¤

 

Mange sover ind i søsygen bag lukkede døre

fra deres mimrenæser triller som dug

ned over læben

kolibrier foran nektartragten

sådan føles det kys

byen vender ud af sin Kaspar Hauser frakke

så mange kilometer fosser

ind over pyromankuvøsen

smukke fugehul

Parzifalclipsen holder sammen

på et tons papegøjestemmer

til lyden af ametyst, flint og granit

og Gud holder sin papirtang parat

når kyklopen gnasker på din hjerne.