Skriftens hekseringe er regnspurve
i sneglehuses opskårne fart
hvert sving skruer
lanternelampers
klaprende bagagerum op
klæber blidere til ansigtsløse dage
kaster mine hænder frem
så de nærmest kan røre
sneens vers
flyvende beder bunden
at fortræd må falde
før bagfra slår
elektriske tropefisk mod ruden
splitsekunderne
glider, ja, skrider
altid tvunget i morgenpuds
og rækkefølge
altid en bestemt rækkefølge
eller edderkoppe-eksperimentet
hamrer ud i buskene
spildt.
No comments:
Post a Comment