:::

 

I dit vemodige ametystsvøb

hvor klovnefloden rejser sine dødssår

krænger plejebryster kølig varme

ind i mikrobebombens brag.

Stumt folder maj sit herredømme

ud af søvnens hermetik

der lå helten, jeg var fan af

i en grydefuld tangenter.

 

Ti-armet oktoberkusse

får sin kuffert sendt tilbage

fra en eksplosion af paradishaver

sådan begynder lykken.

 

Regnosmose fra din stjernemule

gennem tommestokkens lytteposter

vender nattens tynde stråler

tilbage for at kysse

en mikrofilm af tvillingkast.