D-vitamin bliver ofte af ernæringseksperter anført som ikke
værende til stede i grøntsager. Dette er for såvidt også sandt, såfremt man da
ikke regner svampe for en grøntsag. Det er der noget rigtigt i, da svampe har
visse forhold, som de ikke har til fælles med planter. Svampe er kitinholdige
og har dette til fælles med dyrene. Ligesom de har evnen til at optage
D-vitamin fra solen til fælles med mennesker og dyr. Henter man således en
bakke champignon, kejserhat, østershat, shiitake, bøgehat e.l. i supermarked,
så er i hvert fald typisk champignonerne drevet frem i mørke og har aldrig
ordentligt hilst på solens lys. Derfor er det en god idé forud for tilberedningen
at sætte bakken med champignon i vindueskarmen, så de kan blive beriget med
sollys.
Så fænomenal er svampenes evne til at optage D-vitamin, at
en medicinsvamp som t.x. Randbæltet hovporesvamp EFTER at den er skåret i
skiver og lagt ud i sollyset - stadig har evnen til at omdanne sollys til
oplagret D-vitamin.
Kendetegn for Randbæltet hovporesvamp:
Den dufter syrligt sødt - næsten som honning
den kan især på undersiden svede sødt duftende
den har centralt et lag laklignende substans på sin
overflade, som smelter ved varmepåvirkning
den skal være forholdsvis let at skære i skiver
den er hvid på undersiden hvor porerne munder ud
den er hvid indeni med gullige porer
den vokser på fx grantræer ofte når de er væltede, således at den er nem at komme til.
Men svamperiget har også evner, som rækker ud over
menneskelig, animalsk og plantonisk formåen. En enkel Honningsvamp har således
et mycelium, der dækker op til femten hektar jord.
Med dette mycelium kan en enkelt svamp således 'samtale' med
en hel stor skov. Og en sådan Honningsvamps hele legeme, der jo for den enkelte
svamps vedkommende blot er at regne for et frugtlegeme på et kæmpe mæssigt
underjordisk "træ", kan blive mere end 1500 år gammel.
Noget tyder på, at svampe generelt har helbredende
egenskaber. Nogle svampe tilskrives en lang række virke-områder. Svampe der
gror lige her, hvor vi bor eller i nærheden af.
Og her er ikke kun svampe, der gror fra jordmycelium, i
spil, også svampe, der gror på træer. Vil her især fremhæve
Birke-spejlporesvamp (i folkemunde benævnt Chaga) og Randbæltet hovporesvamp
for deres medicinske egenskaber. De kan ikke anvendes kullinarisk som man
anvender fx Østershat og Svovlporesvamp (på engelsk benævnt Chickens of the
woods) men udelukkende medicinsk. Chaga kan dog forvandlet til drik have visse
lighedspunkter med kaffe.
Birke-spejlporesvamp, hvis anvendelse er vidt udbredt i
Canada, Sibirien, Rusland og Skandinavien kaldes populært for Chaga og det er
under det navn, man finder opslag og videor om den. Chaga ligner til
forveksling de hekseskud, man af og til ser på birketræer. Men Chaga fremstår
langt mere forkullet og lava-agtig. Den kan bruges som gnistgemmer. Har man
først nedlagt en gnist i svampen, kan gnisten ligge som i dvale i meget meget
lang tid og bæres over lange afstande, for senere, når nødvendigt, at vækkes
til live.
Virkningen af Chaga-kaffe er som jeg personligt oplever det
meget kraftigt udrensende. Men det vil nok være individuelt, hvordan virkningen
opleves. Men ud fra mine personlige oplevelser, finder jeg det altid min pligt
at anbefale, at man til en start går forsigtigt til værks.
Her er et link til aktuel forskning om svampes
sundhedsfremmende og helbredende egenskaber, det synes især at være det
anti-inflammatoriske og cancerhæmmende element som er gennemgående for svampes
virkning generelt.
I samme åndedrag skal nævnes den lidt mindre udbredte Tueporesvamp, som både er en spise- og medicinsvamp. I udlandet er den kendt under navnet Maitake:
"Maitake er en nærende kilde af B vitaminer, kobber,
antioxidant, selen og pantothensyre samt komplekse, immunstimulerende
polysakkarider, som giver svampen imponerende medicinske egenskaber.
Svampen har længe været brugt i Japan og Kina som et mirakelmiddel mod en række forskellige lidelser såsom HIV/AIDS, hjertesygdomme og fedme" Mere om Tueporesvamp Her:
No comments:
Post a Comment