::::::

 

En parykmands gebis sover gudebjærget

i vores sønderrevne tøj

jeg samler stumperne sammen

fra de knuste babymåner

disse benklæder har Jupiter skænket

de krymper om hver Saturnrunde

til halsen gisper

fuld af dobbeltdækkerproppel

så der næppe er plads

til at understrege

hver sætning kraftigere end det

et lille spjæt fra dit ene ben

er krigens brændende kornlagre

nu overtager du

alle de skrig

jeg brugte så mange nætter på

for intet rigtigt menneske

kan leve så længe

med sin egen grusomhed

at det ikke fortryder det.