Pensioneret dommer og retspræsident samt chefjurist i mere end 40 år ved danske, udenlandske og internationale domstole, Torben Goldin, skriver om Minkmassakren:

"Undertegnede er det sidste og eneste nulevende medlem af Undersøgelsesretten vedr Tamilsagen, som de fleste af jer nok husker lidt om.

Minksagen drejer sig om noget helt andet, naturligvis. Eller gør den?

I begge sager er der begået alvorlige fejl af ledende ministre, herunder statsministeren, og en række centrale embedsmænd.

I Tamilsagen rejstes der kun Rigsretssag mod een minister (justitsminister Ninn Hansen) og - i hvert fald foreløbig - ser det ud til, at dette slet ikke sker i Minksagen.

Hvorfor? Fordi det formentlig er svært at bevise, at ministrene i Minksagen på grund af uvidenhed har været klar over, at de handlede ulovligt (eller optrådte groft uagtsomt).

Som Bertel Haarder skrev for nogle dage siden i Berlingske Tidende, er dette dog ikke ensbetydende med, at statministeren bare kan lade som ingenting - hvilket hun rent faktisk gør lige nu

Bertel Haarder skrev bl.a.:

“Det danske parlamentariske ministerstyre går ud på, at der altid er en minister, der kan drages til ansvar. I Minksagen bør ministrene, inklusive statsministeren, som sad for bordenden, selvfølgelig tage det fulde ansvar, både for de udførte ulovligheder og for den mangelfulde begrundelse for den kostbare udryddelse af alle mink inklusive avlsdyr uden for sikkerhedszonen. Det gør ikke den store forskel, om ministrene vidste, hvad de gjorde. Det er deres ansvar under alle omstændigheder. Det gør derimod en forskel for embedsmændene.

Det er fremgået, at den omfattende og katastrofale beslutning blev truffet på under en time i regeringens koordinationsudvalg, uden at nogen havde nået at læse papirerne. Det gør måske ikke statsministeren eneskyldig, men kissejavet og presset for omgående handling har hun jo ansvaret for. Hun sad for bordenden og konkluderede. I øvrigt har et ministerkollegium som bekendt et kollektivt ansvar for beslutningerne. Ellers er den parlamentariske kontrol illusorisk.

…

[Der] er … kun én ting at gøre, når der begås ulovligheder og træffes omfattende beslutninger på ufuldstændigt grundlag: Så må også statsministeren følge sin departementschefs råd og lægge sig ned og rulle. Ellers må et folketingsflertal eller en rigsret få hende til det …Statsministerens forsøg på at gøre sine ledelsesfejl til systemfejl, der skal rettes med et demokratiudvalg m. v., er pinlig udenomssnak.”

Jeg er 100% enig. Og jeg fatter simpelthen ikke, at en række af landets højeste embedsmænd, herunder Statministeriets og Justitsministeriets departementchefer og Rigspolitichefen, på trods af ekstrem kritik over deres åbenlyse, banale og meget indgribende fejl, ikke mindst af respekt over for sig selv, kan blive siddende i deres stillinger, indtil en personalemyndighed måske først om et års tid, har truffet en afgørelse.

Specielt om rigspolitichef Thorkild Fogde skriver professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing - ligeledes i Berlingske Tidende - bl.a., at

“Umiddelbart har vi her en politichef, som selvom han er klar over, at der ikke er hjemmel, alligevel står på et pressemøde og taler om at skrue tempoet for aflivning af mink op … For flere af de andre embedsmænd, som får historisk hård kritik, må vi lægge til grund, at de ikke nødvendigvis har været vidende om den manglende hjemmel. Med Thorkild Fogde ved vi, at han vidste det, før han på et pressemøde vildledte”.

Igen er jeg helt enig. Der foreligger et klart bevidst lovbrud … af landets øverste politichef …

Det synes som om regeringen og dens støttepartier helt og aldeles har mistet overblikket og tabt al sund fornuft. Almindelig anstændighed og praksis kræver - efter min mening - at de pågældende embedsmænd straks - dvs. øjeblikkeligt - suspenderes fra deres stillinger og afventer deres skæbne andet steds …

Fejltagelserne har kostet samfundet og minkavlerne millioner af kroner og påført tragedier og tab af livsværk.

Som følge af en katastrofal forhastet og uigennemtænkt beslutning, truffet og sat i værk af regeringens topministre og nationens absolut øverste embedsmænd, uden lovhjemmel.

Jeg har i årevis kategorisk afvist alle påstande om, at Danmark var en “bananrepublik “.

Nu er jeg ikke længere helt så sikker …"

Torben Goldin - pens. dommer og retspræsident samt chefjurist i mere end 40 år ved danske, udenlandske og internationale domstole.