Tuesday 9 November 2021

Jette Anne-Marie Hansen skriver om pressemødet d. 8. november 2021 - blandt andet dette:

 



"Enten ser vi på smukkeste vis, at politik, moral, folkesundhed og lægevidenskab går op i en højere enhed. Eller også skete der på propagandaens alter en sammenblanding af uforenelige størrelser, hvorved enhver saglig videnskabelighed blev udslettet.

Lad os se på det. Her er tallene:

4. november 2020

936 smittede

184 indlagte


4. november 2021

2598 smittede

246 indlagte


Forskellen er, at befolkningen ikke var vaccineret i november 2020, sådan som den er i november 2021. Men selv om hele 88% af befolkningen er blevet vaccineret, ser man, at der alligevel er blevet mange flere indlagte og næsten tre gange så mange smittede. ... Hvordan KAN en lille minoritet på 12% dog være skyld i dette? Det kan den ikke! Og hvordan skulle det ændre ved dette billede, at de sidste 12% blev vaccineret? Det kan det heller ikke.

Når der er mange flere indlagte og smittede EFTER at hele 88% af befolkningen er blevet vaccineret, viser det med al uønskelig tydelighed, at vaccinen ikke virker! Hvad ellers? Det er jo indlysende. På samme måde blev minkene som bekendt udryddet sidste år - for at de ikke skulle udgøre et reservoir for virussen. Og har det hjulpet? Nej, heller ikke.

Men i stedet for at indrømme de forfejlede strategier, giver regeringen de 12%, som ikke er vaccineret, skylden. Man straffer dem for at vaccinen ikke virker, ved at udelukke dem fra fuldgyldig deltagelse i samfundslivet. Ja, med sine gentagne bemærkninger under pressemødet om, at hun decideret prøver at finde på måder, hvorpå man kan gøre livet surt og besværligt for de uvaccinerede til gengæld for, at de ikke vil tage vaccinen, vil jeg hævde, at Mette Frederiksen helt skamløst lægger op til, at det er i orden for de 88% at hetze og ekskludere disse mennesker. Muligvis i håbet om, at de vil glemme, at de er blevet fyldt med en eksperimental væske, der har vist sig virkningsløs imod virussen og på længere sigt ødelæggende for immunforsvaret."

No comments: