bare at vide ad omveje. Altså for hundred kroner ... Jeg er jo totalt invalid, det er mit held, at jeg overhovedet kom til at tale igen. Du kan godt høre det, ikke. Prøv at se mine hænder. Hvis jeg ikke havde de her. Jeg kan ikke holde på en kuglepen eller læse avisen. Det' også lige meget. Tror du, der er nogen, der får ondt i røven af, at du står herinde. I har sgu da ret til en lille pause. Nå, men hyg dig du. Jeg skal lige kværne de sidste her, før jeg kører afsted igen.
*

Konditoriet i Lemvig

*
Hans far havde konditori i Lemvig. Når de tyske soldater kom ind for at spise, havde de sommetider nogle letlevende piger med sig. Det ville faren ikke have, så han bad pigerne om at forsvinde. Men soldaterne blev sure og fulgte efter.
(=)
Så ringede den tyske kommandant til bageren, og sagde, om det virkeligt var rigtigt, at han havde bedt soldaterne om at forlade lokalerne. Men faren, der havde gået på den sønderjyske skole, og derfor talte flydende tysk, sagde, at han havde vist nogle piger bort, som soldaterne havde med. Men han havde ikke bedt soldaterne gå; det havde de gjort af egen vilje. Godt så, havde kommandanten derpå sagt.
(=)
Kaj Munk kom ellers altid, og spiste på konditoriet, når han var i Lemvig for at holde foredrag. Men efter, at de tyske soldater begyndte at komme i konditoriet, holdt han ganske op med at komme der.
*

