To digte om månefasers kælne følehorn

 

 

      Kælent hæver du den gennemsigtige flaske

           skubber for en sikkerheds skyld 

                                                      brystet frem

     skygger løber ind under tårnet.

  Et slør deler sig i faser

       lys sniger sig ind i dryp

et efterfølt kys vejer tålmodige pedaler

  et heldigt følt øjeblik blir ved med at give

      så bardunerne synger.

           *

 

 

Du måler rugmarkens morgengry

              skulle du skråle kæberne af led

       så når du nok den anden sides sål.

   Stemmen skøjter dig 

                  ugler skruet op 

                      som lysende gæller

    og du gruer stadig for rugens bål

                           i blanke stængers ryk.

 

Udkant nr. 19

 

FIRE DIALOGER

 Slagtryk d.d. 2017: HER.

Breve til Island:

                            Breve til Island

---

                            16. 2. 2001


                À liðandi stund hefur Þu
                sloppið anda bréfsìns lausum
                Flýttu Þér að öska!














                            16. 2.  2001

                À meðan myrkrið
                heldur ljòsinu ì fjötrum
                verður Þu að hugsa ljósið frjàlst.














                            16. 2. 2001


                Bréfið er Þitt
                i snjò fìngra mìnna.














                            21. 2. 2001


                Nú hefur Þu
                sleppt anda bréfsins lausum
                Flýttu Þer að óska!














                            21. 2. 2001


                Alt, sem ekki er skrifað hér
                er fyllt brosi
                sem Þu ennÞá ekki áræður.














                            21. 2. 2001


                Orðin segja ekkert
                Það er pýðingin
                öllu fremur.














                            21. 2. 2001


                Guð leikur sér við guð
                en spörfuglarnir
                baða sig
                skryddir búningisinum
                stöðugt naktir.














                            26. 2. 2001


                Með Þinum augum
                opnar Þetta bréf
                vatn svó svart
                Òsnortið land
                sem Þu i huganum fanst
                getur aldrei alveg tortimst.














                            11. 3. 2001


                þú skalt ekki fara að hverfa
                Þá hefur Þu
                hofilega fjarlogð.















                            11. 3. 2001


                Sèrhvert vandamàl
                er hogt að orða
                i aðeins einni setningn
                Hefur Þu nogan kærleika?














                            11. 3. 2001


                Fyrsta morgunum
                heyrir Þu aðeins
                Þina eigin rödd
                nefna nafn Þitt.







                           



                     7. 7. 2001





                Innan i       
                heyrast hljóðin mun betur   
                en úti fyrir

                þannig skapar guð heiminn.














                            7. 7. 2001


                Milli kyrrÞeyar og kyrrÞeyar
                aðeins Þessi táku.














                            7. 7. 2001


                Ekkert ljóstrar upp um Þá
                ennÞá eru Þeir alveg ósynileìgir

                Reyndu að hlusta!

5 digte

Slagtryk : 5 digte

Hundene tæller sig i en ulykkesrække fra deres ophav helt op til Gud derfor drypper deres øjne våde diamanter på vejen derfor drypper de fulde af ild og tornebuske hellige tal vi kaster med fråde om munden så afstanden udmåler l æ n g s e l i hvert hengivne blik. }{ }{ }{ }{ }{ }{

Alt på tv er potent bestrålet med kløer hver luder har ret til sin egen flise og hvert digt sin ensomhed alt på tv er for fanden det nøgne jegs menneskehul og du er kun støj i tigerens øje som specielle skabninger hvæsser knive på når de henover jorden helt mini og smukke radierer kostelige nåle og sne alt på tv er port i sig selv kvieøjet og rundt om det knuste spejl farves væggene langsomt, drivende langsomt af dit blodskudte syn. [ [ }{ }{ }{ }{ }{ }{ [ [

Alting falder til ro natten bliver nat og dagen får kongekrone på de tidligere så lysfyldte slør har samlet sig om kimenes kim sol og måne bytter plads og stråler eller skinner fra hinandens steder inde fra jorden og ude fra idéen om et livskraftigt fællesskab i menneskenes verden. ]] [} {} [} [} }[{ {}]] ]{[ {

Husk at rose dem deres brilliante robusthed at det ikke blir øje for træ. }{ }{ }{ }[{ {} }{ }{ }{

Papirharen hører grundplanet løfte sit helbred op gennem kloden. Tvillingetigrene har spist af luftkastellet i et lykkeligt lemniskat. Men ingen ved i skrivende stund hvordan saltet mister sin krop. }{ }{ }{ }{[ ]{ }{}{ }{ }[

En overdådighed af blomster kalder bierne til det gælder om at finde plads i en drøm hvor honning kan ske. }[ }[ }{ }{ }[ }[

Trækker træer gennem endnu et dryp. { }{[ }{[} {[ }{ }{ }{ }{ }{ }{ } }{ } }{

Dén tredjedagsbrandert føjer landminer til fuglenes kløer. {}[ {}] }{ }{ }}{ }{[ }{ }{ }{ }{ {}

Rundt om ørerne kravler insekter børn på vej ind i bog. [[ [[ [}[ [}[ [} [}[ [}}[ [}[] }[] ][

Elskov er højspændings tråde hen over træer. }{ }{}{ }{ }[ }[ }[ [ }[ }{[ }[

Tre fingre kræver det at frembringe tvillingetonen de to fingre er for hver sin tvilling den tredje er for tonen i sig selv. }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Svaner bearbejder et årtusind på bundlinjen fald hænger som reb i rygsøjlen til at ringe smerten hjem. {} [}{ [ [ [ ] ] ] ]

Dynen løfter sig fuld af dun næbbet der skubber ægget erstattet med glans. {} {} { }{ [ [ [

Du ligger udstrakt under brag og er så mos dine lange vipper har du lukket som små hænder du er søvnens dronning en stjernegnist inde bag din pande glimter fugtigt og forsvinder i tråde bundet til min skrift. { {} {[ [[ { {[ }{{

Dit skrigeri begyndte efter den dag jeg sprættede fisken op jeg vil aldrig glemme dit ligblege ansigt dine insisterende øjne som brændte sig vej gennem stanken. {{ { { ] }{