:::-:::

Der har været så mange nætter

hvor jeg bare lå og spurgte

hvorfor klemmer du din kludedukke

som et levende slot af indbildt frygt

når selv hunden kan være

mindst lige så meget hippie

havde grine-optikken ikke sværget større troskab

så du godt kunne have elsket noget mere

udpegede jeg ikke kegler blandt tusinde muligheder

vi fangede jo tyven der stjal vores kolon

han vippede loven så tantet i cis-dur

og kaldte sin kone for aspende regn

fortæl det glødende kul sit leje af krokus

snart genkender du alligevel de kittede sprosser

ægter du så tuens tossede lejring

spionernes landkort af drømme

hvorfor gifte sig bort til en beskyttet bolig

alle svar krymper som sms'er foran graven

i mangfoldig opdrift

flagrer dit gyldne hår

ud i universet som støv.