Pres længslen længere ind i sin tavshed
du kan altid gentage et par venlige ord
fiktionen har fundet sin tyveknægts fingre
nu kan du lukke bogen med alle dine drømme
sult hepper taktfast under bedeflag
en spiseske ensomhed til at fylde uniformer
sekundernes narkotiske tunger
cirkler om knivenes lykke
længere inde rører du
det ord der lyder som sig selv
bedre hævemiddel
end fredfyldte harmoniske klange
med saksen klipper du
aspens latter
ud af dit ansigt.
No comments:
Post a Comment