:::

Dine pæne lige knæ

lyser stumt gennem hospitalets rude

på det sted hvor duerne her til morgen sad

begejstret kurrer jeg

i tusmørket

pakket ind i bomuldslov.

Den brændende stat

retter os til

foran mikrofonen.

Natten sover så rynket

ind i røde fingernegle

og dine tæer

byder os sine glødekul.

Selv cyklerne, ja, selv de, finder vejen hjem

før en sten i dit lommetørklæde

trækker flagermusen ned.