:::

 

Den stolte nat synger stille i sit silkesjal

langsom hvirvel stiger lodret op

kirketårnet toner klokkens sene slag

i faldskærmsremme hænger flokke af forkerte sjæle

en lille kurv som vipper mellem siv

har skalperet den halve by

åndekys farver mimerummet rødt

et reb at vinke sit farvel

stik dit skib i bølgegangens ærme

nødråb evigt gået vildt

dykker lyden af forsvundne ben

hvem har set sin smerte klemme sig til døde

om sin egen kniv

stikket suget baglæns op i bombefly

kyklopen bapper på sin molotovcigar

væk mig før jeg glemmer døgnets bønner

afladsstolen synker stadig stille

de frigivne bobler

glider elskovsvilligt op

med ribsemblemers hastige fart

ønskevippen fester i dit fald

den anden halvdel stærkt belyst af måner.