:::

 

De lukker smalhalsen på skafottet

og alle befalinger fyger

som leverruiner

ved et nærmere kig på landkortet

har en hær af læsebriller 

fået deres egne næser

og vågne timer dræber ganske roligt

afgudens plankebøf

helt bagerst logrer søvnens hale

og din stemme er de våde brostens forliste paraplyer

du, kvinde nået helt ind i bunden af dit svanefilter.

Jeg galer så meget 

at skålen blir fyldt af kanaler

træernes susende blomstring

kalder familier ud af deres røgslør

endnu dybere skåret i katedralens mosaik

tynder skyerne ud i vores lotushypofyser

sådan at gispe efter vejret

i en lille slurk kærlighed

hvor alle mønter minder om måner

der binder dit hennaformørkede hår

til tulipanernes sang.