Wednesday, 16 March 2022

*******

 


Hvor fødderne træder på glødende kul

   og trækker sig bagud og op

omfordeles afhængigheden af kølende væske

rølliken kender dyrenes veksler

   endnu før hjortene hører dine fingre

    mod aftrækkeren

her sidder familiens medlemmer

   klippet ud af en avis

november nitter et søgefelt fast

    hvor øreflipperne sidder og vipper

tysthedens flint i en kande vand

synet af bedstemor med et krus mod læberne

timerne mimrer sekundernes kup

volden skifter bogstav efter bogstav ud

ind til nødhjælp rimer på fest

siamesiske modsætninger siver gennem mos

lad os alle græsse vores u-kunnen

fis-dur står på tæer for at bønfalde

motorcyklens jordefærd uden fortegn eller frelse.



 

No comments: