Klemte molekyler under kølen
vi kunne aldrig lægge det bag os
selv fra et vrag
med opadstigende kroppe i kæder
her hvor munden skummer af myter
og snapper efter
alt du bragte ind
for hver et mareridts søvn
bønfaldt skulpture os sine klostre
små kaotiske frembrud
på en glat og kurvet planke
lokkede os op af vores kister
smøg sig om hver en gestus
til vi indåndede den samme vin
fra ranker fulde af fugle
og knuste flasker
champagne mod et navngivet skrog.
No comments:
Post a Comment