~ ~ ~

 

Utallige de stjerner jeg forkede

under dobbelt møllens oktav

næppe en dråbe slap ud af spiralen

klove blev knipset på muldyrlyre

æghegn kyssede spurve

til lyden af trommesyn og regn

mol var den skorpe epidemien trak

inderligt som skimmel om de valne oste.

Et viltert fortov vedtog

natten i karantæne under salmesalat

ikke en eneste ål ville kunne stave

til hørblå kor om springbalsamin.

Tæt på fingeren gav jeg

jeres synkende øjne et kys

sådan gik jeg rundt

med mit eget skelet

og drak digte

af bølge-automater.