Trompeter ved skovens sidste skrænt
først når du har sagt farvel
finder du det du søgte.
Du skulle ikke behandle mig så lemfældigt
skeletterne smelter som tin fra din kolbe
for der er nok energi
i de brombær
som er vinterens grammatik.
Det nåletynde februar holder sit scepter
celleblødt
ingen kilometer passer rigtig ned i denne
krop.
Er det for romantisk for os
at forsøge eller vove
at brede kortet ud.
Bare hold om mig lidt
den her korsvej sitrer.
No comments:
Post a Comment