Hans far havde konditori i Lemvig. Når de tyske soldater kom ind for at spise, havde de sommetider nogle letlevende piger med sig. Det ville faren ikke have, så han bad pigerne om at forsvinde. Men soldaterne blev sure og fulgte efter.
(=)
Så ringede den tyske kommandant til bageren, og sagde, om det virkeligt var rigtigt, at han havde bedt soldaterne om at forlade lokalerne. Men faren, der havde gået på den sønderjyske skole, og derfor talte flydende tysk, sagde, at han havde vist nogle piger bort, som soldaterne havde med. Men han havde ikke bedt soldaterne gå; det havde de gjort af egen vilje. Godt så, havde kommandanten derpå sagt.
(=)
Kaj Munk kom ellers altid, og spiste på konditoriet, når han var i Lemvig for at holde foredrag. Men efter, at de tyske soldater begyndte at komme i konditoriet, holdt han ganske op med at komme der.
*
No comments:
Post a Comment