”Så hvad skulle der til for at gøre en ende på pandemien i
Danmark? Hvad skulle der til for at få ophævet restriktionerne, smidt
coronapasset på bålet og trække kovanvidnummernitten nedad på listen, hvor den
hører hjemme?
Myndighederne skulle såmænd blot lokke alle danskere, unge
og gamle, syge og raske, kvikke og dumme, ind i vaccineteltet og jage en
nødgodkendt kanyle i armen på dem. Og det lykkedes jo også næsten. Lige bortset
fra de ca. 20%, der har læst på lektien og sat sig ind i, hvad denne såkaldte vakkZine
går ud på.
Søren Brostrøm hævede stemmen til et højdramatisk brøl på
pressemødet for at få den sidste femtedel til at fatte, at nu er det NU, og
hvis ikke, så kommer jeg efter dig! Men uanset hvor højt Brostrøm brøler, vil
han aldrig kunne true os, der siger nej tak, til at rette ind.
Vi har nemlig for længst forstået, at det ikke kan lade sig
gøre at vakkZinere mod en virus, der er skabt i laboratorium som et biologisk
våben i en udspekuleret psykologisk krig, der har til hensigt at lamme os fysisk
og mentalt. Vi har undersøgt bagsiden af SUPERVÅBNET, som regeringen i
halvandet år har forsøgt at ramme os med.
Størsteparten af alle danskere, der nu har gjort, hvad der
blev sagt, får sig desværre en slem forskrækkelse, når det viser sig, at den
forsikring, de troede, de havde tegnet mod sygdom, alligevel ikke var det.
Sirener i døgndrift, ligkistebiler på vejene og bedemænd, der beretter om en
markant stigning i dødsfald blandt helt raske mennesker, synes ikke at have
nogen forbindelse til de to stik?! Logikken er forsvundet sammen med den sunde
fornuft - for hvem skal holdes ansvarlig, hvis det virkelig forholder sig
sådan, at vakkZinerne ikke er andet end aktiv dødshjælp?
Mens landet langsomt lander, og folk tror, at nu er det hele
overstået, pyha, så må det være sådan, at vi andre arbejder videre mod målet.
Et mål, der ligger et sted ude i fremtiden, hvor alle de regeringsledere,
statsmænd, myndighedspersoner, nyttige idioter og alle medløberne, vil blive
straffet for deres forbrydelser.
For er det ikke en forbrydelse at udøve psykologisk
krigsførelse mod egen befolkning? Jo, det er det. Alle os, der har stillet os
op og råbt vagt i gevær, mens vi er blevet høvlet ned af venner, familie,
kolleger og fremmede for at være nogle "farlige konspirationstosser"
med hele hovedet viklet ind i sølvpapir, vi kræver, at de kriminelle bliver
draget til ansvar.
Hvis der overhovedet er en mening med livet, må det være at
stå op for sig selv, når ens frihed og rettigheder bliver truet. Ikke bare at
lægge sig fladt ned og lade damptromlen kværne hen over sig, men at stille sig
op med rank ryg og sige 'hertil og ikke længere!'. Det er vigtigere end
nogensinde, at vi holder fokus og fortsætter den kamp, som vi ufrivilligt er
blevet en del af.
Splittelse, forvirring, kontrolleret opposition, hvem er de
gode, og hvem er de onde er alt sammen en del af spillet. Vi er med i en film,
hvis manuskript har ligget klar i årtier, og den slutter SLET ikke her.
Mens vi tager tilløb til krigsherrernes næste træk, bliver
vi nødt til at holde fast i os selv, for gør vi ikke det, er slaget tabt. Vi
ved ikke hvad der kommer, kun at der kommer noget og sikkert, når vi mindst
venter det.
Under hele kovanvidforløbet har modige, stolte,
retfærdighedssøgende danskere vist, at vi formår at samle os og lægge pres på
de ansvarlige med alle de midler, vi har. Vi må godt klappe os selv på
skulderen, for vi har udført et stort og vigtigt arbejde.
Men det er naivt at tro, at vi nu har vundet, fordi
regeringen tilsyneladende slipper grebet om os. Som med alle deres taktiske
manøvrer er dette blot endnu én i rækken. Vi skal huske, at de alle har skrevet
under på aftalen om The Great Reset, der i sin essens handler om at fratage
mennesket alt, hvad der gør os menneskelige og alligevel få os til at lalle rundt
i en jubelrus.
Så nu tager vi en dyb indånding og forbereder os på næste
træk. Vi må for alt i verden ikke tro, at vi er på vej i mål; vi er på vej, men
det kræver vores fortsatte fokus at have målet i sigte. Der kommer ingen og
redder os fra dét, der venter, vi har kun os selv at takke, hvis vi om 10 år
bor i Distrikt 12 og skal klare dagen og vejen med en chip bag øret.
Til dig, der stadig ikke kan se, hvad der foregår, og som
ikke tør tro på den ondskab, der driver verden, er der bare at sige: spænd
sikkerhedsselen og sæt dig godt til rette! Du er med i en film, der har nogle
rigtigt modbydelige hovedpersoner, der ikke skyr noget middel for at slippe af
med dig.
Og vi vil så gerne have dig med over på den anden side. Dér,
hvor der er lys forude og håb for en bedre fremtid, hvis vi gør dét, der skal
gøres.
Kom nu med.”
Rikke Hauge.