Friday, 19 February 2010

VIDEN & TRO

*
Astrologiske planetaspekter er nøjagtigt de samme som de astronomiske. Det, der er forskellen mellem astrologi og astronomi, er, at stjernebillederne astronomisk set er reelle forekomster med forskellig udstrækning de enkelte billeder indbyrdes, imens de astrologiske stjernetegn er standadiserede; dvs hvert astrologiske stjernetegn har samme 30 graders udstrækning i horoskopet, og findes altså kun i menneskets bevidsthed (eller ubevidsthed?) i kraft af horoskopet. Aspekterne mellem planeterne er altså reelle forekomster, imens ''baggrundsfarven'' (= det astrologiske stjernetegn) er så at sige fiktiv - noget datidens videnskab bestemte sig for/lagde sig fast på tilbage i babylonisk tid, ja, måske endnu længere tilbage i tiden.
(=)
Med 'datidens' menes jo vel at mærke netop datidens og ikke nutidens; den skelnen vi i dag har mellem religion og videnskab fandtes ikke på babylonisk tid, så set med nutidens øjne eller briller - må datidens ''videnskab'' naturligvis i en vis udstrækning tage sig ud som overtro. Men visse ting var dog forholdsvis ret eksakte, herunder astronomien - som dengang var meget mere nært knyttet til astrologi. Går vi knapt så langt tilbage i tiden - lad os sige bare omkring 2600 år, så ser vi en lang række af tænkere, for hvem denne skelnen mellem mystik, matematik, geometri og astronomi ikke eksisterede, f.eks. Pythagoras, der talte om 'sfærenes musik' - med dette mente han helt konkret, den klarhørelse han havde af afstanden mellem himmellegemerne; men han forblev ikke ved sin mystiske eller ville nogle måske sige poetiske oplevelse, han formåede at formulere sin erfaringsdannelse i formulare og læresætninger, der den dag i dag er grundlaget for vore dages geometri, og er noget enhver tømrer bruger hver eneste dag.
(=)
Problemet med astrologien er - udover det allerede skitserede dilemma, at halvdelens af dens grundsubstans eksisterer på et ikke sansbart plan - er noget rent fortænkt - at den beror på subjektive tolkninger. Udregningerne i det personlige horoskop skulle gerne være de samme fra astrolog til astrolog, såfremt fødselstidspunktet ellers er korrekt. Som allerede nævnt beror planetaspekterne på de reelle astronomiske planeters konkrete bevægelser gennem verdensrummet. Disse bevægelser kan forudberegnes, da planeterne som bekendt bevæger sig ad allerede fastlagte baner. Derfor kan du erhverve dig en kalender - en såkaldt ephemeride - hvori du kan se planeternes positioner angivet for hvilket givet år i f.eks. det tyvende eller enogtyvendeårhundrede, du måtte ønske dig. Et aspekt mellem to planeter, mellem en planet og en sol, en planet og en måne, mellem solen og månen er bestemt af deres geocentriske indbyrdes afstande, og udtrykkes i grader 0, 30, 60, 90, 120, 150 eller 180 grader, og kaldes da konjunktion, semi-sekstil, sekstil, kvadrat, trigon, kvinqus eller opposition. Kigger du i en astronomisk kalender ser du, at det i et givent døgn - et givent eksakt tidspunkt er akkurat samme planetaspekter, der optræder astronomisk som astrologisk; det er simpelthen nøjagtig samme baner og vinkelafstande, der er gældende mellem de astronomiske som de astrologiske planeter. Forskellen er og bliver den bagvedliggende - hedder det ikke krystalhimmel? - altså stjernebillederne.
(=)
Aspekterne er noget, der altså findes konkret i himmelrummet såvel som afbilledet ned i det personlige horoskop. Dit stjernetegn er alene bestemt af solens stilling på fødselstidspunktet, det ændres ikke af, om solen står i kvadrat eller hvilket som helst aspekt til noget andet himmellegeme.
(=)
Sommertid og vintertid er igen en fiktion, som mennesker har bestemt sig for, aj, det vil sige den ene tid er en fiktion, mener det er vintertiden som er den egentlig gældende, den som burde gælde hele året, hvis ikke 'vi' havde bestemt os for noget andet. Den fiktion tager astrologer naturligvis (ellers gør de ihvertfald en fatal bommert) højde for i deres beregningsgrundlag, ligesom biodynamikere iøvrigt, når de går ud fra en så-kalender, der vel at mærke er basseret alene på astronomiske forhold.
(=)
Det er naturligvis rigtigt, at astrologi ikke i vor tid kan regnes for en videnskab. Dette mener jeg astrologer smyger sig udenom ved at benævne deres kunnen og gerninger som erfaringsviden. Videnskaben vil på den anden side stå på det standpunkt, at astrologien aldrig vil kunne stå for videnskabelige tests. Så det er jo nærliggende at tilskrive 'tro' en ikke ringe part i foretagendet, ja. Men en egentlig religion, kan astrologien vel ikke kaldes; den er ihvertfald, så vidt jeg ved, ikke officielt registreret som en sådan.
(=)
Iøvrigt synes perspektiverne i at ophøje astrologi til en egentlig religiøs status at tage sig noget uhyggelige ud, synes jeg, når erfaringerne fra kombinationen af beregnings- og forudsigelses-praksis med en konkret religiøs kultus tages i betragtning; vi ville let da skulle se på det som ren dommedagskult etc. så jeg synes det er meget godt, at astrologien forbliver i sit mere ydmyge mellemleje ('erfaringsviden') mellem videnskab og religion.
(=)
[Numerologi opererer jo da med samme elementer som algebra, der jo er en gren af matematikken. Men nu eksisterer der jo iøvrigt ikke noget universielt krav om, at alt hvad man som individ foretager sig, skal kunne kaldes videnskabeligt.]
(=)
Irrationelle og naive handlinger kan skam meget nemt forbydes, og er også langt hen ad vejen blevet det. Men det er lige så absurd at kræve af astrologien, at den på alle måder skal kunne måles efter videnskabelige parametre, som at kræve, at Grimms eventyr skal være helt og holdent videnskabligt forklarligt. Ligesom astrologien rigtignok i en vis udstrækning handler om noget ikke egentligt sansbart, en form for symbolsprog, så gør det, som vi i vor tid regner for videnskab, det også. Gennem den såkaldte videnskab bliver vi fortalt, at der findes sådan noget som atomer. Men intet levende menneske har nogensinde helt konkret SET et atom. Vi oplever kun virkningerne af de påståede 'atomer'. Ligesådan med LYSET; vi kan ikke se lyset, kun dets virkninger, alligevel vil ingen jo betvivle at lys er en realitet. Ligesådan forestiller jeg mig, at en astrolog måske oplever det med astrologien - stjernetegnene findes ikke sådan som stjernebillederne gør det, men alligevel oplever astrologen - og åbenbart også en mængde andre mennesker i form af astrologernes kunder - VIRKNINGEN af stjernetegn (og planeter og stjerner etc). Naturligvis kan alle disse mennesker tage fejl, og det så bare er noget de bilder sig ind. Men kræver det ikke en del indsigt blot at affeje det - det er jo ok at sige, at man ikke selv tror på det, at man ikke selv kan se den påståede virkning, at man forholder sig kritisk; fornuft er af det gode, men kritik uden forudgående interesse og åbenhed er gold.
(=)
Nutidens videnskab vil vise sig at være morgendagens overtro.
*

Wednesday, 17 February 2010

Kunstnerisk trods

*
Det er iøvrigt interessant, at der til tider ved politiske bestillingsarbejder ses, at en kunstnerisk nødvendighed tvinger sig igennem på trods, det kunne vel så kaldes kunstnerisk trods. F.eks. Shostakovitj, der lader den samme ene enkle tone blive gentaget i uforholdsmæssigt mange takter, hvor regimet tror, det er en marchhyldest til Sovjetstaten, imens det i virkeligheden er komponistens intention at sige 'jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg ... etc' Den kunstneriske trods må under de givne omstændigheder naturligvis optræde kamufleret. Noget lignende så man under besættelsen i Danmark - f.eks. i sangen 'Vi er alle i samme båd', som blev fremført af Helge Kjærulff-Schmidt. Jo mere censur et land og dets kunstnere er underlagt, des vigtigere bliver det fælles mellemfolkelige symbolsprog, det bliver så at sige ladet med merbetydning som det labile stemningsleje gør sit til at gøre letopfatteligt for de, der sindsmæssigt har foldet alle antenner ud.
*

Tuesday, 16 February 2010

KOR

*
Jeg vidste, at den sidste salme skulle synges ude ved graven. Men da jeg ikke var stemt for at tage salmebogen med i lommen, fordi jeg til den tid ville skulle være helt koncentreret om at bære kisten, og ikke ønskede at være nødt til at huske på at få leveret nogen bog tilbage bagefter, så måtte jeg lære salmen udenad. Jeg kendte den jo godt, men havde ikke sunget den siden min konfirmation. Men dagen før kunne jeg stadig ikke rigtig teksten, og jeg fik det af den grund kun endnu dårligere. Næste formiddag havde fortvivlelsen virkelig ramt mig - oveni de forskellige versioner af angst, der allerede havde gennemrystet min krop og livskraft. Så sidder jeg der ved køkkenbordet, og har lukket døren lidt til, så det feberplagede barn inde ved siden af ikke vil tage notits af, at jeg sidder, og forsøger at recitere salmen. Så med et høre jeg et kor fylde rummet - de synger ord for ord helt tydeligt - og jeg kommer til vished, og falder i nogen grad til ro. Da det kommer til stykket, og begravelsen er en realitet, så bruser salmerne igennem mig med en sådan kraft, at jeg ikke kan mindes at have oplevet noget tilsvarende nogen sinde før. Godt nok er jeg knækket, men jeg vil, at min families røst skal kunne høres i dette rum - i det mindste denne sidste gang.
*

RETARD:

* Fra Socialstat til Minimalstat til Kriminalstat. *

Sunday, 14 February 2010

HÆNGEBUG

* Isen løsnes fra wirene i meterlange nåle, og skærer sig med voldsom kraft gennem sneskorpen i rørformede fordybninger. Ligger der, som var det udbrændt neon, og viser, hvor sulet kan stribes. Huden ovenfor klovene er rødglødende mod den vandfrosne sne. Isflager skruer sig mod bugen. Mange gange vender den om trods trugets lokken. Først, da spanden trækker, finder spidse negle i linegang hen til det ventende søle. En ballarina ledt af sin tryne. Helt ned mod bunden søger den i slubrende vellyst. Den seje bundbærme indtages først, imens skrællerne og kålbladene øverst må vente. Hist og her mødes en ekstra godbid med en overstadig grynten. Kålbladene bliver holdt fri, og alt omkring ryger stykke for stykke samme vej; efter bærmen følger skræller og frugtkød, derpå de udblødte purpurvæbnerhatte og foderstofpiller; først, da alt er slikket, tager den langt om længe et tykt blad på tværs og tykker sindigt. Bagbenene tripper, og synes at være nået bristepunktet. Sejt følger blad på blad. Og til sidst truntes truget igen - for en sikkerheds skyld.
[}]
[}]
[}]
[}]'¨
[]
[]
*

Saturday, 13 February 2010

* Det handler ikke om klima-aftaler og fiktive CO2 kvoter Det handler om kristningen af naturen. *

Friday, 12 February 2010

[}][}] [}] [}] [}] [}]' Skyerne nipper regnilliader over den rolige nedfart løber fra underarmen ud på hånden i snurrende fingre det gale skind har intet håndtag at svøbe snerlebukser om det har kun sig selv at miste og ingen anden tilgang. [}] [}] [}] [}] [}]

Wednesday, 10 February 2010

Tuesday, 9 February 2010

[}] [}] [}[] [}] [}] [} [}] [}0+ En smule blod siger du en smule blod og jord men jeg siger dig dyrene vil drikke dyrene vil flænse jorden skal favne træer af blod. [}] [}] [}] [}] {}][ [}] [}]

Sunday, 7 February 2010

[] [}] {]}} [}0 [}]
Skismaet mellem det personlige og det principielle gør det, hvor en handling ikke er eksakt i karambolage med nogen aktuel gældende lovparagraf, svært at fælde nogen endelig dom over et menneskes valg.
[}]
Men også selv dér, hvor der forekommer en sådan karambolage, kan det førnævnte skisma gøre en personlig, definitiv domfældelse vanskelig at udføre.
[}] {][ {][ {[]

Saturday, 6 February 2010

[}] [}]'' []} [}]'¨'' [}]' [}] Blodfrugter fandt et bryllup at åbne. [] [] [] {]]} {]} {]}'

Ariella

[}] []}' []} []][}]''' }][' [}] Piraterne var som sunket i havet, og det efterlod én med den tanke - havde der overhovedet nogensinde været nogle. [}] {][ [}] [}]' [}]

Thursday, 4 February 2010

Johnny Cash:

[}][}] [}] [}] [}]' [}] "ghostwriters in the sky" [}] [}] [}][}][}][}][}][}] J.R. [][ [}] [}]

Wednesday, 3 February 2010

* [}] [}] [}] [}] Kødets tynde tråd af menneskelig appel foldet ind i en taxas krumme forsvindingspunkt. [}] [}] [}] [}] ][} *