Saturday, 20 November 2021

:::



Det svæver i duse doser 

det nøjsomme drikker mine fødders floder 

og øreflipperne er på sygebesøg

i malkepigens hænder.


Kom såledeshed kom

fimrehår bønfalder fimrehår

hjemvendelser dytter sjælebånd elastisk.


Familierødder flammebårne i højmosen

sømmer ordene fast til geyserild.


Og hvis og hvis og kun og kun hvis

et øje kommer kuffertværdigt

endnu inden lavernes æoner

i usynlige hvirvler kysser firmamentet

befries helbredende stråler.


Genfødt på en lille skovhøj

med tusinde navlestrenge sølvskinnende

til at holde mangelemmet

gudinde oprejst i dans.


Kønsløse øje i grammofonpladens midte

kobbervaccine af lodret slange

berører familiens fyrregrænse.


Og fuglene, de små gærdesmutter

i tjørnen

ringer klokkers

dunede lyd af mos

fylder alle sprøjter med en glæde

ved at være til.







 



 

No comments: