Saturday, 6 November 2021

:::

 


Kom fyld høvlspånerne med den sidste olie

kom fyld sarkofagerne med vaccine

når du først smøger ærmerne op

begynder hun at tale baglæns gennem høreapparatet.


Faner flagrer i vinden

dynerne bærer en tysthed

som løv der hvirvles op.

Alle løgne synes som blæst


ud af de rustne naglehuller

løfter min hånd fem fingre

én af dem har endnu ikke 

fået sit Tornerosestik.


Langsomt og barmhjertigt folder 

bogens æselører en svag duft

af vaklerum og vacuum.

Fra cisternen lyder et


Marianergravs tyst ekko

en spinkel hånd rækker ud

mellem gloende bjerge.

Navnløs glæde


stryger syning efter syning

af sit smil.



 

No comments: