Wednesday 6 July 2022

At modtage intethedens tunger

 



 

De skuffer, søstre trækker 

          ud af hinanden med et lille skrig,

gav sig, når bare jeg gav slip

du var ikke interesseret i en elsker

sagde du

men din tunge var som ild i rygende aske

ud af din moder kom et møbelhus

alle skår var din faders konfliktfyldte katedral

ved syvtiden rykkede festen ind i dit kammer

måned gamle roser stod intakte i nødblus

som en kighoste fra kirsebærtræernes blomster

gik vi i en regn, der aldrig syntes at falde

men holdt sig svævende som en em

fra vores læber gik en sti til mange hytter

vuggende mod de yderste klitter

ætsede solen sit hovtryk

ind i den mod brosten fladtrykte fælg.

 

 

 

 

 

 

 


No comments: