~

Jeg synes ikke idéen er dum, så længe, der ikke er en lommetyv blandt publikum og ja det vil kræve lidt forberedelse og nervøsitet at kunne huske bare en enkelt eller to tekster.

Ps,  jeg har tænkt på dig i dag:

Altså,  jeg tænkte netop på det her med at læse op, og de opfordringer du nu nogle gange har givet mig....jeg tænkte at der nok kan være noget rigtigt i, at vi skal læse op sammen.

Reciterer må du nok mene her, for der er vel ikke lys til at vi kan LÆSE op? Ja, jeg har haft tænkt på dig for noget forhåbentligt godt.

Ha ha ha

ha, det er jo urkomisk!

Nej da, det skal være digte i mørke, totalt mørke, ellers er der ikke tale om digte men om komik á la Blendstrup, hvis jeg skal trække det lidt hårdt op.

Men det kan naturligvis også være sådan en form for moderne lejrbål ... stemning ... altså samlet i mørket om det lille pandelampelys:

Hæ hæ, men det vil også have en stor effekt, hvis det hele starter og slutter i totalt mørke:

Lidt lige som til den sidste Numus festival!

og med pandelampen tændt finder man til sidst selv den beboede eller ubeboede madras som tager sig mest indbydende ud -

undskyld,  jeg pjatter bare.

Til Numus festivalen, hvor man kunne lægge sig på gulvet og kigge op i en loftsinstalation imens sagte musik rislede, kom jeg til at ligge isse til isse med Per Nørgård; der gik ligesom en salig frydefuld stilhed igennem mig.

Ja.

Med tanke på mørke og liggende stilling vil jeg mene at de digte der fremføres bør tage hensyn til at bevidstheden ændres når en lyttende går fra oprejst lyttende stilling til liggende lyttende position.

Jeg'et kommer tættere på drømme ... og alt for effektfulde digte kan erstattes med mere indfølte ord, der vil få mindst lige så megen kraft, fordi (tror jeg) at når man drømmer sig ind i hinanden, så er man mere modtagelig for det mindste pust.

Men med pandelampen tændt så giver det allerede et andet fixpunkt - som et punktum i mørket, hvor ordene begynder og slutter.

Ja, nemlig, det vil kræve meget af os, men det vil være så meget mere virkningsfuldt:

en måde at lære sin egne tekster er at gå dem mens man taler dem - og her går det direkte ind i knogler, marv og underbevidsthed, hvis man går og taler sine tekster baglæns.

Det er også en måde at træne sin hukommelse i det hele taget, der hvor du skriver dagbog for dagen, at du så når dagen er til omme lige før du skal falde til ro, så at gennemgå hele dagen men sådan at du starter med slutningen og ender der hvor du stod op.